Brugerperspektiver på ADBB: Hvordan oplever sundhedsplejersker og forældre metoden i praksis?

ADBB-metoden er oprindelig udviklet, afprøvet og anvendt i børnelægepraksis. Dog er ADBB i de senere år også i stigende grad anvendt af andre faggrupper i en række lande. 

Vores formål med at indføre ADBB i Danmark var at styrke den tidlige systematiske opsporingsindsats ved at implementere metoden i den universelle sundhedsplejepraksis. Derfor var det vigtigt at undersøge, hvordan metoden fungerede i denne specifikke kontekst ved at undersøge, om sundhedsplejerskerne oplever, at det er muligt at integrere instrumentet i deres travle hverdag (gennemførlighed), og at instrumentet bidrager meningsfuldt til praksis (acceptabilitet). Disse parametre har nemlig stor betydning for, om metoden vil blive anvendt efterfølgende, eller om den med tiden slet ikke bliver brugt.

Gennemførlighed: Hvor mange børn undersøges med ADBB?

Vi ved fra andre studier, hvor man har evalueret implementeringen af universelle opsporingsindsatser, at det langt fra altid er tilfældet, at praktikere følger retningslinjerne om, at den givne metode netop skal anvendes til alle børn.(1) Det kan der være mange grunde til, f.eks. manglende supervision og uddannelse i metoden, manglende opfølgning eller bekymringer hos den professionelle om, hvordan man skal agere ift. forældrene, hvis undersøgelsesresultatet peger på, at barnet har vanskeligheder.(2) I evalueringen af en opsporingsmetode som ADBB er det derfor vigtigt at undersøge, om metoden rent faktisk bliver brugt i praksis i det omfang, det er hensigten. I implementeringslitteraturen taler man om screening-prævalensen som et mål for dette. Screening-prævalensen er den andel af børn, der ifølge retningslinjerne ‘burde’ være blevet observeret med ADBB (dvs. har fået registreret en ADBB-score af deres sundhedsplejerske). Hvis praktikeren vælger at bruge metoden selektivt og kun ift. bestemte grupper af børn, f.eks. dem, hun baseret på et skøn, mener har behov for at blive undersøgt – så er der stor risiko for at overse en stor andel af de børn og forældre, som har brug for ekstra støtte. Målet er således, at screening-prævalensen er så tæt på 100% som muligt, da det angiver, at alle børn er blevet observeret med ADBB.

For at få en indikation af om ADBB’en kan implementeres effektivt nok i praksis til, at man kan tale om en universel opsporingsindsats, undersøgte vi screening-prævalensen i et studie, hvor de første 89 sundsplejersker, som var blevet uddannet i ADBB i Københavns Kommune, indgik. (3) Via udtræk fra sundhedsplejejournalerne fulgte vi ADBBregistreringerne på børn, som de uddannede sundhedsplejersker ‘havde i hænderne’ det første år efter, de begyndte at bruge ADBB. Undersøgelsen viste, at raten af børn med mindst én ADBB-registrering i løbet af deres første leveår (hvilket var målsætningen i København) steg fra 47% seks måneder efter implementering til godt 80% tolv måneder efter, at sundhedsplejerskerne begyndte at bruge metoden. En af de ting, vi kunne konkludere, var, at det tager tid at implementere en ny metode i praksis, og selvom langt størstedelen af børnene var blevet observeret med ADBB, så er det fortsat vigtigt at have fokus på, hvordan man sikrede, at også de sidste 20% blev observeret.

Sundhedsplejerskens holdning til ADBB hænger sammen med antallet af børn, som hun observerer med ADBB

En mulig årsag til at sundhedsplejersker (og andre praktikere) ikke følger de givne retningslinjer, kan findes i praktikerens oplevelse af instrumentet. Derfor undersøgte vi i samme studie, om den enkelte sundhedsplejerskes screening-prævalens hang sammen med, om hun oplevede ADBB’en som et positivt eller negativt bidrag til hendes praksis. Sagt med andre ord, så var vi interesserede i at undersøge en hypotese om at acceptabilitet hænger sammen med gennemførlighed og dermed succesfuld implementering.

Syv måneder efter, at sundhedsplejerskerne begyndte at bruge ADBB, spurgte vi dem i en spørgeskemaundersøgelse, om de oplevede, at ADBB’en var et positivt bidrag til deres praksis, og om de oplevede, at ADBB nedsatte deres jobtilfredshed.

Besvarelserne blev analyseret sammen med de enkelte sundhedsplejerskers screeningprævalensrater, som blev målt efter yderligere fem måneder. Resultaterne viste, at jo mere en sundhedsplejerske oplevede ADBB som et positivt bidrag, jo flere børn undersøgte hun med ADBB.

Dette resultat er vigtig viden for ledere og beslutningstagere i kommuner, der anvender ADBB: Hvis sundhedsplejersken, der står med børnene i hænderne, af den ene eller anden grund ikke oplever ADBB som et positivt bidrag, så er der risiko for en mindre effektiv opsporingsindsats, og at vi dermed overser børn og familier, der har brug for en tidlig indsats.

