Viden om prænatal tilknytning er en vigtig forberedelse for kommende forældre

Den prænatale tilknytning har tiltrukket meget opmærksomhed, da forskning viser, at en svækkelse heraf kan være udløsende for senere tilknytningsvanskeligheder, hvilket kan have betydning for barnets sundhed på længere sigt^{[2, 3]}. Ved svækket prænatal tilknytning er barnet i højere risiko for at få fysiske og psykiske helbredsproblemer. Dette indebærer f.eks. udvikling af ADHD, angst, diabetes og hjerte-kar-sygdomme^[4].
Der har på baggrund herfra de seneste år været fokus på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på samfundsniveau. Dette ud fra en politisk interesse i prænatal tilknytning, hvor regeringen har igangsat projekter såsom ‘1000-dages-programmet’, der skulle give børn fra udsatte familier en bedre start på livet med fokus på at fremme tilknytningen, hvilket har vist gode resultater^[5].

Men hvad med de ’ikke-sårbare’ familier? Kan de ikke havne i en position, hvor de pludselig oplever sårbarhed, og hvordan definerer vi, hvem der omfattes af denne kategori. Er det væsentligt at have tilbud til de almindelige gravide/kommende forældre?

Fokus på udbredelse af prænatal tilknytning hos ALLE kommende forældre

Et eksempel på tidlig indsats i sundhedsplejepraksis er graviditetsbesøget, der kan være den første kontakt mellem de kommende forældre og sundhedsplejersken ^[6].
Ifølge Sundhedsloven skal sundhedsplejen som minimum tilbyde graviditetsbesøg til forældre med særlige behov^[6,7]. Synet på familier med særlige behov har dog ændret sig igennem tiden, hvorfor det kan være vanskeligt for sundhedspersonale på forhånd at identificere familierne og derudfra tilbyde graviditetsbesøg^[8]. Studier viser også, at alle forældre kan havne i en sårbar position, hvilket kan vanskeliggøre opsporingen og tilrettelæggelsen af relevante tilbud^[9]. På trods af minimumskravet om graviditetsbesøg til familier med særlige behov, tydeliggør Sundhedsstyrelsen dog, at det er hensigtsmæssigt at tilbyde besøget til alle familier. Dette kan være gavnligt ud fra ovenstående viden om vanskeligheder med opsporing^[6].

I formidlings situationerne skal sundhedsplejersken være opmærksom på den individuelle families ressourcer samt faglig vurdering af, hvad familien kan rumme, og relevans for den enkelte families livsverden.

Det kan være relevant at medtænke den didaktiske form, når viden om den prænatale tilknytning skal formidles i familierne, idet læringsforudsætningerne hos de kommende forældre kan være differentierende^[6]. I formidlingssituationerne skal sundhedsplejersken være opmærksom på den individuelle families ressourcer samt faglig vurdering af, hvad familien kan rumme, og relevans for den enkelte families livsverden^[11].

Ensartethed og struktur for sundhedsplejerskernes arbejde med prænatal tilknytning

Der er sket en stigning i litteraturen om prænatal tilknytning, hvilket tidligere ikke er set, hvorfor det kan indikere et behov for udvidelse af viden inden for området^[12]. Dette betyder, at der må være en opmærksomhed i forhold til ensartethed og strukturede procedurer for kommunerne. Sundhedsprofessionelle – herunder sundhedsplejersker – italesætter ligeledes en manglende viden samt konkrete interventioner, som kan understøtte prænatal tilknytning^[13].
En gennemgang af lokale danske kommuners tilbud om graviditetsbesøg viser dog, at der er en mangel på information om prænatal tilknytning ^{[14, 15]}. Enkelte kommuner er dog begyndt at tilbyde ensartet og konkret vejledning om prænatal tilknytning under graviditeten^[16].

Systematisk litteraturstudie med fokus på gravides oplevelser

På baggrund af ovenstående så vi et sundhedsplejefagligt behov for at udforske gravides oplevelser af prænatal tilknytning, samt hvordan denne kunne styrkes i graviditeten.
Studiet tager udgangspunkt i data fra fire kvalitative forskningsartikler med gravides oplevelser af prænatal tilknytning for på den måde at kunne danne et overblik over, hvilke parametre der fremmer den prænatale tilknytning.
De inkluderede gravide var ikke identificeret med ’særlige behov’ ^[17].