Der mangler mere fokus på børn med type 2-diabetes. En særlig udsat patientgruppe, som har langt flere udfordringer end et forhøjet blodsukker. Første step er forebyggelse og udredning, og her spiller sundhedsplejerskerne en vigtig rolle.
Sygeplejerske Malene Aistrup og diabeteslæge Julie T. Kloppenborg fra Steno Diabetes Center Copenhagen har en mission. De vil udbrede budskabet om børn og unge med type 2-diabetes. En gruppe, der kun er vokset, siden de første patienter blev diagnosticeret i 2014.
– Det er en helt ny patientgruppe, og type 2-diabetes hos børn kan slet ikke sammenlignes med sygdommen hos voksne. Hos børn er sygdommen langt mere progressiv, og insulinproduktionen stopper hurtigere. Mange forældre tænker fejlagtigt, at type 2-diabetes ikke er så slemt, men det er det, fortæller Julie T. Kloppenborg.
Langt mere end et påvirket blodsukker
Det helt særlige ved denne gruppe børn er, at der ligger langt mere bag sygdommen end et forhøjet blodsukker. Børnene har ofte mange belastningsfaktorer og kommer typisk fra sårbare familier med psykiske, psykiatriske, økonomiske og livsstilsmæssige udfordringer. Forældrene har typisk også type 2-diabetes og/eller overvægt.
– Børnene bliver altså disponeret både genetisk og fra deres miljø og opvækst, og familierne mangler overskud, viden og vejledning om sunde valg og bevægelse, forklarer Malene Aistrup.
Børn med type 2-diabetes udvikler også langt hurtigere direkte følgesygdomme sammenlignet med børn, der har type 1-diabetes, og det kræver tidlig indsats at forebygge komplikationer. Børnene har ofte svær overvægt, ca. halvdelen har forhøjet blodtryk, og mange har andre følgesygdomme som fedtlever, forhøjet kolesterol og forringet livskvalitet.
– Diabetes er som regel det mindste problem i familierne. Derfor er det holistiske syn vigtigt for at nedsætte risikofaktorer og minimere medicinsk behandling, supplerer Julie T. Kloppenborg.
3 gode råd til sundhedsplejersken
- Hvis du har mistanke om type 2-diabetes eller øget risiko for det, skal du henvise til barnets praktiserende læge
- Er der symptomer på diabetes eller mistanke om øget risiko for at udvikle sygdommen, skal forældrene inddrages. Tal ikke med børnene om tal og risikofaktorer
- I samtalen med børnene bør fokus være på, hvordan en sund krop fungerer, hvordan vi skaber mere selvtillid omkring kroppen, og hvad barnet har af udfordringer, som kan gøre det svært med kost og motion
2 kvinder med en mission
Malene Aistrup er børnesygeplejerske på Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun har erfaring fra børne- og ungepsykiatrien i afsnit for spiseforstyrrelse og har et holistisk fokus på børns trivsel og livsstil.
Julie T. Kloppenborg er afdelingslæge på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen og er presseansvarlig for Adipositasudvalget, Dansk Pædiatrisk Selskab. Hun har arbejdet med overvægt og diabetes hos børn siden 2008 og har skrevet ph.d. om børn og unge med prædiabetes og svær overvægt.
Livsstilsændring for hele familien
Når man skal behandle børn for type 2-diabetes er førstevalget altid en livsstilsændring, men det er ofte nødvendigt at supplere med medicin – typisk metformin eller liraglutid.
– Vi har erfaring med medicinen hos voksne, men vi ved endnu ikke, hvordan den påvirker udvikling og vækst i puberteten. Vi ved dog, at det har større konsekvenser ikke at behandle. Nogle gange er insulin en nødvendighed, men vi vil gerne trappe hurtigt ud, fordi insulin øger appetitten, forklarer Julie T. Kloppenborg.
Livsstilsændringen kræver et tæt samarbejde med familierne. Her er der blandt andet fokus på mad, og hvordan kulturen omkring spisevaner foregår derhjemme.
– Børn gør ikke som forældrene siger, men som forældrene gør. Derfor inddrager vi forældrene og lærer dem om en sundere livsstil. Vi opfordrer også til, at hele familien spiser hovedmåltiderne sammen uden distraktion fra telefoner, TV og andre skærme, som kan forringe evnen til at mærke mæthed, siger Malene Aistrup.
Mange af børnene er også inaktive, hvor skærm og stillesiddende aktiviteter fylder langt mere end bevægelse.
– Vi havde en pige med et langtidsblodsukker på 52 mmol/l. Hendes familie købte en crosstrainer til hjemmet. Hun tabte sig 23 kilo primært ved daglig bevægelse, og hendes langtidsblodsukker kom ned på 30 mmol/l. Vi kommer langt med motion, og det er ofte nemmere at få børnene med der end ved kosten, fortæller Malene Aistrup.
Skyld og skam
Et af de største benspænd for en livsstilsændring er skyld og skam. Derfor er mental trivsel altid et afgørende omdrejningspunkt.
– Selvom børnene siger, at de har det fint, ligger der altid lang mere under. De kan for eksempel være bange for at tage ned i et træningscenter, fordi de tror, at folk vil grine af dem. Nogle vil ikke i skole, de kan have socialt angst, få angstanfald i skolen og vil for eksempel kun gå en tur, når det er mørkt, fortæller Malene Aistrup.
Steno Diabetes Center Copenhagen arbejder meget med at afstigmatisere type 2-diabetes, som i samfundet ofte bliver set som en selvforskyldt sygdom forbundet med overvægt og dårlig livsstil.
– For børn er det at have overvægt noget at det værste, du kan have. Derfor vejer vi ikke børnene med fokus på vægten men med fokus på kropssammensætningen. Vi har mere fokus på trivsel og kropsfunktion. Børn bliver vurderet i skolen og på sociale medier hele tiden. Vi vil vise dem, at de er langt mere end et tal, fortæller Malene Aistrup.
Børn bliver vurderet i skolen og på sociale medier hele tiden. Vi vil vise dem, at de er langt mere end et tal.
Sådan sætter sundhedsplejen ind
På den lange bane kan sygdommen få store konsekvenser i børnenes voksenliv med mange følgesygdomme. Jo tidligere, du får type 2-diabetes, jo dårligere er prognosen. Derfor vil Steno Diabetes Center Copenhagen sætte endnu mere fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af børn med type 2-diabetes. Den indsats starter hos sundhedsplejen.
– Vi mener, at når der er indikation for diabetes, bør det være lige så naturligt at foretage blodsukkerscreening som at tjekke syn og hørelse. Hvis der er mistanke om type 2-diabetes, skal du henvise til den praktiserende læge, som kan udrede barnet og henvise videre til rette behandling hos Steno Diabetes Center Copenhagen, siger Julie T. Kloppenborg og bliver suppleret af Malene Aistrup:
– Hvis barnet har et blodsukker, der indikerer prædiabetes eller er i risikozonen, bør du som sundhedsplejerske lægge en livsstilsplan sammen med forældrene. Fortæl ikke børnene om risikofaktorerne og tal, men vær i stedet nysgerrig på; ”Kan du løbe og lege?”, ”Er det træls, at du ikke kan følge med i idrætstimerne?”, ”Hvad kan du bruge din krop til?” Hvis barnet får en sundere og mere stabil vægt, falder risikoen for type 2-diabetes som voksen.
