Da Susanne Rank Lücke blev formand for FS10 i 2016, havde hun et vigtigt budskab. Hun ville vise, at sundhedsplejersker laver langt mere end at måle og veje børn. Nu er tiden som formand slut, og vi kigger tilbage på ni år og spørger, om hendes mission er lykkes.
Bestyrelsesarbejdet var ikke nyt for Susanne Rank Lücke, da hun stillede op i FS10’s bestyrelse i 2014. Hun havde været med i bestyrelsen for Børne- og Ungesygeplejersker i fem år, så da hun skiftede retning som sundhedsplejerske, efter hun fik børn, og blev spurgt, om hun ville stille op for FS10, føltes det helt naturligt at fortsætte det faglige engagement. Bare to år senere overtog hun posten som formand fra Susanne Hede, som havde siddet der i mere end ti år.
– Jeg var intensivsygeplejerske i mange år, og jeg har altid fulgt med og været nysgerrig på, hvad der sker i mit fag. Som formand i FS-Sundhedsplejersker blev det min mærkesag at gøre sundhedsplejen synlig over for befolkningen og samarbejdspartnere. At skabe et rum for åbenhed og ærlighed med plads til at drøfte faget, udfordringer og styrker. Sundhedsplejersker laver meget mere end at måle og veje børn, og det har været vigtigt for mig, at sundhedsplejersker begynder at italesætte vores mange kompetencer, som gør en forskel for børn, unge og deres familier hver dag, siger Susanne Rank Lücke.
Stærkt fagligt samarbejde
Sundhedsstyrelsen sætter retningen for sundhedsplejerskernes arbejde, og først gang Susanne var til møde i styrelsen, sad der 35 mennesker rundt om et bord. Med mange forskellige titler.
– Jeg sagde, at jeg var sundhedsplejerske og arbejdede ude blandt familier, småbørn og skoleelever uden en master eller andre titler. Alligevel blev jeg taget alvorligt, fordi jeg tog mig selv alvorligt. Planer kan se pænt ud på papir, men hvordan ser det ud i praksis? Vi skal tage børnene og familiernes dagligdag og udfordringer ind i projekternes maskinrum. Det kan vi sundhedsplejersker gøre, fortæller hun.
Og netop sundhedsplejerskernes indblik i dagligdagen, mener hun, kan give afgørende viden for styrelser og kommuner.
– Der er geografiske forskelle, som betyder, at projekterne ikke fungerer i alle kommuner, fordi udfordringerne ikke nødvendigvis er de samme. Når vi kommer med cases fra virkeligheden, bliver vi lyttet til, vi får lov til at undre os og stille spørgsmål, og vi kommer med perspektiver, de ikke havde tænkt over. Vi bringer hverdagen og vores faglighed ind i styrelserne og ved, hvad der rører sig. På godt og ondt. At Sundhedsstyrelsen tænker os ind i vejledninger og indsatser, mener jeg er fornuftigt, men jeg er også taknemmelig for, at vi bliver set som en vigtig faggruppe, siger Susanne.
Udover Sundhedsstyrelsen samarbejder FS-Sundhedsplejersker også med andre styrelser, NGO’er, foreninger og uddannelsesinstitutioner og får et politisk talerør gennem deres medlemskab i DSR (Dansk Sygepleje Råd). FS-Sundhedsplejersker er også en del af et stærkt netværk med foreninger i Skandinavien, på Færøerne og i Island.
– Jeg har været dybt inspireret af det nordiske samarbejde. Til trods for, at vi arbejder på forskellige måder, ligner vi hinanden meget på tværs af landene. Det er de samme udfordringer, de samme usikkerheder omkring at være forældre, den samme indflydelse fra sociale medier og omgangskredse, og de unges mentale sundhed er også påvirket på samme måde. Der er det vigtigt, at vi kan trække på hinanden og give inspiration til, hvordan vi kan løse udfordringerne, fortæller Susanne og tilføjer:
– Jeg kan godt lide, at man breder sit syn ud og ikke piller i sin egen navle.
Opbakning fra familie og arbejdsplads
Arbejdet som formand kræver tid og overskud. Da Susanne blev formand, gik hun ned i tid hos Sundhedsplejen i Tønder Kommune, som generelt har været meget fleksible over for hendes indsats i bestyrelsen.
– Jeg har haft stor opbakning fra min arbejdsplads. Både fra ledelse og kollegaer. De forstår og værdsætter mit engagement i bestyrelsen og ved, at det har betydning for hele sundhedsplejen, siger hun.
Også på hjemmefronten har der været meget støtte.
– Det var ikke lykkedes uden min familie. Vi kan drøfte problematikkerne ved spisebordet, og de kender til, hvad der rører sig i FS-Sundhedsplejersker næsten lige så meget som jeg. De kommer også med input. Jeg har en på 19, som kan sige; ”Mor, sådan tænker unge mennesker ikke i dag”, fortæller Susanne.
Vi skal tage børnene og familiernes dagligdag og udfordringer ind i projekternes maskinrum.
Ny bestyrelse, ny retning
Mens vi taler om Susannes arbejde som formand, bruger hun flere gange ordet ”vi”. Hun ser det ikke som, hvad hun har gjort, men hvad bestyrelsen har udrettet sammen, hvor alle spiller en lige vigtig rolle.
– I bestyrelsen bruger vi hinandens fagligheder. Hvis jeg skal udtale mig om et bestemt område, får jeg sparring fra de af bestyrelsesmedlemmerne, der har viden lige der, fortæller hun.
Til spørgsmålet, om hun har opnået det, hun drømte om, da hun startede som formand, lyder svaret:
– Jeg synes, at vi har gjort et godt stykke arbejde, og at vi er nået langt på de ni år. Det er alfa og omega med gode og dygtige folk med faglig sparring, hvor jeg både har fået og givet. Formanden er intet uden bestyrelsesmedlemmer, der er engagerede, tager fat og giver plads til faglige drøftelser, siger Susanne og tilføjer:
– Jeg tror på, at vi har sat et spor, hvor sundhedsplejen er blevet mere synlig, og vi har fået skabt vigtige relationer, som den kommende bestyrelse kan nyde godt af, og som kan give dem indflydelse de rigtige steder. Vi har lagt grunden, og nu er det tid til nye og friske kræfter, som skal drive FS-Sundhedsplejersker i deres egen retning.
