Sang øger trivsel og tilknytning for de allermindste

At synge er en mulighed, som venter på at blive sat i spil

Sangglad, Sangglad mini og Sangglad familie er projekter, som helt konkret får mere sang ind i børns leve- og læringsmiljøer. Projekterne baserer sig på international forskning, som sammen med videnspersoner og praktikere tilpasses dansk kontekst. Artiklen her fremlægger en del af det vidensgrundlag, som projekterne arbejder ud fra.

Alle har en stemme, og for mange er det umiddelbart meningsfuldt at synge. Forskning peger på, at sang og sangaktiviteter styrker små børns trivsel og tilknytning, og er med til at skabe de første spæde spirer af barnets identitetsdannelse og sproglæring.

Forskning viser blandt andet, at sang og sangaktiviteter:

• styrker barnets tidlige kommunikation og sproglæring
• medvirker til at regulere små børns kortisolniveau og arousal
• styrker små børns identitetsudvikling og følelse af at høre til
• understøtter sprogindlæring og social inklusion for børn med andet modersmål end dansk

Derudover oplever syngende mødre færre gråd-episoder, bedre nattesøvn og mindre stress.

Sang og nære relationer

At synge vuggeviser synes at være en nærmest instinktiv del af forældreskabet, selvom den konkrete kulturelle kontekst selvfølgelig er afgørende for, hvilke sange der vælges. Selv om sangene er forskellige, så understreges vuggevisens – omsorgssangens – universalitet af, at netop denne type sang er genkendelig på tværs af kulturer. Således viste en undersøgelse fra 2018 med deltagere fra 60 lande, at forsøgspersonerne havde nemt ved at genkende vuggeviser fra selv meget fremmede kulturer. (Mehr m.fl., 2017).

Vuggevisen går på tværs af alle kulturer. Sangen ligger instinktivt i os – og knytter barnet til den voksne. Dette understreges også af Giuseppina Persicos forskningsprojekt om ’Maternal singing of lullabies during pregnancy and after birth.’ I denne undersøgelse blev gravide mødre tilfældigt delt i to grupper – den ene gruppe blev instrueret i at synge for babyen både under graviditeten og efter fødslen, mens den anden gruppe ikke fik nogen særlig instruktion. Resultaterne viser, hvilken forskel sang som omsorg kan gøre. Tre måneder efter fødslen rapporterede de syngende mødre færre gråd-episoder, bedre nattesøvn og mindre stress. De oplevede også en stærkere bonding eller samhørighedsfølelse med det lille barn. Som Lisa Bonnár, der har en doktorgrad i vuggeviser, helt kort siger, er ’Vuggevisen’ det ultimative vidnesbyrd på din kærlighed. Man synger simpelthen sin omsorg ud.

Ved University of Toronto lavede man i 2003 en undersøgelse, hvor man tog spytprøver fra babyer før og efter deres mødres sang. Spyttet testede man for hormonet kortisol – et stresshormon, som har mange forskellige funktioner i kroppen. Resultatet af undersøgelsen viste, at hvis babyen i udgangspunktet havde et lavt kortisolniveau, steg det lidt, når moderen sang, mens det faldt hos de babyer, der som udgangspunkt havde de højeste kortisolniveau. På baggrund heraf konkluderede forskerne, at sangen medvirkede til at regulere babyernes arousal, der er et udtryk for graden af vågenhed og bevidsthedsniveauet hos barnet (Shenfield, 2003). Tilsvarende har en helt ny undersøgelse vist, at en omsorgsgiver kan påvirke et lille barns humør og arousal ved at synge den samme sang (’Twinkle, Twinkle, Little Star’) med enten legende lys og høj stemmeføring og en hurtig og tydelig rytme eller beroligende med en dybere, mere stille sang (Cirelli, 2020). Sat på spidsen betyder det altså, at barnet ’forstår’ sang, før det har et sprog af ord.

Den danske forsker, Ulla Holck, bemærker også, at barnet allerede som spæd er en aktiv og selektiv lytter, der retter opmærksomheden mod meningsbærende lydmønstre frem for enkeltstående lyde. Ifølge Holck vil de allertidligste lydimitationer allerede fra seks ugers alderen udvikle sig til små lyddialoger mellem forældre og barn – dialoger, som har en udpræget rytmisk karakter. Når spædbarnet kan indgå i dialoger, skyldes det evnen til at fange pulsen i samspillet og derved forudsige ’hullerne’ i forældrenes sange. Denne inter-timing med forældre og andre omsorgspersoner udvikler barnets kommunikative evner, og allerede fra seksmåneders alderen kan barnet ’synge med’ i slutningen af verselinjer eller, hvor der er en længere tone/vokal eller pause i børnerim og børnesange, (Holck, 2008).

En væsentlig del af den tidlige kommunikation handler om at kunne dele følelser og at føle sig knyttet til andre. Når det tidlige samspil har så markante musikalske træk, er det oplagt, at dette bringes med ind i det pædagogiske arbejde – også med de mindste børn.

