Far på færde – i det lille barns liv

Fædre kan have ressourcer, som ikke er i spil i familien – og det har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling, når far kommer på banen.

HOME-START Familiekontakt skaber rum for forandring i småbørnsfamilier, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Det sker bl.a. ved, at vi klæder vores frivillige familievenner på, så de er ekstra opmærksomme på potentialet i en øget involvering fra fædre.

Familieliv og forældreskab anno 2018

Rigtigt mange småbørnsfamilier har en stresset hverdag, som gør dem sårbare og i sidste ende kan resultere i, at forældrene bliver skilt.

Stress og sårbarhed skyldes bl.a., at mange forældre i dag ikke har rollemodeller for forældreskabet og skal opfinde deres egen måde at være familie på. Mange har heller ikke det nødvendige netværk. Dels fordi generationerne bor langt fra hinanden – og dels fordi ”den gode nabo” enten er på arbejde eller på ferie eller bare er bange for at blande sig. Sidst, men ikke mindst, er der mange, der stiller meget urealistiske krav til sig selv i forældrerollen, bl.a. fordi de sociale medier formidler en fuldstændig fantastisk forestilling om familielivet.

Et familieliv med stress, en skilsmisse eller måske en ny sammenbragt familie er scenarier, hvor relationen mellem en far og hans børn kan være truet. Og hvor det derfor er særlig vigtigt at skabe rammer, som støtter fars involvering.

Potentialet i faderskabet

Det er optimalt for børns trivsel og udvikling, at de har mere end én omsorgsperson, og det er vigtigt, at far spiller en hovedrolle i barnets liv, hvis det er muligt.

Fædre kan give børn den samme omsorg, som mødre kan. Det eneste, fædre ikke kan, er at amme, og børn har brug for deres fædre gennem hele barndommen. Fædres tilstedeværelse i deres små børns liv styrker børnenes psykosociale udvikling og deres uddannelsesmuligheder senere i livet, og den tidlige kontakt er særlig vigtig.

En god far-barn-relation har også betydning for farens egen sundhed, både mentalt og fysisk. Der er fx næsten 80 procent, som tænker mere over deres egen sundhed, når de bliver fædre, og andelen, som bruger cykelhjelm, stiger fra 15 til 30 procent(i).

Der er altså et stort potentiale i faderskabet, og fædre vil gerne tage aktivt del i deres børns liv. De er mere på banen end nogensinde før, og nye forståelser af maskulinitet gør det lettere for mænd at være omsorgsfulde fædre. Mange kan imidlertid være udfordret, fordi far-rollen er ændret radikalt fra tidligere generationer. Mænd skal derfor skabe en ny identitet, når de træder ind i faderskabet.

En anden udfordring er, at det offentlige ikke rigtigt er fulgt med udviklingen af de nye familiemønstre. Tilbud i forhold til graviditet, fødsel, forældreskab og familieliv henvender sig stadig primært til mødrene. Far-barn-relationen kan derfor være truet af strukturelle forhold som regler for barselsorlov. Danske kvinder tager i gennemsnit 300 dages barsel, mens mændene kun tager 30 dage og dermed ligger på en nordisk sidste plads(ii).

Relationen er også truet, hvis faderen har et misbrug eller er kriminel; hvis han er ramt af stress eller depression; eller hvis han har en alvorlig kronisk sygdom. Endelig er der mænd, som tackler udfordringer i familielivet med maskuline strategier som tilbagetrækning fra nære relationer, øget forbrug af alkohol og medicin og/eller mere arbejde.

Ny forskning fra England tyder imidlertid på, at mødres gate-keeping er den største hindring for fædres involvering(iii). I HOME-START er vi derfor opmærksomme på at støtte mødre i at turde åbne porten for fædrene. Det handler fx om, at vi sætter fars ressourcer i spil, når vi taler med mor.

Fokus på far

I 2016-2017 deltog HOME-START i et udviklingsprojekt med fokus på fædre, ”Til Gavn for Barnet”. Projektet blev gennemført sammen med Center for Børneliv(iv) og 4 kommuner(v) under ledelse af Socialt Udviklingscenter SUS(vi) med støtte fra Det Obelske Familiefond.

Det overordnede mål med projektet var at aktivere fædres ressourcer i socialt udsatte familier. Formålet var at finde ud af, hvordan sundhedsplejersker i kommunerne og frivillige familievenner i HOMESTART kan støtte fædre i at blive involveret i deres børns liv.

