Vi har, siden vi har uddannet os i COS-P, oplevet, at vi i vores daglige virke som sundhedsplejersker anvender COS-tankegangen i rigtig mange besøg. Det er både i småbørnsbesøgene, på skolerne og i samtalerne omkring parforholdet”. Respons fra forældrene er, at alle burde have dette kursus, og de fleste ønskede, at kurset kunne fortsætte i længere tid.
Sundhedsplejen i Favrskov er som de fleste andre kommuner udfordret i forhold til balancen mellem det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og en mere konkret indsats til forældre og børn med særlige vanskeligheder. Byrådet har i flere omgange ”vist vejen” i forhold til en omlægning af ressourcer, fra den generelle forebyggelse til en indsats til de særlige målgrupper. Et af de områder, man især har interesseret sig for, er forældrekurserne, som nu eksisterer i en del kommuner, og i slutningen af 2013 fik Sundhedsplejen en årlig ekstrabevilling, som skulle finansiere forældrekurser for særligt udsatte forældre. Et af Sundhedsplejerskens temanumre handlede på daværende tidspunkt om forskellige forældrekurser, og vi blev meget optagede af den beskrivelse, vi fandt af Circle of Security (COS). Vi tog kontakt til Karin Haugaard for at få mere viden om dette forældreprogram, og efter et møde med Karin var vi overbeviste om, at hele tankegangen i COS lå så tæt op ad den måde, vi arbejder på i sundhedsplejen, at det måtte være her, vi startede. To af gruppens sundhedsplejersker, Else Birgit Jensen og Trine Thorslund Jeppesen, blev udpeget til at tage til London for at blive certificerede COS-P-vejledere. Kurset forløb over 4 dage med underviser Glen Cooper fra USA (psykolog og medstifter af COS) og studerende fra mere end 8 lande.
Fakta
COS-P er et videobaseret psykoedukativt interventionsprogram, som er designet til at forbedre tilknytning, og ændre en uhensigtsmæssig interaktion mellem børn og voksne. COS-P er udviklet af amerikanerne Robert Marvin, Glen Cooper, Kent Hoffman og Bert Powell, og metoden er funderet i nyere forskning inden for tilknytningsteori. På baggrund af disse teorier er der udviklet et psykoedukationsmateriale, hvor psykologiske teorier er fremstillet med en let forståelig pædagogik, der er illustreret i en cirkel.
Tryghedscirklen illustrerer, at et barn som udgangspunkt har to former for tilknytningsbehov. Det har brug for omsorgspersoner, der både kan støtte dets udforskertrang og fungere som en tryg base. Barnet bevæger sig bort fra den trygge base, som en omsorgsperson bør være, for at eksplorere, og tilbage til den trygge havn, når det føler sig truet, eller trænger til trøst og hjælp til at regulere følelser. Formålet er, på en gang at vække forældrenes sensitivitet, og at forældrene tilegner sig en tilknytningsbaseret begrebsramme for børns udvikling, ved at bruge tryghedscirklen som kort. Ved at arbejde med videooptagelser af andre forældre-barn dyader, udvikler og træner forældrene deres evne til at observere samspil mellem børn og forældre, samt identificere følelsesmæssige signaler. Gennem undervisning og refleksion i grupper eller enkeltvis, kan forældrene lære at forstå barnets signaler, blive mere sensible og lære at regulere barnets affekter i en mentaliserende adfærd.
Da vi nu havde to kompetente vejledere, var næste skridt at få startet kurserne op. Vi havde i hele processen været i kontakt med Karin Haugaard, med det formål at udvide samarbejdet, når Trine og Else havde fået deres uddannelse.
Samarbejdet mellem Favrskov kommune og ph.d.-studerende Karin Haugaard havde et dobbelt sigte – dels at rekruttere deltagere til Karin Haugaards ph.d.-projekt, hvor effekten af Circle of Security-Parenting måles, og dels at hjælpe Favrskov Kommune med opstart og etablering af COS-P som et tilbud i kommunen.
Pilotafprøvning af COS-P
Erfaringerne, der beskrives her i artiklen, bygger på pilotafprøvning af COS-P i forhold til to forskellige grupper; en gruppe der var knyttet til forskningsprojektet og bestod af 7 mødre, og en anden gruppe, henvendt til begge forældre, med 8 deltagere.
Rekruttering
Favrskov Kommune udarbejdede en pjece, der blev uddelt til kommunens sundhedsplejersker og interesserede forældre. Derudover blev der afholdt et informationsmøde for alle sundhedsplejerskerne i kommunen, hvor Karin fortalte om COS-P og sit ph.d.-projekt, samt inklusion og eksklusionskriterier, og Trine og Else informerede om kurset henvendt til begge forældre, samt samarbejdet om COS-P.
