Hjem » Nyheder »Sådan forebygger du fødevareallergi hos spædbørn

Forfatter: Sundhedsstyrelsen
Fotograf: Sundhedsstyrelsen
Udgivet: 28. august 2022

Sådan forebygger du fødevareallergi hos spædbørn

Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingen for forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu at give højt hydrolyseret modermælkserstatning i første uge af barnets liv, til spædbørn, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning.

”Formålet med at ændre anbefalingen er, at følge de europæiske anbefalinger for at forebygge mælkeallergi og gælder uanset, om barnet er disponeret for allergi eller ej. Fra anden leveuge kan man give den almindelige komælksbaserede modermælkserstatning, hvis barnet ikke bliver ammet eller har brug for tilskud”, forklarer sundhedsplejerske Annette Poulsen.

Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne på baggrund af en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, foretaget af det europæiske selskab for allergologi (EAAIC).

Gennemgangen har ikke fundet evidens for, at brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning efter første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Fra anden leveuge kan man derfor give almindelig modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken. Hvis forældrene foretrækker at fortsætte med at give barnet højt hydrolyseret modermælkserstatning, kan de vælge det.

Når barnet begynder at få anden mad end mælk, tidligst fra fire måneder og senest ved seks måneder, kan alle fødevarer introduceres lidt efter lidt i en konsistens, som barnet kan spise. Forekomsten af allergi over for æg kan mindskes ved fra 4-6 måneders alderen at give barnet et halvt lille hårdkogt æg sammen med anden mad to gange om ugen.

Gravide og ammende anbefales at spise varieret og efter de officielle kostråd. Der er ingen grund til at fravælge potentielle allergifremkaldende fødevarer, da der ikke er noget, der tyder på, at det nedsætter risikoen for, at barnet udvikler fødevareallergi.

Læs de nye anbefalinger her

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.