Projektet omfattede en kortlægning af eksisterende viden om far-barn-relationer, en interviewundersøgelse med fædre om deres oplevelser og perspektiver, og tilpasning/udvikling af tilbud målrettet fædre. Center for Børneliv har lavet et vidensnotat(vii) om sårbare far-barn-relationer, og Socialt Udviklingscenter SUS har udarbejdet en rapport(viii) over resultaterne. Forskningen fortæller os, at fædres lyst til at involvere sig vokser, når begge forældre anerkendes som ligeværdige omsorgspersoner for barnet, og når far får sin egen erfaring med omsorg tidligt i barnets liv. Etablering af en god relation mellem far og barn forudsætter, at far er tilstede. Far og barn skal helst have alene-tid sammen lige fra starten, og ritualer og gentagelser, fx en særlig leg eller en særlig historie, kan styrke relationen.

Fars involvering i barnets liv kan yderligere understøttes af tilbud fra kommunen eller civilsamfundsorganisationer, som giver mulighed for individuel sparring og/ eller for at indgå i uforpligtende netværk med andre fædre. Når en far skal deltage i tilbud, som henvender sig til begge forældre, skal han føle sig inviteret – ikke kun velkommen, og der må meget gerne være et åbenlyst udbytte.

For HOME-START blev et vigtigt resultat af projektet, at der er tilføjet et tema om fædre på vores forberedelseskursus for nye HOME-START familievenner. Temaet omfatter viden om fædres betydning for deres børns udvikling – og om samfundsmæssige og psykosociale forhold, der har indflydelse på, hvilken rolle fædre spiller i deres børns liv. Det skærpede fokus på fædre betyder, at HOME-START’s familievenner er opmærksomme på, at fædre i pressede småbørnsfamilier kan have uudnyttede ressourcer, som kan have stor betydning for familiens trivsel, hvis de kommer i spil.

Samarbejde mellem sektorer

HOME-START er en veldokumenteret, velorganiseret frivillig social indsats, der kan komplementere kommunale tilbud i den tidlige forebyggelse på børne- og familieområdet og bidrage til, at flere børn får en god start på livet.

HOME-START Familiekontakt tilbyder praktisk hjælp og venskabelig støtte fra frivillige familievenner til sårbare småbørnsfamilier, som oplever at have brug for ekstra hænder, skuldre eller ører. Familievennerne møder familierne med medmenneskelig omsorg og danner ligeværdige relationer, som er frivillighedens helt særlige styrke. Kommunerne møder familierne med stærk faglig ekspertise indenfor det offentlige systems servicerammer.

De fleste familier hører om HOMESTART fra deres sundhedsplejerske, en sagsbehandler eller en anden kontakt i kommunen, og HOME-START bygger bro til kommunale foranstaltninger, når en familie har brug for det. Relationen mellem de kommunale aktører og HOME-START er kendetegnet ved gensidig respekt og forståelse for den styrke, der ligger i et komplementært, koordineret samarbejde mellem det offentlige og en civilsamfundsorganisation. Omkring 40 procent af de familier, som får støtte fra HOME-START, får også fagprofessionel støtte fra kommunen.

Socialstyrelsen har i forbindelse med initiativet ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” (2014-2017) opsamlet erfaringer med samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer. Erfaringsopsamlingen viste, at samarbejdet, som var målrettet sårbare og udsatte børn og unge, havde en positiv effekt på udviklingen hos børnene og de unge. Opsamlingen viste også, at samarbejdet bl.a. kan styrke den tidlige opsporing og brobygningen, så børn og unge kan få den hjælp, de har brug for(ix).

Fra Gjellerup til Hellerup

HOME-START støtter småbørnsfamilier, som har mindst et barn under skolealderen og efterspørger støtte fra en frivillig familieven, fordi de oplever at være under pres.

Behovet for støtte fra HOME-START findes både i familier, som har sager i flere kommunale forvaltninger og i familier, som har flere biler i carporten. Enhver familie kan i perioder opleve udfordringer og mangle det overskud, der skal til for at få hverdagen til at hænge sammen og forebygge og løse problemer i tide.

Den frivillige støtte tilbydes derfor alle typer af familier. Både socialt udsatte familier og familier, som er i en socialt udsat position pga. fysisk/psykisk sygdom, dødsfald, flerbarnsfødsel eller skilsmisse – meget ofte kombineret med manglende netværk. Cirka 50 procent af de familier, som får støtte fra HOME-START, er ramt af alvorlig sygdom eller har oplevet dødsfald i familien inden for det seneste år.

Populært kan man sige, at HOMESTART støtter fra ”Gjellerup til Hellerup”, fordi familier i alle sociale lag kan komme i en situation, som bringer familien i krise og truer barnets trivsel og udvikling.

I 2018 har HOME-START skrevet under på Småbørnsløftet, som er formuleret af Småbørnsalliancen på initiativ fra Egmont Fonden og Tænketanken DEA. Vi har således forpligtet os til at bidrage til, at alle børn sikres gode lærings- og udviklingsmuligheder(x).

