Unge og overvægt: Mindre information, mere anerkendelse
Erfaringer fra et 3-årigt modelprojekt støttet af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler.
Forsøg med en ny tilgang til forebyggelse og behandling af overvægt blandt børn og unge har givet stærke resultater i Vallensbæk Kommune. Frem for at forlade sig på velmenende information valgte projekt ’Feel The Power’ at indlede en positiv dialog med de unge om de dybere årsager til deres vægtproblemer.
I en verden, hvor sundhed, ernæring og fitness står højt på samfundets agenda, er overvægtige mennesker i stigende grad udsat for skæve blikke og fordomme. Tankegangen synes at være, at overvægt er udtryk for uvidenhed eller dovenskab, og at den overvægtige person bare skal tage sig sammen og hoppe ind til os andre i hamsterhjulet.
Som sundhedsplejerske og projektleder på projektet Feel The Power rettet mod overvægtige unge i Vallensbæk Kommune kan jeg imidlertid konstatere, at virkeligheden er en helt anden. Overvægt handler sjældent om mangel på viden. I stedet er overvægtsproblematikken særdeles kompleks, og der kan være mange forskellige individuelle barrierer, som spænder ben for det ”sunde liv”.
Fakta
- Rekruttering af 57 unge
(Mål: 45) - 82 procent af deltagerne gennemførte projektet
(Mål: 70 procent) - 68 procent opnåede vægttab eller stabilisering af alderskorrigeret BMI
(Mål: 60 procent)
På baggrund af projektets positive resultater, har vi efter opfordring fra Sundhedsstyrelsen udviklet en drejebog, som kan anvendes, hvis man som kommune ønsker at indføre lignende tilbud.
Den interne slut-evaluering, drejebog og det udviklede materiale, som er anvendt i projektet, kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og på www.vallensbaek.dk/feelthepower
Den overordnede konklusion på vores projekt er, at overvægt blandt unge bedst håndteres via en positiv og anerkendende relation kombineret med et fokus på de muligheder og barrierer, som det enkelte menneske står overfor i relation til sine vægtproblemer. Den tilgang resulterede i, at vi overgik projektets målsætninger i forhold til både rekruttering, fastholdelse og vægttab. Derudover opnåede flere af de unge bedre selvværd og trivsel efter at have deltaget i projektet:
”Inden jeg startede i Feel The Power, kunne jeg ikke lide at gå i svømmehallen med mine venner, fordi jeg var flov over min krop. Men efter at jeg har været med i Feel the Power, så har jeg det helt fint med at gå i svømmehallen – og jeg har endda ikke tabt mig endnu. Måske har jeg bare fået mere selvtillid?”
Deltagende dreng i 7. klasse
Overvægtige er en heterogen gruppe
Mange overvægtsprojekter og tilbud har hovedfokus på kost og motion, og det er naturligvis heller ikke uden betydning, når man ønsker at opnå et vægttab. I projekt Feel The Power lå hovedfokus dog et andet sted. Her ønskede vi primært at hjælpe de unge (og deres forældre) med at finde muligheder og barrierer for det sunde liv, samt at hjælpe dem til at få den power og den motivation, der skal til for at ændre deres vaner.
Det stod hurtigt klart for os, at de overvægtige unge fordelte sig på to grupper baseret på årsagen til deres overvægt:
- 1) Cirka en tredjedel led af usunde vaner. Her er tale om unge, som trives godt og kommer fra ressourcestærke baggrunde, men (ofte sammen med resten af familien) har tillagt sig nogle usunde vaner.
Et eksempel på adfærden i denne gruppe kan ses af udtalelsen fra en far til en af de deltagende unge:
”Vi er bare sådan en familie, der elsker god mad og alt det søde. Når vi tager på camping sammen i weekenden, kan vi nemt drikke fire til seks dåsecolaer hver om dagen. Min kone køber også lidt for ofte en god kage med hjem fra bageren. Vi ved udmærket godt, at det er forkert, men det er bare så forbandet svært at lade være.”
- 2) Hos de resterende to tredjedele var der tale om mere komplekse årsager. Årsagerne til den unges overvægt bunder i dybere problemstillinger såsom psykiske problemer, ensomhed, alkohol i familien, mobning, dårlig skoletrivsel, svære skilsmisser og dødsfald i den nære familie.
Mens vi i forhold til den første gruppe primært arbejdede med at finde motivationen til at ændre vaner, så handlede det i den anden gruppe mere om at etablere en positiv og anerkendende relation og opnå en forståelse for den unges og familiens særlige situation. Ud fra denne forståelse iværksatte vi en række tiltag med henblik på at øge selvværd og trivsel hos de involverede. Den bagvedliggende tankegang er, at langt de fleste godt ved, hvad der er sundt og usundt. Det handler om at identificere det, der hindrer personen i at etablere en sund adfærd.
Blandt de faste tiltag i projektet var madlavningsaftner, caféaftner og motionseftermiddage uden forældre samt samråd med sundhedsplejerske, hvor forældrene deltog. Hertil kom en række utraditionelle tiltag rettet mod både gruppen og enkeltpersoner. Det omfattede eksempelvis, at vi indspillede en sang i et lydstudie og hjalp nogle af deltagerne med at få et fritidsjob.
En mor til en af deltagerne gav ovenpå forløbet udtryk for følgende:
”Jeg har som mor fået meget større forståelse for, at det er vores familiesituation, der er kernen, og at vægten bare er et symptom. Det har betydet alt, at vi har været omgivet af mennesker, der lytter, støtter og hjælper. Vi har følt, at der var nogen, der rummede os og vores problemer”.
Det faste projektteam bestod af en sundhedsplejerske, en madkundskabslærer og en idrætskonsulent. Og som det fremgår, er relationen mellem projektteamet og de deltagende unge og deres familier helt afgørende. Engagementet hos fagpersonerne og den kemi, vi formåede at opbygge med de unge, skabte en selvforstærkende cirkel af tillid og positivitet.
Samtidig var det en stor fordel, at teamet bestod af både mænd og kvinder. Det gav de unge en mulighed for at spejle sig i begge køn og bruge os forskelligt. Eksempelvis betroede mange af deltagerne sig til mig med deres dybere følelsesmæssige overvejelser, mens de mandlige teammedlemmer fungerede som kammeratlige sparringspartnere. Det skabte en fri og humoristisk omgangstone, som lå fjernt fra de løftede pegefingre, de unge ellers har været vant til.
Og så er vi tilbage ved omgivelsernes påvirkning af problemstillingen. Gennem projektet lykkedes det os som sagt at overgå de udstukne målsætninger. Men ligeså væsentlig er det, at langt de fleste af deltagerne gav udtryk for højere selvværd og generelt bedre trivsel efter at have gennemført projektet. Hvis vi som samfund kan lære at forholde os til mennesket bag de overflødige kilo, er der håb for en effektiv indsats mod overvægt. Jeg håber, at projekt Feel The Power kan være et første skridt i den rigtige retning.
Om skribenten
Maria Balsløv er sundhedsplejerske og projektleder ved Vallensbæk Kommune. De sidste tre år har hun stået i spidsen for projektet Feel The Power, som er afviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
[/author]