Med indsatsen ’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’ har sundhedsplejersker i Albertslund, Glostrup, Helsingør, Hvidovre og Høje-Taastrup Kommune tilsammen opsporet 181 familier, der lever med voldsomme konflikter eller vold, under deres rutinebesøg over en periode på halvandet år. Før fandt kommunerne tilsammen omkring 8-22 familier i en tilsvarende periode svarende til ca. 1-3 familier årligt i hver kommune. Det viser en ny evaluering af indsatsen.
Vold i familien er en samfundsudfordring, som hver dag påvirker familier og børn i alle samfundslag. 5,5 % af kvinder og 4 % af mænd over 16 år angiver at have været udsat for fysisk eller psykisk partnervold i 2021. Volden har store konsekvenser for hele familien, og undersøgelser viser, at det er lige så skadeligt for børn at være vidne til vold, som hvis barnet selv er udsat for volden. Et barn, der lever med vold i familien, oplever ofte at være i konstant beredskab. Det kan medføre alvorlige og varige psykiske skader , som kan gøre det svært for barnet at skabe relationer og påvirke barnets trivsel og faglige niveau. Derfor er det afgørende for børnene, at problemerne i familien opdages, inden børnene vokser op med en hverdag præget af voldsomme konflikter eller vold mellem forældrene.
Sundhedsplejerskerne er en vigtig nøgle til at nå familierne, mens børnene er helt små, og familierne er åbne for at modtage hjælp. Derfor har vi i Mary Fonden udviklet indsatsen ’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’ i samarbejde med Dialog mod Vold og Ole Kirk’s Fond. Gennem indsatsen er sundhedsplejersker i Albertslund, Glostrup, Helsingør, Hvidovre og Høje-Taastrup Kommune blevet uddannet i at screene småbørnsforældre for vold og voldsomme konflikter og tale med forældrene om deres konflikter.
Definition på vold og voldsomme konflikter i indsatsen Sammen uden vold – Småbørnsforældre
Indsatsen Sammen uden vold – Småbørnsforældre lægger sig op ad Social- og Boligstyrelsens definition på vold i nære relationer: Vold, som udøves i en nær relation, er en handling eller hændelse, der – uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en anden person i den udsatte persons nære, private netværk.Indsatsen Sammen uden vold – Småbørnsforældre har fokus på både vold og voldsomme konflikter. I indsatsen kendetegnes voldsomme konflikter bl.a. ved hyppige og alvorlige diskussioner, længerevarende tavshed, følelsesmæssige udbrud, aggressiv adfærd og kan udvikle sig til trusler om vold samt fysisk vold. Ved voldsomme konflikter kan der være tale om dysfunktionelle dynamikker i parforholdet eller enkeltstående konflikter, som har udviklet sig voldsomt.
Sundhedsplejersker spiller en central rolle i opsporingsarbejdet
Partnervold og voldsomme konflikter kan se ud på forskellige måder, foregå i alle samfundslag og være svær at spotte. Derfor er det afgørende med en systematisk tilgang til opsporing af vold, hvor man spørger alle parter flere gange. Sundhedsplejersker etablerer en unik kontakt til forældrene gennem deres regelmæssige hjemmebesøg hos nybagte forældre og deres faglighed og omsorg for familierne. Evalueringen af ’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’ viser, at flertallet af sundhedsplejerskerne i de fem kommuner i denne kontakt med de nybagte forældre formår at spørge til voldsomme konflikter og vold gentagne gange under de rutinemæssige hjemmebesøg hos familierne. Dermed er sundhedsplejerskerne med til at åbne for en dialog, som bygger på tillid og faglig viden.
Evalueringen viser også, at sundhedsplejerskerne i de fem pilotkommuner i den grad har taget opsporingsopgaven på sig. Det har de gjort, selv om det ikke tidligere har været en integreret del af sundhedsplejerskernes praksis systematisk at opspore voldsomme konflikter og vold ved hjemmebesøg hos småbørnsforældre i Danmark. Gennem indsatsen har sundhedsplejerskerne screenet forældre for voldsomme konflikter og vold ved ca. tre ud af fire hjemmebesøg, når barnet er 2-3 måneder gammelt. Der kan være situationer, hvor sundhedsplejersken venter med at screene for voldsomme konflikter og vold til et opfølgende besøg, og evalueringen viser også, at flere sundhedsplejersker benytter sig af muligheden for at screene ved et ekstra planlagt besøg. Samtidig har 59 % af sundhedsplejerskerne oplevet at screene én eller flere familier positive i projektperioden. Det viser, at screeningsmodellen er blevet en velintegreret del af sundhedsplejerskernes kerneopgave, og at de finder langt flere familier med partnervold end tidligere.