HOME-START Familiekontakt har eksisteret som organisation i Danmark siden 2006, og har i øjeblikket 12 lokalafdelinger fordelt over hele landet(xi). I 2017 fik mere end 500 familier med tilsammen næsten 1200 børn hjælp af en frivillig HOMESTART familieven.

Personlig erfaring og professionel sparring

Familievenner i HOME-START skal i udgangspunktet selv have erfaring med forældreskab og familieliv – og have overskud og lyst til at gøre en forskel forældre til forældre.

Mere end 90 procent af familievennerne er kvinder, og 80 procent er mellem 50 og 70 år (den yngste er 30 år, og den ældste er 80 år). Deres uddannelsesmæssige baggrunde spænder fra ufaglært til lang videregående. Omkring halvdelen er på efterløn eller pension.

Den vigtigste årsag til at være familieven i HOME-START er et ønske om at bruge sin tid på noget, som giver mening, og familievennerne oplever generelt, at deres indsats i familierne er meget meningsfuld. De fleste bliver matchet med en ny familie, når et forløb er afsluttet.

HOME-START har lokalt ansatte fagprofessionelle koordinatorer, der kvalitetssikrer den frivillige støtte ved at varetage rekrutteringen, screeningen, det obligatoriske 20 timers forberedelseskursus og den løbende sparring med familievennerne.

HOME-START har eget kursusmateriale, som sikrer en ensartet kvalitet af forberedelseskurser på tværs af organisationen. Kurserne er et mix af information og refleksionsøvelser om forældreskab, familieliv og støttende mellemmenneskelige relationer, som forbereder de frivillige til at møde den enkelte familie på familiens præmisser.

Recovery via et godt match

HOME-START støtten er hjælp-til-selvhjælp til at mestre hverdagen med afsæt i et recovery-perspektiv(xii). Det er forældrene selv, som sætter målet, finder vejen og kommer tilbage på sporet i et meningsfuldt liv på trods af de udfordringer, de har mødt.

Relationen til familievennen skaber håb og rum, så forældrene får overskud til at finde nye handlemuligheder og træffe beslutninger om vigtige forandringer, som kan øge familiens trivsel og dermed sikre børnene en sund udvikling. Når forældre har overskud, kan de være lydhøre, reagere hensigtsmæssigt på deres børns behov, og give dem en god og tryg opvækst.

Når en familie kommer i kontakt med HOME-START, handler det næsten altid om at få hjælp til noget praktisk, men for langt over halvdelen ændres forløbet undervejs, så det kommer til at handle om at dele glæder og sorger i familielivet.

Processen forudsætter, at der er resonans(xiii) i relationen mellem forældre og familieven, som skal have sympati for hinanden og opleve, at relationen giver energi. Den lokale koordinator kender både familier og frivillige og sikrer resonans gennem reflekteret matchning(xiv).

Overskud til forandring

International forskning dokumenterer, at HOME-START skaber bedre trivsel i familien. Effekten af indsatsen er bl.a. evalueret i et hollandsk studie(xv), som viser, at mødre, som modtager hjælp fra HOME-START, er mere tilfredse med deres liv og oplever en forbedring af deres kompetencer som forældre; og at børnenes negative følelsesmæssige reaktioner bliver mindre.

Et kvalitativt studie gennemført af Epinion i Danmark(xvi) viser samstemmende, at familierne oplever, at HOME-START på kort sigt giver et pusterum; på mellemlang sigt giver overskud og selvtillid; og på lang sigt forebygger kriser og sammenbrud.

HOME-START er fremhævet i en systematisk forskningsoversigt fra SFI som en indsats, der har en dokumenteret virkning i forhold til at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer(xvii); i Egmont Fondens årsrapport 2016 som et eksempel på frivillige organisationers indsats for udsatte børn og deres familier(xviii); og i rapporten ”En familie dannes – en undersøgelse af viden og indsatser på familieområdet” som et tilbud, der understøtter familiens trivsel i hverdagen(xix).

I en lille film(xx) fortæller en ung mor med 4 små børn, hvordan HOME-START har givet hende overskud til at træffe beslutning om en vigtig livsændrende forandring. I en anden lille film fortæller en far, hvordan HOME-START har givet ham overskud til at komme videre, da han blev alene med sine 2 små drenge. Denne far har også bidraget til, at vi i HOMESTART har skærpet opmærksomheden på, hvordan vi kan støtte fædres involvering i deres børns liv.

Tine Jerris er sekretariatsleder i HOME-START Familiekontakt. Tine har tidligere arbejdet med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet i cirka 25 år, bl.a. som koordinator i Videncenter for Amning (1996-2008) og efterfølgende som projektleder på forskellige tværsektorielle indsatser målrettet særligt sårbare mennesker.

Tine kan kontaktes på mobil 2342 7720 eller mail tj@home-start.dk