En ny efteruddannelse skal gøre sundhedsplejersker mere kvalificerede til at give den rette hjælp til familier i sårbare positioner. De første 50 sundhedsplejersker har været igennem uddannelsens to moduler i et testforsøg. En af dem er Susanne Lücke, der udover at være sundhedsplejerske i Tønder Kommune også er formand for Fagligt selskab for sundhedsplejersker. Hun har grundet sin position i det faglige selskab siddet med i styregruppen, der har haft indflydelse på indholdet af uddannelsen.
Hvis vi ikke er nysgerrige og undersøgende nok, kan vi ende med at fokusere på et problem på en anden ø, end den familien sidder på
»Lidt firkantet sagt, kan vi fagpersoner nogle gange komme til at se et problem og tænke, at det ved vi lige, hvordan vi kan fikse. Men det er jo ikke sikkert, at familien ser det som deres største problem. Hvis vi ikke er nysgerrige og undersøgende nok, kan vi ende med at fokusere på et problem på en anden ø, end den familien sidder på. Der er brug for, at vi kan ændre lidt på vores standarder, så vi kan give øget opmærksomhed til de familier, der har brug for det,« forklarer Susanne Lücke.
Det er VIA University College og Københavns Professionshøjskole, der har udviklet de to nye diplommoduler på baggrund af en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen og med midler fra finansloven. Uddannelsens fokus er på barnets første 1.000 dage i udsatte familier.
»Vi har talt om familier i sårbare positioner i de seneste 20 år, og alligevel ser vi stadig mange af disse familier i statistikken. Hvad er det, der gør, at vi ikke rykker noget? Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det rykker ved antallet af familier, at 50 sundhedsplejersker har fået denne efteruddannelse, men det kan medvirke til, at nogen måske kan få hjælp tidligere, end de ellers ville have fået,« siger Susanne Lücke.
Længere ned i teorien
Susanne Lücke har taget uddannelsen på VIA i Aarhus sammen med 24 andre sundhedsplejersker, mens 25 har taget den i København. Første modul har fokus på det direkte samarbejde med familien, mens det andet modul fokuserer på det tværfaglige samarbejde med familien som omdrejningspunkt.
»Selve teorien på uddannelsen er ikke ukendt, og den indgår også i selve uddannelsen til sundhedsplejerske, men her får man muligheden for at gå et spadestik dybere ned i teorien og diskutere, hvordan den virker i praksis. Det har gjort mig mere opmærksom på, hvordan jeg får formidlet min viden om tidligt samspil med barnet bedst muligt til familierne,« siger hun.
Uddannelsen har gjort hende skarpere på, hvordan hun skal agere i det tværfaglige samarbejde, og har også gjort hende opmærksom på, at hun her skal stille krav til de andre samarbejdspartnere rundt om familien. Derudover har hun fået nye redskaber til at holde familierne motiveret i at skabe forandringer, og hun har fået et nyt blik for vigtigheden af at beskrive og nuancere sit møde med familien.
»Det er ikke nok bare at skrive, at der er god øjenkontakt mellem mor og barn, for hvad er god øjenkontakt? Det er et område, der har været vigtigt for os i selskabet at få med, for at vi kan få nogle nye redskaber til de gange, hvor vi skal lave en udtalelse til familiens sagsbehandler,« siger hun.
Og man kan ikke bare sige, at det er sådan, det skal gøres, for Susanne Lücke erfarede, at de 12 forskellige kommuner repræsenteret på hendes hold betød, og der også var 12 forskellige måder at lave udtalelser på, så det handler om at finde den metode, der passer i den kommunale sammenhæng.
Fra teori til praksis i hverdagen
Efteruddannelsen er langt fra kun teori. Susanne Lücke har sammen med to kolleger fra Tønder Kommune, som også har taget uddannelsen, brugt deres nye eller genopfriskede viden i praksis.I løbet af uddannelsen har de nemlig haft til opgave at lave en udviklingsidé og teste den i kommunen.
Det er ikke nok bare at skrive, at der er god øjenkontakt mellem mor og barn, for hvad er god øjenkontakt?
Her har hun sammen med de to andre sundhedsplejersker kigget sundhedsplejens kategorisering af hjælp til familie efter i sømmene. Der er dem, der får almindelige hjælp fra sundhedsplejen, dem der får lidt mere, og dem der får meget mere støtte og vejledning.
Der har nok været en tendens til, at kategoriseringen af familiers behov for serviceniveau har haft for stort fokus på fakta, som f.eks. at en familie med et barn med handicap, eller at en af forældrene har en psykisk diagnose betyder, at der er brug for ekstra hjælp.
»Vi ville gerne bringe teorierne om det nære samspil, vi oplever på vores besøg, mere i spil, hvor vi er mere konkrete på, hvorfor skal lige nøjagtigt denne familie have et øget tilbud frem for andre,« siger Susanne Lücke.
Den nye kategorisering arbejder de tre sundhedsplejersker videre med, selvom uddannelsen er færdig. Næste skridt er at fortælle kommunens andre sundhedsplejersker om deres idéer og drøfte, hvordan det evt. kan blive implementeret i Tønder Kommune. Senere skal de tilbage på uddannelsesinstitutionen med deres leder og tale om, hvordan det er gået med udivklingsidéen.
»Jeg har tidligere oplevet at være til kursus, hvor jeg efterfølgende er motiveret for at ændre noget i mit arbejde, men når jeg er kommet tilbage, er der måske ikke lige tid til, at jeg kan arbejde videre med kurset, og jeg ender i de sædvanlige arbejdsgange. Her stopper idéen ikke, og man er forpligtet til at følge op på den,« siger Susanne Lücke.
Diplommodul udbydes på KP og VIA
Diplommodul: Tidlig relationsdannelse og trivsel i familier i sårbare og udsatte positioner (10 ECTS) udbydes
til efteråret 2020 på Københavns Professionshøjskole og VIA University College
Links:
KP: Tidlig relationsdannelse og trivsel i familier i sårbare og udsatte positioner
VIA:
Tidlig relationsdannelse og trivsel i familier i sårbare og udsatte positioner
Diplommodul: Tværprofessionelt samarbejde om tidlig indsats hos familier i sårbare og udsatte positioner
(5 ECTS) udbydes til foråret 2021 på Københavns Professionshøjskole og VIA University College
Links:
KP:
Tværprofessionelt samarbejde om tidlig indsats hos familier i sårbare og udsatte positioner
VIA:
Tværprofessionelt samarbejde om tidlig indsats
