Det er meget almindeligt, at børn får ondt i maven. Mange børn oplever tilbagevendende mavesmerter, og for nogle kommer det over tid til at påvirke deres trivsel og hverdag. De kan have svært ved at komme i skole, deltage i fritidsaktiviteter eller lege med vennerne, fordi mavesmerterne fylder for meget.
Ofte bliver barnet undersøgt hos lægen, men når undersøgelser ikke viser tegn på sygdom, kan det være svært for både forældre og fagfolk at vide, hvordan de skal få barnet tilbage i trivsel.
Når mavesmerterne ikke kan forklares somatisk, kan der være tale om funktionelle mavesmerter (FMS). På trods af, at lidelsen rammer to til tre børn i hver skoleklasse, findes der ikke et systematisk tilbud til denne gruppe i mistrivsel. Derfor bør fagpersoner, der arbejder med skolebørn, have viden om lidelsen FMS og kende til metoder som psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi, som er nogle af de metoder, der bedst hjælper børn, som døjer med ondt i maven, samt deres forældre.
Hvad er funktionelle mavesmerter?
FMS ses hos omkring 10 procent af alle skolebørn og kan defineres som vedvarende eller tilbagevendende smerter i maven uden en påviselig somatisk årsag. Tilstanden hører under forstyrrelser i hjerne-tarmaksen, som dækker over den komplekse kommunikation mellem hjernen, tarmen og kroppens nervesystem. Hjerne-tarmaksen spiller en central rolle i reguleringen af fordøjelse og smerteopfattelse, og når balancen forstyrres, kan det føre til øget følsomhed i tarmen, ændret tarmmotilitet og et forstærket smerterespons.
Både biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller en rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af FMS. Hos nogle børn opstår smerterne efter en maveinfektion eller forstoppelse, mens de hos andre debuterer i forbindelse med følelsesmæssige belastninger, som stress, konflikter eller store forandringer i hverdagen. Sociale faktorer som skolefravær, familiens reaktioner på smerterne og barnets oplevelse af at blive begrænset af symptomerne bidrager ofte til, at smerterne fastholdes over tid (Koen Vermeijden et al., 2025).
Behandling af funktionelle mavesmerter
FMS bør håndteres ud fra en helhedsorienteret tilgang, som adresserer de bio-psyko-sociale aspekter af problemstillingen. Psykoedukation, adfærdsmæssige strategier og terapeutiske metoder som hypnoterapi eller kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe barnet med at reducere smerterne og vende tilbage til et normalt børneliv (Knakkergaard et al., 2018).
Viden er første skridt
Når børn har ondt i maven, er det helt naturligt, at både barn og forældre tænker, at der må være noget galt i selve maven. Det kan være svært at forstå, at smerter kan være reelle, uden at det skyldes en egentlig sygdom eller skade. Psykoedukation handler derfor om at skabe en ny forståelse af, hvorfor maven reagerer, som den gør.
Normale signaler opleves som smerte
Hjernen og maven kommunikerer gennem et netværk af forbindelser, der konstant sender signaler frem og tilbage – den føromtalte hjerne-tarmakse. Normalt bliver vi kun opmærksomme på de vigtigste beskeder fra maven – for eksempel at vi er sultne, skal på toilettet eller har blindtarmsbetændelse.
Hos børn med FMS fungerer filteret ikke optimalt. I stedet for kun at slippe de nødvendige signaler igennem, kan hjernen begynde at få langt flere signaler fra maven, der normalt ville blive sorteret fra. Det betyder, at barnet oplever smerter, selvom der ikke er sygdom i maven, og at helt almindelige signaler i tarmen kan tolkes som smerte.
Tegn på funktionelle mavesmerter (FMS)
- Smerterne er diffust lokaliseret
- Mavesmerterne kommer ofte i skoleperioder og bedres i ferier/weekender
- Barnet kan fortsætte med aktiviteter trods smerter – fx lege, se tv eller spille spil
- Ofte ledsaget af andre symptomer som hovedpine eller kvalme
- Familiehistorik med funktionelle lidelser eller kroniske smerter
- Tegn på somatiske årsager, som kræver lægelig vurdering
- Vægttab eller påvirket vækst
- Almenpåvirket barn (fx bleghed, feber, slaphed)
- Natlige smerter, afføring eller opkastninger
- Blod i afføringen eller vedvarende diarré
- Vedvarende opkastninger eller synkebesvær
- Lokaliserede smerter i et bestemt område af maven (fx højre nedre kvadrant)
- Familiær disposition til inflammatorisk tarmsygdom, cøliaki eller anden kronisk lidelse
Kilder: De danske børnelægers retningslinjer (Knudsen et al., 2022) og Sundhed.dk
Når smertebaner bliver motorveje
En anden vigtig del af psykoedukationen handler om, hvorfor smerter ofte fortsætter, selv efter at den oprindelige årsag er væk. Man kan forstå hjerne og nervesystem lidt som et vejnet, hvor de veje, som vi bruger mest, bliver bredere og mere trafikerede, mens dem, vi sjældent bruger, bliver mindre.