Greb, hvis du vil fremme sangen i praksis:

1. De voksne er generte omkring egen stemme. Prøv at flytte fokus hen på barnet. Omsorgssang handler om barnet – ikke om, hvordan den voksnes sang lyder ud fra et æstetisk eller kunstnerisk perspektiv
2. Den voksne kender ikke børnesange eller kan ikke huske teksten. Opfordr de voksne til at synge de sange, som de kender og har det godt med, nøjes med ét vers eller ’lap’ selv en tekst sammen. Vejled i, at den samme sang kan synges stille og vuggende og med fart og sving og fortæl, hvordan mange gentagelser med små variationer generelt understøtter børns udvikling
3. Henvis evt. til materiale og film på www.sangglad.dk særligt tilrettelagt for de professionelle voksne

Sang i dagpleje og vuggestue

Identitet og sociale relationer Identitet og identitetsudvikling er helt grundlæggende relationelt, og det at ’høre til’ i sociale sammenhænge er en væsentlig del af udviklingen i de år, hvor børnene går i dagpleje og vuggestue. Sang kan bidrage både til børnenes udvikling af personlig identitet og til at føle, at de ’hører til’ – også i sociale sammenhænge uden for forældre-barn relationen.

Undersøgelser viser således, at sang kan forstærke børnenes følelse af at høre til i en gruppe – f.eks. i en dagpleje og en vuggestue. Det kan bidrage til deres udvikling af identitet, af samhørighed med andre og kommunikative evner. Sang kan således understøtte og styrke børnenes relationer – både til voksne og andre børn og derved deres fornemmelse for egen identitet og tilhørsforhold til de andre. (Niland, 2015). Også Barretts undersøgelse konkluderer, at sang understøtter tidligt identitetsarbejde og børnenes fornemmelse for sig selv (Barrett, 2011), mens Nichols påpeger, at sang kan medvirke til at støtte børnenes emotionelle udvikling, idet børnene gennem sang og det at lytte til musik kan undersøge og udtrykke deres følelser og humør. (Nichols, 1997). Norske Nora Kulsets har undersøgt virkningen af at synge med børn med et andet modersmål end majoriteten, og på det helt generelle plan konkluderer hun, at det at skabe musik sammen understøtter social inklusion i det hele taget, idet musik kan fungere som et middel til kommunikation mellem børn… trods sprogbarrierer eller evt. manglende sprog.

Sang er endvidere noget, man deler uden selv af føle, at man må give afkald på noget – (som det kan gøre sig gældende med legetøj), hvilket fordrer en positiv interaktion med andre (Parlakian, 2010), mens Koury konkluderer, at børn, der arbejder med musik, har bedre selvregulering og bruger f.eks. det at nynne som en strategi, der kan hjælpe dem til behovsudsættelse og selvregulering (Koury, 2011).

Sang øger trivsel og tilknytning for de allermindste

Mellem små børn og deres voksne er sang den direkte vej til at skabe tryghed, samhørighed og vise omsorg. Når man synger eller bliver sunget for, stiger produktionen af oxytocin. Det gør os mere empatiske, tillidsfulde, hjælpsomme og giver os lyst til at være sammen med andre. Den samme effekt ses ved hudkontakt, og når vi spiser sammen. Samtidig reducerer sang mængden af kortisol, som indikerer stressniveauet hos både barn og voksen.

Gennem tiden og på tværs af kulturer har det at synge været en integreret del af omsorgen for de allermindste. Det har været det naturlige redskab at gribe, når barnet skulle mærke omsorg og kærlighed, trøstes og beroliges eller når der lægges op til vild og sjov leg. Forskning viser da også, at sangen hjælper det lille barn med at mærke og udtrykke følelser og lære at indgå i sociale sammenhænge.

Danmark har absolut verdensrekord i at sende vores børn tidligt i dagtilbud. Her er der sjældent plads til ’én til én’ relationer mellem børn og voksne. Et bevidst brug af sang og nynnen kan være en praktisk mulighed for den professionelle voksne, fordi lyden kan nå en gruppe af børn, mens der forenklet sagt kun er ét skød og to arme.

Kommunikation og sprogudvikling

Sang og musik kan også understøtte sprogindlæringen. Det giver børnene mulighed for at udtrykke deres ideer og kommunikere med andre på måder, der rækker ud over et måske begrænset ordforråd. Derudover kan det styrke netop deres ordforråd og især deres semantiske forståelse – altså deres forståelse af, hvad ordene betyder. (Winters 2014).

På den måde kan sangen give børnene et ekstra værktøj til at udtrykke sig og stilladsere deres sproglige udvikling, hvilket også Kulset finder frem til i sin undersøgelse. Hun viser således, hvordan de etniske børn startede med at synge norsk, lang tid før de startede med at tale det (Kulset).

Sang giver børnene en række kommunikative ressourcer som tekst, gestik, rytme, repetition osv. Disse ressourcer kan de bruge til at udtrykke sig og til, at det bliver nemmere at deltage i sociale sammenhænge. Det er ikke nødvendigt, at alle børn er på det samme sproglige udviklingstrin for at kunne deltage i sangaktiviteter – de kan deltage på egne præmisser og samtidig føle sig som en del af fællesskabet og udvikle sig. (Kultti 2012).

Sangglad-projekterne er støttet af Nordea-fonden og gennemføres i samarbejde med over 100 børnehaver, 300 dagplejere og 10 vuggestuer. Der er ledige pladser i projektet, ligesom Pilotprojektet Sangglad familie er forsinket pga. covid-19. Sangglad ejes af den selvejende non-profit institution Sangens Hus.