Hjem » Artikler »Seks år med ADBB i Danmark: Hvor er vi, og hvor skal vi hen?

Forfatter: Mette Skovgaard Væver, Ida Egmose Pedersen, Maria Stougaard, Anne Christine Stuart, Johanne Smith-Nielsen
Fotograf: Illustration: Niels Poulsen
Magasin: Sundhedsplejersken 2 2022
Udgivet: 07. april 2022

Seks år med ADBB i Danmark: Hvor er vi, og hvor skal vi hen?

Da vi i Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) i 2014 satte os for at bidrage til at fremme forældreressourcer og mental sundhed i barnets første leveår i Danmark, var ét af vores eksplicitte mål at blive bedre til tidligere at opdage de børn, som er i risiko for mistrivsel. Med andre ord var fokus på den tidlige universelle opsporingsindsats, så børnene og deres forældre tidligere kan få den hjælp, som de har brug for. Til dette formål valgte vi observationsmetoden Alarm Distress BaBy Scale (ADBB)(1), som er en veldokumenteret videnskabelig observationsmetode, der anvendes til opsporing af social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn.

Alarm Distress BaBy Scale (ADBB)1

Anvendes til systematisk opsporing af vanskeligheder i den sociale kontakt hos børn i alderen 2-24 måneder. Med ADBB observeres barnets sociale kontakt på følgende otte adfærdsområder:

  1. Ansigtsudtryk
  2. Øjenkontakt
  3. Generelt aktivitetsniveau
  4. Selvstimulerende adfærd
  5. Vokalisering
  6. Reaktionstid ift. stimulation
  7. Relation
  8. Opmærksomhedsinitiering og -fastholdelse

 

Det kræver en formel uddannelse og certificering at anvende ADBB. Som en del af systematikken og som et huskeredskab for den fagprofessionelle anvendes tal ift. de otte områder, ligesom der arbejdes med en grænseværdi. I de tilfælde, hvor den samlede score er over grænseværdien, skal ADBB-observationen gentages indenfor 1-2 uger for at be- eller afkræfte den første observation.

I sin formidling af ADBBobservationen deler sundhedsplejersken sine iagttagelser med forældrene som nuancerede beskrivelser og som konkrete eksempler med udgangspunkt i barnets adfærd. Selv om sundhedsplejersken undervejs i sin ADBB-observation bruger tal til at systematisere sine observationer, så bærer et tal i sig selv ingen mening for forældrene.

Evnen til at trække sig fra sociale samspil er en vigtig evne, som spædbørn har fra fødslen, og som beskytter barnet mod overstimulering. Men længerevarende social tilbagetrækning er et alarmsignal og ofte et tegn på nedsat trivsel. Social tilbagetrækning kan både være relationelt, somatisk eller genetisk betinget, og social tilbagetrækning er således det, man kan kalde en uspecifik risikoindikator. Social tilbagetrækning er ikke desto mindre vigtigt at opdage så tidligt som muligt, da det er i kontakten med andre mennesker, at barnets sociale, sproglige, emotionelle og i høj grad også kognitive udvikling finder sted. Børn, som i større eller mindre grad har trukket sig fra sociale samspil, er i risiko for at udvikle en række psykosociale vanskeligheder på længere sigt.

I tre artikler i dette nummer af Sundhedsplejersken gør vi status over de første seks år med implementeringen af ADBB i sundhedsplejen i Danmark, ligesom vi peger på fremtidige perspektiver. Vi redegør for resultaterne af en række undersøgelser, som vi har lavet på baggrund af datamateriale, der stammer fra vores samarbejde med Københavns Kommune i Copenhagen Infant Mental Health Project, der løb i perioden 2015-2020. I første artikel opsummerer vi resultaterne fra to studier, der undersøger brugernes oplevelse af ADBB: Først har vi spurgt, hvordan sundhedsplejerskerne oplever at bruge ADBB i deres praksis, og dernæst hvordan forældrene oplever, at sundhedsplejerskerne bruger ADBB, når de undersøger deres børn. I artikel to opsummerer vi resultaterne fra en undersøgelse, der dokumenterer ADBB’ens validitet, når den anvendes i en dansk kontekst. Og vi diskuterer, hvordan vi i fremtidige studier vil kunne fastlægge et nyt cut-off, dvs. den grænseværdi, der fungerer bedst, når ADBB anvendes som et universelt tidligt opsporingsredskab i Danmark. I artikel tre beskriver vi en nystartet landsdækkende undersøgelse af implementeringen af ADBB på tværs af kommuner i Danmark. God læselyst!

Forfatterne til temaet

Johanne Smith-Nielsen
Associate Professor, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, KU
Mette Skovgaard Væver
Professor i klinisk børnepsykologi, Institut for Psykologi, KU
Maria Stougaard
Postdoc, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, KU
Ida Egmose Pedersen
B.Sc. i Psykologi, KU
Anne Christine Stuart
Ph.D.-studerende, KU

Reference

  1. Guedeney A, Fermanian J. A validity and reliability study of assessment and screening for sustained withdrawal reaction in infancy: The Alarm Distress BaBy Scale. Infant Mental Health Journal. 2001;22(5):559-75.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.