Screeningsindsatsen i sundhedsplejen
Indsatsen består af to obligatoriske screeninger for voldsomme konflikter og vold blandt småbørnsforældre, afdækning af en opsporet voldsproblematik og henvisning enten til indsatser i civilsamfundet eller i kommunen. De to obligatoriske screeninger finder sted ved sundhedsplejerskernes rutinemæssige hjemmebesøg omkring barnets 2.-3. og 8.-10. levemåned. Sundhedsplejerskerne har også mulighed for at gennemføre yderligere screeninger efter behov. Alle sundhedsplejersker er forinden blevet undervist og opkvalificeret i viden om vold i nære relationer, brugen af screenings- og indsatsmodellen samt henvisningsmuligheder.Sundhedsplejerskerne kender deres handlemuligheder, når de opdager partnervold
En essentiel del af ’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’ er opkvalificering inden for voldsområdet for alle sundhedsplejersker. Det sikrer blandt andet, at sundhedsplejerskerne kender deres handlemuligheder, når de finder, at forældrepar lever med voldsomme konflikter eller vold. På den måde kan de tilbyde den rette hjælp og støtte til familierne. I evalueringen svarer ca. 8 ud af 10 sundhedsplejersker, at de har et godt kendskab til deres handlemuligheder. Det kan f.eks. være at henvise forældrepar til tilbud i kommunen, civilsamfundet eller krisecenter. Som en del af indsatsen har kommunen implementeret et konflikthåndteringsgruppeforløb, der er målrettet forældre, som lever i konfliktfyldte forhold, og hvor begge forældre kan og vil arbejde med deres relation. Formålet er at give forældrene viden om vold og redskaber til konflikthåndtering, der skal forebygge, at konflikterne kan eskalere og dermed hjælpe dem til at skabe trygge rammer for hele familien.
Ifølge evalueringen er den gennemgående oplevelse blandt forældrene, at det er fint at blive spurgt ind til emnet vold og voldsomme konflikter i familien, og forældrene er oftest glade for at få tilbudt hjælp. Samtidig oplever forældre, der har deltaget i et konflikthåndteringsgruppeforløb, generelt stor værdi af forløbet, især i forhold til at blive bedre til kommunikation og konflikthåndtering.
Evalueringens hovedresultater
- Sundhedsplejersker har over en periode på halvandet år opsporet 181 familier på tværs af de fem kommuner. Tidligere fandt de omkring 8-22 familier tilsammen i de fem kommuner, svarende til ca. 1-3 familier i hver kommune årligt.
- Ca. tre ud af fire sundhedsplejersker screener for voldsomme konflikter og vold ved det rutinemæssige besøg i familierne, når barnet er 2-3 måneder. Ved besøget, når barnet er 8-10 måneder, screener sundhedsplejerskerne i lidt over halvdelen af besøgene. Hver fjerde sundhedsplejerske benytter sig af muligheden for at foretage en ekstra screening ved behov eller rykke en screening til et ekstra eller senere besøg. Det kan f.eks. være, hvis de oplever, at der er brug for at bekræfte en mistanke om voldsomme konflikter eller vold, eller hvis der har været noget til hinder for en screening på de planlagte tidspunkter.
- Sundhedsplejerskerne føler sig generelt trygge ved at screene for voldsomme konflikter og vold hos småbørnsforældre.
- Den gennemgående oplevelse blandt forældrene er, at det er fint at blive screenet.
- Ca. otte ud af ti sundhedsplejersker oplever, at de har et godt kendskab til handlemulighederne, når et par screenes positivt.
- Forældre, der har deltaget i konflikthåndteringsgruppeforløb, oplever generelt stor værdi af forløbet, især i forhold til at blive bedre til kommunikation og konflikthåndtering.