Kurset for mødre – en del af ph.d.-projektet
Da målgruppen for projektet tilsyneladende er ressourcestærke mødre, som alligevel føler vanskeligheder i moderskabet, var inklusionskriterierne til denne gruppe – ud over det, at de skulle føle vanskeligheder ved at være mor – bl.a., at de skulle have arbejde, uddannelse ud over folkeskolen, være etniske danskere, ikke have psykiatriske diagnoser, og til sidst, at de skulle have mindst ét barn mellem 0-5 år. Kurset blev afholdt om formiddagen over 8 tirsdage af 2 timers varighed. Erfaringsvis er det vigtigt at være mindst to fagpersoner til at lede kurset. Rollerne kan fordeles på mange måder, alt afhængig af erfaring og kompetencer. Dette kursus tjente også som oplæring og erfaringsinspiration for Trine og Else, så de efterfølgende kunne holde COS-P kurset alene. På dette kursus var Karin mødeleder og Trine var medmødeleder med ansvar for det tekniske udstyr til at vise film. Else var observant, men endte også med at være børnepasser, da flere af mødrene havde børn med. Det var som udgangspunkt ikke meningen, at deltagerne skulle have deres børn med til COS-P, men disse mødre havde ikke alle mulighed for at få deres mindste børn passet, så vi endte i den situation, at vi var nødt til at tillade, at mødrene tog deres børn med til kursusseancerne. Favrskov Kommune havde arrangeret en dagplejer, der kunne passe de børn, der måtte være med under kurset. Denne ordning var imidlertid ikke arrangeret til den første kursussession, hvor vi som nødløsning lod Else passe børnene i lokalet. Det viste sig at være en rigtig god løsning, og vi aflyste dagplejeren herefter. Det gav mere uro, men ikke så meget uro, at mødrene ikke kunne koncentrere sig. Vi oplevede at mødrene mange gange helt glemte, at de havde børnene med. Vi fik ligeledes foræret mange samspilssituationer imellem mor og barn, som vi kunne referere til i undervisningen – fx: ”Så du, at dit barn her gik ind og ud af cirklen?”. Der var specielt to situationer, hvor det viste sig at være meget lærerigt, at børnene også var med. En mor, der havde meget svært ved at forstå sit barns tilknytningsbehov, satte en dag sit 1-årige lille barn på en stol og sagde: ”Du bliver lige her,” og så gik hun på toilettet. Barnet skreg og skreg, men moren gik ufortrødent. Da moren vendte tilbage, talte vi både individuelt med hende og med gruppen om, hvad der skete, og knyttede tilknytningsbegreberne på. Det blev en rigtig god læringssituation for alle.
En anden mor sagde under den første kursussession: ”Jeg forstår ikke helt, det I siger med cirklen … at et barn vender ud i verden og har brug for sin mor til at bekræfte at alt er okay, og at det så vender hjem igen for at få tryghed – det gør min søn ikke! Han er helt ligeglad med mig.” Stort set samtidig skete der det, at hendes søn på 9 mdr. befandt sig på legemadrassen sammen med Else, og han havde netop vendt sig om for at kigge på moren. Hun havde faktisk også nikket og smilet til ham uden at tænke over det. Kort tid efter gav han udtryk for, at han ikke kunne stilles tilfreds med at blive passet af Else mere, og ville hen til sin mor, hvilket også var et levende eksempel for alle på, at tilknytningscirklen konstant praktiseres af børnene; barnet går ud og vender hjem, samt har brug for omsorgspersonen hele vejen rundt.
Kursus for begge forældre
Det andet kursus, der blev afholdt, var målrettet begge forældre. Kurset blev afholdt om aftenen. Der deltog tre par og en mor, da faren ikke havde overskud og lyst til at deltage. Forældrene havde børn i alderen 7 mdr. til 4 år, hvor de alle – på nær et par – havde to børn. De var meget forskellige både i alder, social status og problemstillinger, men det fungerede rigtig godt med denne blanding, da det gav en god gruppedynamik og erfaringsudveksling.
Hovedparten af forældrene kom med problemstillinger omkring samværet med deres barn/børn. En af mødrene var meget frustreret over hendes piges kraftige afvisninger, ved at kalde hende grimme ting og slå. Et andet forældrepar oplevede mange opslidende konflikter med deres barn. Andre kæmpede med hhv. at være overbeskyttende og tydelige voksne.
Vi prøvede bevidst i gruppeforløbet at skabe en tryg og behagelig atmosfære, og lagde ved første mødegang stor vægt på tavshedspligt i gruppen. Social status m.m. blev ikke på noget tidspunkt nævnt, og det viste sig, at i relation til arbejdet med forældreskabet og relationen til barnet, var uligheden i social status i gruppen uden betydning.
