Hjem » Nyheder »Er du bekymret for en kollegas alkoholforbrug?

Forfatter: Alkohol & Samfund driver Alkolinjen på vegne af Sundhedsstyrelsen.
Udgivet: 29. oktober 2022

Er du bekymret for en kollegas alkoholforbrug?

Hver tredje af os tænker ind i mellem over, at vi har én i vores nærmeste netværk, som drikker lidt for meget alkohol. Det kan være én i familien, en ven eller en kollega.

 

Selvom mange mener, at de ville tage fat i vedkommende, finder mange det også svært at tale om et problematisk alkoholforbrug.

 

Det viser en ny undersøgelse fra Alkohol & Samfund og TrygFonden, hvor 2.016 danskere repræsentativt for køn, region og alderen 30-65 år har svaret på spørgsmål om forbrug, kultur og vaner.

 

7 ud af 10 mener for eksempel, at det er utjekket at drikke sig for fuld. Det kan også ske i fredagsbaren efter job eller til den årlige sommerfest eller julefrokost.

 

Det er også oplevelsen hos Alkolinjen, hvor rådgiverne får opkald fra arbejdsgivere eller medarbejdere, som søger råd til, hvordan man begynder en snak om et alkoholproblem:

 

– Der er en almen forståelse af, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. I hvert fald ikke i arbejdstiden. Kommer du beruset på arbejde eller har svigtende fremmøde eller dalende kvalitet i arbejdet, begynder kollegaer eller arbejdsgiver at bekymre sig. Det gælder også, hvis du igen og igen er ekstrem fuld ved firmafester, som kan medføre grænseoverskridende adfærd, siger Bjarne Stenger Elholm, leder, Alkolinjen.

 

Alkolinjen vejleder arbejdsgivere og medarbejdere til at inddrage arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og spørger også til virksomhedens rusmiddelpolitik.

 

– Der er altid noget på spil. Udover at man er bekymret for en kollegas helbred, så skal arbejdspladsen og dagligdagen også kunne fungere. Som en start, spørger vi altid til, hvilken rusmiddelpolitik virksomheden har, siger lederen af Alkolinjen.

 

Alkolinjens 19 professionelle rådgivere har givet hjælp i over 16.000 opkald fra personer med alkoholproblemer inde på livet, og rådgivningen over for arbejdspladser bygger blandt andet på Sundhedsstyrelsens materiale.

 

Tre råd til at tage samtalen om alkohol

Leder af Alkolinjen, Bjarne Stenger Elholm, giver 3 råd til at tage fat på snakken om et alkoholproblem:

  • Gå til vedkommende du er bekymret for. Tag en rolig snak og stil indledende spørgsmål såsom ’Er du okay efter i går’. ’Er du obs på vores rusmiddelpolitik, og hvad tænker du om den’. Overvej at inddrage arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant.
  • Næste step er at inddrage leder, hvis en medarbejders adfærd er bekymrende og således øge indsatsen afhængig af effekt hos personen.
  • Tag gerne udgangspunkt i konkrete hændelser såsom oplevelser fra en fest, manglende fremmøde, dalende kvalitet i arbejdet og fortæl om dine oplevelser og bliv på ’egen banehalvdel’.

Du kan altid søge flere råd hos rådgiverne på Alkolinjen telefon 80 200 500, skrive til dem på chat eller SMS ALKOHOL og blive ringet op af en rådgiver.
Kilde: Alkolinjen

 

Er du i tvivl om, hvor meget du selv drikker eller vil drikke mindre, kan du få gode råd hos Alkohol & Samfund til at sænke dit alkoholforbrug eller hente deres gratis app AlkoLog, som hjælper med at give et overblik over ens alkoholforbrug.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.