Evalueringens datagrundlag
- Evalueringen er udarbejdet af Analytisk Fællesskab, der har fulgt projektet fra januar 2023 til december 2024. Evalueringen er baseret på:
- Screeningsdata fra de fem kommuner i perioden marts 2023 til oktober 2024.
- En spørgeskemaundersøgelse besvaret af 72 sundhedsplejersker i efteråret 2023 og af 53 sundhedsplejersker efteråret 2024.
- En spørgeskemaundersøgelse besvaret af 136 forældre, der er blevet screenet.
- 15 forældre har svaret på spørgsmål om deres deltagelse i konflikthåndteringsgruppeforløb – syv via interviews og otte via spørgeskema.
- Tre fokusgruppeinterviews med ledende sundhedsplejersker og gruppeledere.
Sammen uden vold-modellen
’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’ er igangsat ud fra et ønske om at skabe en systematisk tilgang til opsporing af vold blandt småbørnsfamilier, som let implementeres i sundhedsplejens eksisterende arbejde.
Projektet udspringer af Mary Fonden, Østifterne, Amager-Hvidovre Hospital og Dialog mod Volds indsats Sammen uden Vold – Gravide på Amager-Hvidovre Hospital. Her er jordemødre siden 2019 lykkedes med at screene for vold blandt gravide og har henvist par, hvor det viser sig, at de lever med voldsomme konflikter eller vold, til bl.a. et konflikthåndteringsgruppeforløb på hospitalet. Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer, har man opsporet et til to par om ugen med voldsproblematikker – før fandt man omkring seks par om året.
Sammen uden vold-modellen er blevet udviklet og tilpasset den kommunale sundhedspleje for at styrke indsatsen og bygge videre på jordemødrenes arbejde med gravide par. Ledende sundhedsplejersker i de fem kommuner fremhæver i evalueringen bl.a. også, at formålet med screeningen – især ved det første og nogle gange også det andet besøg – i høj grad er at åbne en dialog om voldsomme konflikter og vold og “så et frø”. Familierne er nemlig ikke altid klar til at tage dialogen, og derfor er det afgørende med en systematisk tilgang, hvor man bliver ved med at spørge for at give plads til og mulighed for en modningsproces.
Sammen uden vold-modellen er blevet udviklet og tilpasset den kommunale sundhedspleje for at styrke indsatsen.
Afsæt for national udbredelse
Sammen uden vold – Småbørnsforældre har givet sundhedsplejerskerne en fælles forståelse for vold i familien og har styrket deres kompetencer på området. Men det kræver ledelsesfokus og prioritering at implementere og forankre indsatsen. Evalueringen viser, at ledende sundhedsplejersker i de fem kommuner bl.a. ser det som afgørende, at man som leder bakker aktivt op om, at der fokuseres på og afsættes tid til at foretage de systematiske screeninger. Samtidigt skal man som leder understøtte, at der opbygges en kultur og et sprogbrug omkring screeningen, samt at der er rum til sparring og faglige refleksioner med kolleger. Det er med til at skabe en forandring og medføre, at screeningerne forbliver en velintegreret del af sundhedsplejerskernes opgaver.
Udbredelsen af ’Sammen uden vold – Gravide’ er allerede i gang på flere fødesteder, og flere jordemødre screener nu gravide par for voldsomme konflikter og partnervold. På samme vis er det planen at videreføre og udbrede de gode erfaringer fra sundhedsplejen til flere kommuner og gøre opsporing af vold til en naturlig del af sundhedsplejerskernes praksis og hverdag for at hjælpe flest mulige familier med at bryde med volden på et tidligt tidspunkt i børnenes liv.
Referencer
1. Vold og overgreb i Danmark 2021, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, 2022.
2. Psykisk vold mod børn i hjemmet – Et vidensgrundlag. Ottosen, Frederiksen & Henze-Pedersen, VIVE, 2020.
3. Sudermann & Jaffe, 1999.
4. ‘He didn’t mean to hit mom, I think’: positioning, agency and point in adolescents’ narratives about domestic violence, Øverlien, 2012.
5. Børn, der oplever vold i familien, Lyk-Jensen, 2017.
Projektchef for Vold i familien i Mary Fonden