Vi så det som en klar fordel, at forældrene kom som par, da de oplevede det samme, og dermed kunne gå hjem og snakke om det, og arbejde med det. Forældrene gav efterfølgende også tilbagemeldinger på, at det havde været godt både for familiedynamikken og parforholdet. Det at have fædrene med gav ligeledes meget til gruppedynamikken, da de ofte kom med mange gode input, hvilket vi ikke er vant til i de typiske mødregrupper.
Inden kursusstart havde vi nogle betænkeligheder i forhold til, om kursusmaterialet var for ”amerikansk” med en stor variation af blandt andet etnicitet blandt de personer, som indgik i filmene. Derudover fremstod filmene næsten for enkle i forhold til budskabet. Men det viste sig at komme helt til skamme, da det netop var og er denne enkelhed, der gør COS-P så anvendelig og forståelig. Kursusmaterialet var meget let at gå til og virkede utrolig gennemarbejdet, bl.a. i forhold til udviklingspsykologien. Vi har, siden vi har uddannet os i COS-P, oplevet, at vi i vores daglige virke som sundhedsplejersker anvender COS-tankegangen i rigtig mange besøg. Det er både i småbørnsbesøgene, på skolerne og i samtalerne omkring parforholdet.
Tavshedspligt
Det var vigtigt at præcisere, at deltagerne i kurset havde en etisk tavshedspligt med hensyn til, hvad de fortalte hinanden i lokalet. De måtte derimod gerne fortælle om indholdet og filmklippene i kurset.
Ved den afsluttende evaluering sagde forældrene, at det havde været rigtig godt med tavshedspligten – at det var en beskyttelse. De sagde, at almindeligvis når de oplevede noget, gik de straks hjem og skrev om det på Facebook, men da dette var udelukket pga. tavshedspligten, føltes det trygt.
Kursets indhold
Forældrene fik alle en mappe med uddelingskopier, der knyttede sig til de enkelte kursusgange.
På COS-P-kurserne blev der arbejdet med følgende elementer
- Etablering af en “sikker base” mellem vejleder og gruppedeltagere, ud fra hvilken, forældrene kan eksplorere deres relation til barnet.
- Øgning af forældres sensitivitet,
- Øgning af forældres evne til at genkende og forstå de både tydelige og mere subtile verbale og nonverbale signaler, børnene sender, som tegn på deres behov,
- Udvidelse af forældres evne til at mentalisere, ved hjælp af støttende dialog og refleksioner over både barn og forældres adfærd, tanker og følelser og
- At støtte forældrene i at reflektere over, og se hvordan, egne udviklingshistorier influerer på hans eller hendes adfærd i forhold til barnet. De første 4 afsnit handlede om, hvordan småbørn signalerer behov til forældrene. De sidste kursusgange omhandlede hvordan forældrene fortolkede eller misfortolkede deres børns signaler, samt reagerede på signalerne.
At introducere nye begreber
I COS-P-kurserne introduceres forældrene for nye begreber, som skal hjælpe dem med at forstå deres egne og deres barns reaktioner. Et af disse begreber er omsorgserfaringer. I kursusmaterialet er der en pædagogisk præsentation af begrebet, men alligevel kan det være vanskeligt at forstå. Vi oplevede flere gange, at forældrene spontant og uden de var klar over det, præsenterede eksempler på disse begreber, og her er det vigtigt som vejleder at fange disse eksempler og bruge dem i undervisningen. Eksempelvis oplevede vi en mor, der indledte session 5 med at fortælle om en episode, hun havde oplevet siden sidst. Moren havde en dreng, Sebastian (navnet er opdigtet), på tre år, der havde et ritual som de praktiserede hver dag, når faren kom hjem. Moren fortalte, at Sebastian altid kunne høre, når faren kom hjem. Ritualet bestod i at faren kom op af kældertrappen og bankede på, Sebastian skulle så åbne døren, og så var der stor jubel. En dag lige inden faren kom op ad trappen, sagde Sebastian til sin mor: ”Mor, jeg er bange.” Sebastian mærkede altså, at han samtidig med at være spændt, også var bange. Moren sagde: ”Pjat med dig – det er der da ikke noget at være bange for,” og fortalte os, at hun tænkte: ”Åh nej, nu skal han vel ikke til at være sådan en bange én. Jeg var selv meget bange da jeg var lille. Det orker jeg altså ikke, at han også bliver.” Her hørte moren hajmusik. I stedet for at dele Sebastians følelser, og vise, at hun havde forstået det, han mærkede, så kom hun i stedet (ubevidst) til at prøve på at få ham til at føle noget andet – tilbyde en anden følelse, som hun bedre selv kunne forholde sig til.
Efter at have snakket om denne situation, sagde de andre i gruppen, at de forstod begrebet hajmusik meget bedre.