Hvad fremmer og hvad hindrer implementeringen af ADBB?

For at undersøge, hvad der henholdsvis kan fremme og hindre implementeringen af ADBB, spurgte vi også sundhedsplejerskerne, hvilke positive bidrag og hvilke udfordringer de oplevede ved at bruge ADBB i deres arbejde. Via en kvalitativ analyse af besvarelserne viste der sig en række temaer, som fremgår af tabellen på næste side.

Samlet set konkluderede vi, at på trods af at der er en række udfordringer i forbindelse med at bruge ADBB i en dansk sundhedsplejerskepraksis, så opleves metoden i vid udstrækning af sundhedsplejerskerne som et positivt og meningsfuldt redskab – at den har en høj grad af acceptabilitet.

Denne konklusion er for nylig blevet bekræftet i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der evaluerede satspulje-projektet ‘Tidlig indsats for sårbare familier’, hvor en række kommuner bl.a. implementerede ADBB. Projektet løb fra 2017-2020, og i rapporten konkluderes det bl.a., at erfaringerne med ADBB er ‘entydigt positive på tværs af kommuner og alle organisatoriske niveauer.’ (4) Analyserne af data fra satspuljeprojektet viser, at ADBB har bidraget med et mere ensartet og systematisk fokus på social tilbagetrækning, styrket refleksionsniveaet og højnet det faglige niveau.

Forældrenes oplevelser af ADBB

Man kan således slutte, at ADBB har en høj grad af acceptabilitet – set med praktikernes øjne. Men hvordan opleves sundhedsplejerskens ADBB-observation af forældrene? Dette er et vigtigt spørgsmål, da forskning viser, at professionelle kan afholde sig fra at anvende metoder til tidlig opsporing, hvis de er bekymrede for, at det vil vanskeliggøre kontakten med forældrene.(2)

I 11 kvalitative interviews med mødre til børn, der var blevet observeret med ADBB af deres sundhedsplejeske, undersøgte vi, hvordan mødrene havde oplevet dette.(5)

Vi interviewede både mødre til børn, hvor sundhedsplejersken på baggrund af ADBBobservationen havde identificeret tegn på vanskeligheder i barnets sociale kontakt og mødre, hvor sundhedsplejersken ikke havde identificeret nogle vanskeligheder.

Generelt så mødrene positivt på ADBBobservationen som en del af sundhedsplejens tilbud. De fremhævede bl.a., at de gerne så tidligt som muligt vil vide, hvis deres barn har vanskeligheder i den sociale kontakt og gerne vil have vejledning i, hvad de kan gøre for at støtte deres barns udvikling. Nogle af mødrene havde dog også mere ambivalente holdninger ift. ADBB-observationen. På den ene side beskrev de, hvordan det, at deres barns sociale udvikling skal vurderes og ‘passe ind i en kasse’, kunne føles ubehageligt. På den anden side var de glade for, at deres sundhedsplejerske var opmærksom og undersøgte deres barns sociale kontakt og udvikling.

Flere mødre fremhævede, at det er meget vigtigt for dem, at sundhedsplejersken meget tydeligt fortæller om ADBB-observationen, dvs. hvornår hun laver den, hvad hun er opmærksom på, og også at hun er meget konkret i sin formidling af sin observation ved at give konkrete eksempler på barnets adfærd, både der hvor hun ser ressourcer og eventuelle vanskeligheder.

“Forstå din baby” – et manualbaseret samtaleværktøj, der anvendes sammen med ADBB-observationen

Interviewene med mødrene tydeliggjorde, hvor vigtig samtalen, der knytter sig til ADBBundersøgelsen, er for forældrene.

Sammenholdt med, at sundhedsplejerskerne i vores første undersøgelse oplevede, at kommunikationen vedrørende ADBB-observationen ikke altid er let, peger dette på relevansen af, og behovet for, kontinuerligt at arbejde med formidlingen af ADBB-observationen, men også mere generelt videndelingen og kommunikationen om det lille barns sociale og følelsesmæssige udvikling. Dette har resulteret i, at vi i samarbejde med ti kommuner og på baggrund af en bevilling fra Nordea-Fonden har udviklet indsatsen ”Forstå din baby’. Projektet løber i perioden 2019-2022 og er et manualbaseret samtaleværktøj, der knytter sig til ADBBobservationen, og som sikrer en systematisk universel videndeling med alle forældre om, hvordan de kan støtte deres barns sociale og følelsesmæssige udvikling og trivsel. I ‘Forstå din baby’ indgår bl.a. en systematisk brug af et samtalekort til ADBB.

Ligeledes har vi udviklet et videotek, som både forældre og sundhedsplejersker kan bruge.

Læs mere om ‘Forstå din baby’ her www.sundhedsplejersken.nu/artikel/forstaa-din-baby-nu-i-gang-i-10- kommuner/
og her: forstaadinbaby.dk/