Hvis et barn i lang tid har haft ondt i maven og ofte har været opmærksom på smerterne, kan smertesignalerne udvikle sig til en “motorvej”, hvor der skal mindre og mindre til for at udløse smerterne. Det svære her er, at jo mere fokus, der er på smerterne, desto større bliver vejen, og det giver familien en vigtig opgave i at finde en god balance mellem at anerkende barnets symptomer, men samtidig være varsom med ikke at give dem for meget plads. Alt, hvad vi øver os på, bliver vi bedre til – og det gælder desværre også at have smerter.
Psykoedukation hjælper barnet med at forstå, at det er muligt at “omlægge trafikken” i hjernen ved at fokusere mindre på smerterne og i stedet træne nye veje – for eksempel gennem afledning, afslapning og gradvis genoptagelse af normale aktiviteter.
Når der er brug for mere
Psykoedukation er helt central i behandlingen af FMS, men kan ikke altid stå alene. I de tilfælde har særligt psykoterapeutiske metoder som kognitiv adfærdsterapi (KAT) og hypnoterapi (HT) vist sig at være effektive. Metoderne fra KAT hjælper barnet med gradvist at genoptage aktiviteter og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre (Lalouni et al., 2021), mens HT påvirker barnets nervesystem og mindsker både smerter men også ledsagende
Hypnoterapiens rolle i behandlingen af funktionelle mavesmerter
HT er en veldokumenteret metode til behandling af FMS, som bygger på visualisering, afslapningsøvelser og positive suggestioner, som kan hjælpe barnet med at regulere symptomerne og mindske kroppens stress. Studier viser, at HT ikke blot mindsker smerterne, men også kan føre til varige forbedringer i barnets trivsel.
En hollandsk undersøgelse fra et børnehospital viste, at 85 % af de børn, der modtog HT, oplevede markant symptomlindring, mens det samme kun gjaldt 25 % i kontrolgruppen, der fik standardbehandling. Effekten var fortsat til stede 5 år senere (Vlieger et al., 2012).
Hvordan virker hypnoterapi?
HT kan reducere overfølsomhed i tarmen og forbedre kommunikationen mellem hjernen og mave-tarmsystemet. Behandlingen kan også ændre hjernens tolkning af smerte, så barnet oplever mindre ubehag. Derudover tyder studier på, at HT kan normalisere tarmens bevægelser og mindske de forstyrrelser i tarmmotiliteten, der ofte ses ved funktionelle mavesmerter. Samtidig kan HT reducere ledsagende angstsymptomer, som ellers kan forstærke og fastholde smerterne over tid (Ashish Chogle et al., 2022).
Lydfilbaseret hypnoterapi som et tilgængeligt alternativ
Nyere forskning viser, at lydfilbaseret HT kan være lige så effektiv som traditionel individuel behandling: Mere end 80 % af de børn, der modtog enten individuel HT eller lydfilsbaseret HT, havde fortsat symptomlindring seks år efter behandlingen (Rutten et al., 2017).
Der opleves stigende interesse for digitale løsninger, der gør HT mere tilgængelig for alle. Digitale programmer med guidede lydfiler og interaktive elementer anvendes allerede i flere kommunale og private tilbud – et eksempel på et sådant program er det digitale behandlingsforløb Min Magiske Mave udviklet af denne artikels forfatter for at hjælpe børn med FMS.
Case
Sofie, 10 år og elev i 4. klasse, har haft ondt i maven i flere måneder, særligt om morgenen. Det begyndte efter en konflikt med en veninde i klassen. I begyndelsen tog hun stadig i skole, men da smerterne fortsatte, begyndte forældrene at lade hende blive hjemme for at aflaste hende. Over tid blev det sværere for hende at komme afsted, og hendes fravær steg. Sofie trives ellers godt i skolen, klarer sig fint fagligt og har gode venner. Konflikten med veninden blev løst i løbet af få dage. Familien opsøgte lægen, men der blev ikke fundet en fysisk forklaring.