Evaluering og tilbagemeldinger fra deltagerne
Dataene indsamlet i forbindelse med ph.d.-projektet er endnu ikke opgjort, men nedenstående kan give et indblik i forældrenes erfaring og oplevelse med at deltage i kurset. Mange forældre gav udtryk for, at den første del af kurset – de første to gange – ikke var så gode. De beskriver, at de først blev rigtig optaget af kurset den 3. gang. De fleste deltagere mødte op hver gang. Forældrene kunne alle berette om forandringer i deres måde at se deres børn og sig selv på, men det var meget tydeligt, at forældrene knyttede forskelligt an til emnerne.
Generelt gav deltagerne udtryk for at de fortællinger/oplevelser, som kom fra deltagernes egne børn derhjemme, var meget lærerigt for de andre. Fortællingerne kom ofte efter at de havde set filmklippene, samt drøftet uddelingsarkene. De sagde således, at det var meget vigtigt for dem, at de hver især blev hørt, når vi havde præsenteret en film eller andet undervisningsmateriale. Dette giver også overvejelser i forhold til gruppens størrelse, hvor vores erfaring er, at der ikke skal være meget mere end 10 deltagere på hvert kursus.
En mor sagde: ”Jeg mærkede allerede efter nogle gange, at vi havde færre konflikter – H kommer ikke ret tit op i det røde felt mere, og det gør jeg heller ikke.” En anden mor fra gruppen bestående af udelukkende mødre, sagde: ”Jeg synes også det har hjulpet på mit forhold til min mand … jeg bruger det på ham, uden han ved det (smiler).”
Forældrene i begge grupper sagde samstemmende, at alle burde have dette kursus, og de fleste ønskede, at kurset kunne fortsætte i længere tid.
En mor sagde: ”Det lyder så let, når jeg er her på kurset, men det er så svært, når jeg kommer hjem. Jeg ville derfor ønske, at vi kunne fortsætte i gruppen. Det hjælper mig meget”.
Vi oplevede efter nogle gange, at forældrene begyndte at bruge ”cirkelsprog” i deres fortællinger om børnene og deres råd til hinanden. Alle ønskede at deres mænd også havde deltaget. En mor sagde, da vi talte om ”gode børn der opfører sig dårligt”: ”Sådan var jeg som barn – jeg opførte mig dårligt. Tænk, hvis der var nogen, der havde set mine følelser.”
Den generelle betragtning er, at alle mødre er forskellige – der er forskellige årsager til, hvorfor de har brug for kurset, og derfor er det forskellige elementer i COS-P, de bruger, men deltagernes fortællinger om hvad de har fået ud af kurset føles umiddelbart som vejleder overvældende.
Etablering af netværk
Gruppen med mødre etablerede selv en Facebookgruppe, hvor de udveksler erfaringer og problemer. De bruger her flittigt de begreber, der introduceres i kurset og nogle giver udtryk for, at det er meget svært at praktisere, når man er ”alene” om det. Når man ikke har gruppen at mødes i hver uge.
Gruppevejlederens funktion
Det er vigtigt at man som gruppevejleder giver forældrene mentaliserende støtte i deres refleksioner, og viser, at man på nogle områder er større, stærkere og klogere end dem – det gør dem trygge. Man skal skabe gode rammer med forudsigelighed – altså en nogenlunde fast form – for kurserne. Det er desuden meget vigtigt, at man ikke indtager en belærende og bedrevidende rolle; processen skal ske i forældrene og man må acceptere, at de får noget forskelligt ud af det.
Samarbejde om kursusforløbene
Samarbejdet mellem Karin Haugaard fra Ålborg Universitet og Sundhedsplejen i Favrskov har været utrolig givende. Samarbejdet betød på den ene side, at der blev fundet kursusdeltagere til Ph.d. projektet og på den anden side fik Favrskov Kommune startet forældrekurser op på en meget kvalificeret facon. I Favrskov har vi specielt været glade for muligheden for både at være ”under oplæring” ved at deltage i Karin´s afvikling af mødregruppen, og derudover har vi haft rigtig meget glæde af at kunne bruge Karin som supervisor i forhold til forældregruppen, som sundhedsplejerskerne selv har stået for. Det interne samarbejde i Favrskov har endvidere været rigtig godt, og der var en stor entusiasme hos os som kursusledere. Vi prioriterede at mødes 1 ½ time inden forældrene kom. Tiden brugte vi til at aftale den endelige afvikling af kursusgangen, opstilling af teknisk udstyr samt indretning af rummet, så det fremstod hyggeligt. Derudover talte vi om erfaringer fra den foregående kursusgang. På den måde blev vi undervejs meget afklarede i forhold til egne roller og kursusforløbet samt i forhold til forældrenes forventninger. På et tidspunkt var vi usikre på, om vi måtte give konkret vejledning til forældrene. Vi fik det drøftet med vores supervisor. Den efterfølgende kursusgang kom forældrene og takkede for vejledningen, da den havde haft god effekt.