Som flere af vores medlemmer formentlig har bemærket, har vi i løbet af marts måned lanceret et nyt website. Udover et gevaldigt designløft og en teknisk opdateret platform, som stiller os bedre og mere rustet til fremtiden, har vi haft fokus på at skabe et overskueligt site, hvor det er let at søge artikler op og tilgå viden.
Vi har ryddet grundigt op i forældet indhold og skabt en struktur, som gerne skal sikre, at vi holder siden aktuel og opdateret. Besøg endelig vores website, som har den samme velkendte adresse, der er sundhedsplejersken.nu.