I efteråret 2023 satte vi os for at lave et psykologistudie om vejningen af børn i folkeskolen. Vi stillede spørgsmålet “Hvordan påvirker vejninger i skolen selvforståelsen, de sociale interaktioner og den mentale sundhed hos børn i alderen 11-14 år?”.
Vejningen hos sundhedsplejersken har en forhistorie med tilhørende begrundelse i, at børns vægt er et nødvendigt datasæt for staten, trods succesfulde eksperimenter fra Kolding kommune, der droppede vejningerne i en periode. Tidligere forskning har primært rettet fokus mod vejningens virkning på børn med overvægt. I vores projekt undersøgte vi imidlertid vejningens indvirkning på børn, der ikke har overvægt, men kategoriseres som normalvægtige.
Formål
Formålet med denne artikel er ikke at drage konklusioner om, hvorvidt vejning af børn er gavnligt eller skadeligt for børn, men snarere at oplyse om vores fund, og hvordan vejning af børn med normal vægt kan påvirke deres mentale helbred. Vi er opmærksomme på, at vejning af børn også kan afsløre andre sundhedsrelaterede bekymringer, såsom undervægt eller andre underliggende sygdomme. Derfor ønsker vi som forskere ikke at indtage en fast position for eller imod praksissen.
De normalvægtige børn viste tegn på modvilje til at dele deres egne erfaringer, og i stedet delte de fortællinger om bekendte.
Projektets teoretiske og metodiske fundament
Med udgangspunkt i symbolsk interaktionisme, der undersøger, hvordan selvopfattelse formes gennem sociale interaktioner, analyserede vi i dette projekt meningsdannelsen blandt børn gennem interviews. Sociologen George Herbert Mead beskriver internalisering af symbolsk kommunikation som den proces, hvor individet reflekterer over og spejler andres handlinger og kropssprog. Meads teori inkluderer også samfundets normer, kendt som ”den generaliserede anden”, som påvirker selvopfattelsen gennem sociale interaktioner. Vi integrerede også Erving Goffmans teori om, hvordan individer iscenesætter sig selv i sociale interaktioner ved hjælp af begreber som “lines” og “face”. I stedet for at observere børnene under og efter vejningen valgte vi at interviewe børn, der tidligere var blevet vejet i deres skoletid, dog inden for en rimelig tidsperiode.
Interviewene gav os børnenes perspektiver, hvilket var vigtigt for os. Vores informanter var normalvægtige og havde ingen bemærkelsesværdige sundhedsmæssige karakteristika. Dette valg minimerede risikoen for, at særlige karakteristika kunne overskygge mere subtile faktorer, der kunne påvirke deres selvforståelse, helbred eller interaktioner.
Vejningens indflydelse på børnenes selvopfattelse
Det mest øjenvækkende ved dette studie var, at de normalvægtige børn viste tegn på modvilje til at dele deres egne erfaringer og i stedet delte fortællinger om bekendte. Fortællingerne indikerer, at vejningen havde effekt på børnenes helbred i den forstand, at de ting, som vejningen hos sundhedsplejersken indebar, men også repræsenterede, fik lov til at påvirke barnets mentale og sociale helbred. Også selvom barnet rent fysiologisk ikke skilte sig ud. I deres gengivelse af venner eller veninders oplevelser var det klart, at børnene havde indtrykket, at det var noget, som fyldte hos den pågældende ven eller veninde. Vi fik f.eks. historien om en veninde, som for år tilbage var overvægtig og jævnligt besøgte sundhedsplejersken, men siden har nået en normalvægt. Hun bliver stadig drillet for sin vægt, selvom hun ikke længere har overvægt.
Sociale interaktioners rolle i meningsdannelse
Idéen sundhed fyldte noget hos alle de interviewede børn; om det var fra samtaler i skolen, normer fra samfundet eller kropsidealer fra de sociale medier. ”Den generaliserede anden” var et fænomen, som børnene kunne genkende i deres oplevelser, og nogle af dem var meget selvbevidste om et element af selvmodsigelse i kropsidealer. På den ene side påstod én, at hun var ligeglad med, hvordan hun så ud, så længe hun var sund. Men på samme tid påpegede hun, at hun ville kategorisere sig selv som tyk, hvis en veninde af samme kropstype og vægt mente, at hun selv var tyk. I vores analyse blev det klart, at selv børn, der ikke er blevet kategoriseret som overvægtige, sammenligner sig med andre og justerer sin egen selvopfattelse baseret på andres synspunkter. Dette fandt ifølge vores informanter også sted netop efter besøget hos sundhedsplejersken. Gennem børnenes fortællinger om andre børn kunne vi også se, at børn, der ofte besøger sundhedsplejersken på grund af overvægt, risikerer at blive fastlåst i rollen som overvægtige.
Sundhedsstyrelsens politik og børns trivsel
Vi fik bekræftet, at meningsdannelse absolut sker børnene imellem gennem sociale interaktioner, og at besøget hos sundhedsplejersken repræsenterer en fælles oplevelse, der ligger til grund for selvforståelse og udvikling. Børnene var klar over, at der opstod nogle (til tider urette) forventninger i samfundet, men grublede over, hvorfor og hvordan disse opstod.
I et mere forskningsrelateret perspektiv er dette studie et eksempel på, at der er masser af vigtige ting, vi stadig kan lære. På den ene side er der det empiriske ved børnenes oplevelser og perspektiver; deres sociale interaktioner og relationer; deres selvforståelse, sundhed og identitetsdannelse. På den anden side er det en opfordring til at se vejningerne med nye øjne og udforske dem i forskellige kontekster, selvom de rent metodisk ikke er de mest oplagte eller traditionelle. Som nævnt tidligere stoppede Kolding Kommune i 2020 vejningen af børnene, hvorefter Sundhedsstyrelsen, til trods for de gode erfaringer, pålagde genindførelse af vejningerne for at opfylde krav om indrapportering af højde- og vægtoplysninger. Dette fik os til at overveje, om Sundhedsstyrelsens datakrav prioriteres højere end børnenes mentale trivsel? Vores undersøgelse antyder netop, at børn værdsætter at være inden for normalområdet, hvilket ikke nødvendigvis er det, alle børn får at vide hos sundhedsplejersken. Ydermere var ét af børnene forbeholdent og stillede spørgsmålstegn ved andres indgriben i hans krop. Tidligere forskning viser netop negative konsekvenser af vejningen, især for børn med højt BMI. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt besøget hos sundhedsplejersken udelukkende burde fokusere på trivsel og ikke vægt? Er vægt, både fra et forsknings- og børneperspektiv, af sekundær betydning? Disse er nogle af de spørgsmål, vi ville finde yderst interessant ved fremtidig forskning.
Cand. Mag. i Filosofi og Videnskabsteori & Psykologi
Cand. San. i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier & Psykologi