Sundhedsplejersken taler med Sofie og hendes forældre om funktionelle mavesmerter og forklarer, hvordan undgåelse kan fastholde problemet. Sammen udarbejder de en plan for gradvis tilbagevenden til skole, hvor Sofie støttes i at deltage, selv på dage med mavesmerter. Samtidig introduceres hun for afledningsteknikker og enkle afspændingsøvelser.
Efter nogle uger går Sofie regelmæssigt i skole igen. Hun har stadig ondt i maven indimellem, men det fylder mindre, og hun deltager igen i både undervisning og fritidsaktiviteter.
Vigtige elementer i sundhedsplejerskens vurdering og vejledning:
- Afdæk belastninger – Undersøg, om følelsesmæssige, familiemæssige eller skole-relaterede faktorer spiller en rolle for smerterne, og vejled familien til relevant støtte, hvis der er behov.
- Anerkend symptomerne – Forklar, at smerterne er reelle, men ikke skyldes en alvorlig sygdom. Denne forståelse kan mindske barnets bekymringer og hjælpe familien med at handle mere hensigtsmæssigt.
- Flyt fokus med meningsfulde aktiviteter – Hjælp barnet og familien med at finde aktiviteter, der skaber glæde og afleder opmærksomheden fra smerterne. Fx: “Jeg kan godt høre, at du har det træls lige nu. Skal vi spille et spil?”
- Fasthold skole og fritid – Undgåelse af hverdagsaktiviteter kan forstærke og vedligeholde smerterne. Drøft, hvordan barnet bedst kan støttes i gradvist at genoptage skolegang og fritidsaktiviteter.
- Fysisk aktivitet gavner kroppen – Bevægelse kan på sigt mindske smerterne og understøtte barnets trivsel. Støt barnet i at fortsætte sine interesser og deltage i sociale fællesskaber.
- Brug enkle forklaringsmodeller – Metaforer kan gøre smerte-forståelsen mere tilgængelig for barnet, som fx:
- Maven og hjernen taler sammen som venner, der misforstår hinanden. – Hjernen tror, der er fare på færde, selvom der ikke er noget galt. Vi kan hjælpe dem med at kommunikere bedre, så kroppen falder til ro.
- Hjernen fungerer lidt som et kamera – det, vi zoomer ind på, fylder mere.
- Overvej supplerende behandling – Ud over psykoedukation kan hypnoterapi og kognitiv adfærdsterapi, herunder digitale løsninger, være relevante for nogle børn og familier.
- Forældrenes tilgang gør en forskel – Hjælp forældrene med at forstå deres vigtige rolle, og hvordan de bedst kan støtte barnet uden at give smerterne unødig opmærksomhed.
Disse strategier kan hjælpe med at skabe en ny forståelse af barnets mavesmerter, og sundhedsplejersken kan spille en afgørende rolle for børn med FMS ved at vejlede familien, introducere relevante behandlingstilbud og sikre, at barnet får den nødvendige støtte.
Erfaringer fra Aarhus Kommune
viser, hvordan HT kan implementeres som en del af en tværfaglig indsats. Her er børnelæger, PPR-med-arbejdere og sundhedsplejersker blevet uddannet i klinisk hypnoterapi, hvilket har resulteret i betydelige forbedringer af børns trivsel og funktionsniveau samt en reduktion af symptomer hos børn med FMS (Andersen, 2022).
Andre kommuner1 har valgt at implementere det digitale behand-lingstilbud, Min Magiske Mave, der kombinerer psykoedukation, støtte til eksponering, øvelser i selvregulering samt HT-lydfiler til barnet. Henvisningen til forløbet går typisk via sundhedsplejersken eller PPR. Tilbuddet er struktureret i moduler og kræver hverken individuel terapi eller fysisk fremmøde.
Disse erfaringer understreger potentialet for sundhedsplejersker i enten selv at blive uddannet i metoden eller at henvise til forskellige individuelle eller digitale tilbud.
Sundhedsplejerskens rolle i håndtering af funktionelle mavesmerter
Sundhedsplejersker kan spille en central rolle i den tidlige opsporing af børn med FMS og være de første til at opdage tegn på mistrivsel, skolefravær eller tilbagevendende fysiske symptomer.
Sundhedsplejersker kan gøre familien opmærksom på sin mistanke om lidelsen, afdække eventuelle psykosociale belastninger og vurdere, om barnet bør henvises til egen læge. Samtidig er det sundhedsplejerskens rolle at formidle viden om FMS og vejlede familier om de forskellige behandlingsmuligheder.
