Sundhedsstyrelsen har undersøgt den nuværende viden om fødselsdepression i en litteraturgennemgang og har kortlagt, hvordan forældre med tegn på fødselsdepression identificeres og behandles. Det er første led i arbejdet med at udvikle en national strategi for forældre med fødselsdepression.
En litteraturgennemgang viser, at fødselsdepression rammer godt hver tiende kommende mor og omkring hver tyvende far. Derfor vil Sundhedsstyrelsen over den kommende tid udarbejde en strategi for at forældre med fødselsdepression modtager den rette støtte og behandling.
Sundhedsstyrelsen har fået kortlagt, hvordan man i svangreomsorgen og sundhedsplejen undersøger, om kommende og nybagte forældre har tegn på fødselsdepression.
Kortlægningen er gennemført af Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen. Den konkluderer, at manglende nationale retningslinjer for arbejdet med fødselsdepression skaber store forskelle i, hvordan der bliver arbejdet med området. Desuden beskriver rapporten, at specialistviden blandt fagpersonalet er central at have både i forhold til identificering, henvisning og i forhold til behandling af mødre og fædre med fødselsdepression. Kortlægningen viser også, at det er centralt at fagpersoner samarbejde på tværs af sektorer. Dog kan samarbejdet bl.a. være udfordret af de begrænsede muligheder, der er for at dele viden og af, at der mangler kendskab til tværsektorielle tilbud.
”Kortlægningen viser, at der er stor forskel i, hvordan man identificerer og behandler fødselsdepression, og at der er behov for at komme med samlede anbefalinger på området. Litteraturgennemgangen viser blandt andet omfanget af fødselsdepression både blandt fædre og mødre, at der mangler viden om, hvordan man bedst behandler tilstanden, og at der er flere muligheder for at nedbryde tabuet om fødselsdepression”, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen.
De to rapporter giver Sundhedsstyrelsen et godt grundlag at stå på i forhold til at udvikle en strategi, der kan give forældre de samme tilbud landet over og samtidig være med til at mindske tabuet om fødselsdepression.
Litteraturgennemgangen er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE). VIVE har gennemgået den eksisterende viden om, hvordan man systematisk identificerer fødselsdepression med Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) eller Gotland Male Depression Scale (GMDS). Desuden er der set på foreliggende viden om behandling af fødselsdepression og på strategier til at afstigmatisere og aftabuisere fødselsdepression.
Litteraturgennemgangen viser, at et systematisk tilbud om undersøgelse for tegn på fødselsdepression kan være med til at finde mødre med tegn på fødselsdepression, mens det er mere uklart, om et systematisk tilbud kan finde fædre med tegn på fødselsdepression.
”Det har betydning for begge forældre og for barnets udvikling og trivsel, at man handler på tegn på fødselsdepression, så familien kan få den rette støtte for eksempel via samtaler eller anden behandling. Og det er også vigtigt, at man får øje på tegn på depression så tidligt som muligt i barnets liv”, siger Annette Poulsen.
Midlerne til udvikling af strategien kommer fra finansloven 2019.