Vi forventer, at lovforslaget om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker bliver vedtaget i Folketinget den 12. december. I dette lovforslag ligger der også en titelbeskyttelse af specialuddannelserne. Det betyder, at sygeplejersker fremover alene må kalde sig specialuddannet sygeplejerske, hvis de har gennemført uddannelsen og den er registeret i autorisationsregistret. Derfor er det vigtig at de sundhedsplejersker, der er i beskæftigelse som sundhedsplejerske, at deres specialuddannelse bliver registreret i autorisationsregistret.
På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du via følgende link se, hvordan man får sin specialuddannelse registeret i autorisationsregistret Specialsygeplejerske | Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk) Hvis der er spørgsmål til styrelsens vejledning, er det vigtigt, at den enkelte sygeplejerske kontakter styrelsen direkte.
Det er samtidig også vigtigt, at den enkelte registrerer sin specialuddannelse i vores medlemsregister, så vi har de korrekte oplysninger ift. data og medlemskommunikation. Det kan gøre via følgende link, hvor der i boksen ”Registrering af videreuddannelse og specialuddannelse” er et link til den side, hvor medlemmet skal logge sig ind og registrere sine oplysninger Efter- og videreuddannelse for sygeplejersker | dsr.dk