Diagnosen FMS er ikke en ude-lukkelsesdiagnose og kan som regel stilles af den praktiserende læge alene på baggrund af anamnese og objektiv undersøgelse, uden behov for supplerende undersøgelser. Sundhedsstyrelsens vejledning om funktionelle lidelser hos børn og unge beskriver, at sundhedsplejersker sammen med familien kan vurdere, om barnet bør vurderes af en læge (Sundhedsstyrelsen, 2023).
Kilde: Brøndby, Brønderslev, Randers, Køge, Ringsted, Sorø, Stevns, Roskilde og Nyborg Kommune. Borgere i andre kommuner kan købe adgang til løsningen.
Konklusion
Funktionelle mavesmerter er en hyppig og ufarlig, men samtidig kompleks lidelse, der kræver en helhedsorienteret tilgang. Psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi har vist sig at være effektive metoder til at hjælpe børn med denne lidelse. Sundhedsplejersker spiller en vigtig rolle i at identificere børn, der er udfordrede af mavesmerter og andre fysiske symptomer, så flere kan få den rette hjælp til at håndtere deres symptomer og komme tilbage i skole og trivsel.
Referencer
- Andersen, M.-L. (2022, September 12). Aarhus Kommune behandler børn med ondt i livet med hypnoterapi –»vi har en forpligtelse til at være nysger… Jyllands-Posten; JP/Politikens Hus A/S. https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE14389378/aarhus-kommune-behandler-boern-med-ondt-i-livet-med-hypnoterapi-vi-har-en-forpligtelse-til-at-vaere-nysgerrige-siger-raadmand/
- Ashish Chogle, Lee, A., Santucci, N., Ann Ming Yeh, Prozialeck, J. D., Borlack, R., & Miranda. (2022). Clinical Hypnosis for Pediatric Gastrointestinal Disorders: A Practical Guide for Clinicians. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition, 76(3), 271–277. https://doi.org/10.1097/mpg.0000000000003651
- Knakkergaard, A., Thomsen, P. H., & Rask, C. U. (2018). Hypnosebehandling af børn og unge med funktionelle mavesmerter. Ugeskr Læger, 180. Knakkergaard et al., 2018.
- Knudsen, M., Johansen, K., Dalby, K., Andreassen, B. U., Kangas, I., Risby, K., Leth Møller, G., Walsted, A.-M., Jønsson, I., Jakob, J., & Petersen, H. (2022). Recidiverende mavesmerter hos børn – RAS. Dansk Pædiatrisk Selskab. Knudsen et al. 2022.
- Koen Vermeijden, N., de Silva, L., Manathunga, S., Spoolder, D., Korterink, J., Vlieger, A., Rajindrajith, S., & Benninga, M. (2025). Epidemiology of Pediatric Functional Abdominal Pain Disorders: A Meta-Analysis. Pediatrics, e2024067677. https://doi.org/10.1542/peds.2024-06767
- Lalouni, M., Hesser, H., Bonnert, M., Hedman-Lagerlöf, E., Serlachius, E., Olén, O., & Ljótsson, B. (2021). Breaking the vicious circle of fear and avoidance in children with abdominal pain: A mediation analysis. Journal of Psychosomatic Research, 140, 110287. https://doi.org/10.1016/j.jpsychores.2020.110287
- Rutten, J. M. T. M., Vlieger, A. M., Frankenhuis, C., George, E. K., Groeneweg, M., Norbruis, O. F., Tjon a Ten, W., van Wering, H. M., Dijkgraaf, M. G. W., Merkus, M. P., & Benninga, M. A. (2017). Home-Based Hypnotherapy Self-exercises vs Individual Hypnotherapy With a Therapist for Treatment of Pediatric Irritable Bowel Syndrome, Functional Abdominal Pain, or Functional Abdominal Pain Syndrome. JAMA Pediatrics, 171(5), 470.
- Shaman Rajindrajith, Christopher Chiong-Meng Boey, Niranga Manjuri Devanarayana, Madunil Anuk Niriella, Thapar, N., & Marc Alexander Benninga. (2024). Navigating through 65 years of insights: lessons learned on functional abdominal pain in children. European Journal of Pediatrics, 183, 3689–3703.
- Sundhedsstyrelsen. (2023). Funktionelle lidelser hos børn og unge Viden og redskaber til fagprofessionelle.
- Vlieger, A. M., Rutten, J. M. T. M., Govers, A. M. A. P., Frankenhuis, C., & Benninga, M. A. (2012). Long-Term Follow-Up of Gut-Directed Hypnotherapy vs. Standard Care in Children With Functional Abdominal Pain or Irritable Bowel Syndrome. American Journal of Gastroenterology, 107(4), 627–631.
Læge og klinisk hypnoterapeut
