I Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Randers og Aarhus kommuner har sundhedsplejen iværksat en særlig indsats – nemlig en indsats til den gruppe af børn, der af forskellige årsager er inkontinente. Inkontinens hos børn er et udbredt problem, der kan påvirke deres livskvalitet betydeligt. På landskonferencen for sundhedsplejersker i 2025 blev der præsenteret vigtige indsigter og erfaringer fra netop disse kommuner af Connie Kristensen, sundhedsplejerske i Randers, og Laila Thomsen, sundhedsplejerske og uroterapeut i Aarhus.
Forskning viser, at Enuresis Nocturna, natlig urininkontinens, er en af de mest stressende oplevelser for børn, kun overgået af tabet af en forælder eller at blive blind (1). Dette understreger vigtigheden af at adressere problemet tidligt og effektivt. Børn med inkontinens kan opleve betydelige sociale og følelsesmæssige udfordringer, hvilket gør det nødvendigt med en omfattende og empatisk tilgang til behandling. Flere børn med Enuresis Nocturna oplever det hæmmende for sociale arrangementer, særligt hvis disse indebærer overnatning (2).
Samarbejdet omkring børn med Enuresis Nocturna startede i 2012 mellem Regionshospitalet i Randers og sundhedsplejen i kommunerne i Randers klyngen, samt i 2017 mellem Aarhus Universitetshospital og sundhedsplejen i Aarhus Kommune, og er siden fortsat som et tværsektorielt samarbejde.
Sundhedsplejerskerne fra inkontinensklinikkerne i de deltagende kommuner afholder to årlige møder i deres ERFA-gruppe, mens sundhedsplejerskerne fra inkontinensklinikkerne i Randersklyngen mødes med sygeplejersker og læger fra Regionshospital Randers en gang årligt. Dette samarbejde har ført til en forbedret indsats og mere målrettet behandling af børn med inkontinens.
De deltagende kommuner har etableret klinikker, der tilbyder hjælp til børn med daginkontinens, Enuresis Nocturna, obstipation og afføringsinkontinens – men de enkelte klinikker fokuserer på forskellige aspekter af disse problemer hos børn. Indsatsen er tværfaglig og involverer samarbejde mellem sundhedsplejersker, uroterapeuter, praktiserende læger og kontinensklinikker på sygehusene.
Hvor mange børn har inkontinens?
Fælles for alle klinikker er, at de primært beskæftiger sig med Enuresis Nocturna, der defineres som ufrivillig natlig vandladning i 6-7-årsalderen (3).
Som beskrevet tidligere kan det have store konsekvenser for et barn at have Enuresis Nocturna, på trods af at det er en helt almindelig lidelse i netop den angivne alder. En undersøgelse fra 2024 i Aarhus Kommune viser, at 31 % af børn i 0. klasse har oplevet uheld med vandladning eller afføring (4). Dette understøttes af anden forskning, der peger på, at 15-20 % af alle børn i denne alder oplever Enuresis Nocturna (3). Disse tal understreger behovet for en målrettet og specialiseret indsats samt opmærksomhed på problemet.
Der eksisterer mange fordomme omkring børn med Enuresis Nocturna, blandt andet at børnene er dovne, at det har noget med børnenes opdragelse at gøre, eller at det kan skyldes psykiske problemer. Disse fordomme er dog heldigvis blevet aflivet af forskning, der viser, at det i stedet oftest skyldes fysiologiske årsager, samt at det er genetisk betinget (2).
Forløb og opsporing
Behandlingen af barnet i inkontinensklinikken starter ofte med en henvisning fra skolesundhedsplejersken, barnets egen læge eller ved direkte kontakt fra forældrene. Sammen med barnet udfylder forældrene et væske- og vandladningsskema efter vejledning af sundhedsplejersken fra inkontinensklinikken.
Herefter kommer barnet og forældrene i inkontinensklinikken, hvor de møder en sundhedsplejerske. Sundhedsplejerskerne i inkontinensklinikkerne arbejder ud fra en systemisk tilgang, hvilket i praksis har betydning for, hvordan barnet og familierne bliver mødt – at barnet med inkontinens ikke ses på som et isoleret problem, men som en del af et familiært system. Derfor er det også afgørende for behandlingens succes, at både barn og forældre møder op i klinikken, og gerne begge forældre, hvis de er skilt.
Inkontinensklinikkerne har et samarbejde med de praktiserende læger, der giver dem lov til at vejlede og opstarte behandlingen.
Samtalen med barnet og familien tager udgangspunkt i det udfyldte skema – og her vurderes, hvilken behandling, der skal iværksættes. Der er to førstevalgsbehandlinger til børn med Enuresis Nocturna – den ene er medicinsk behandling med desmopressin, der har samme effekt som et naturligt forekommende hormon, der sænker den natlige urinproduktion. Den anden er behandling med et ringeapparat, der giver lyd straks, når barnet tisser, hvorved barnet lærer at vågne ved tissetrang eller lærer at undertrykke blæretømning under søvn, hvilket hjælper til at øge blærekapaciteten og holde barnet tør over natten (2).
Forældre rapporterer positivt om den hjælp, deres børn modtager, og bemærker forbedringer i deres børns livskvalitet og sociale liv.
Inkontinensklinikkerne har et samarbejde med de praktiserende læger, der giver dem lov til at vejlede og opstarte behandlingen, så forældrene blot skal henvende sig hos den praktiserende læge for en recept på desmopressin.
Opfølgning sker ligeledes af sundhedsplejersken og ofte telefonisk, hvor forældrene vejledes i den fortsatte behandling.
Behandlingen i inkontinensklinikken kan betegnes som standard uroterapi og inkluderer grundig anamnese om symptomer, information til barn og forældre om den normale blæres funktion, instruktion i gode toilet- og vandladningsvaner, livsstilsråd om væskeindtag og ernæring, dokumentation af symptomer og støtte gennem planlagte opfølgninger.
Tværfagligt samarbejde er afgørende
I og med, at børn med inkontinens oftest opdages gennem indskolingssamtaler, netværksmøder, hjemmebesøg hos mindre søskende og henvisninger fra praktiserende læger, er det tværfaglige samarbejde essentielt for en effektiv og succesfuld indsats. Sundhedsplejerskerne arbejder tæt sammen med lærere, pædagoger, praktiserende læger og kontinensklinikkerne på sygehusene for at sikre en systemisk tilgang til behandlingen – og der er også mulighed for, at sundhedsplejerskerne kan deltage i tværfaglige møder i f.eks. skole eller daginstitution.
Sundhedsplejerskerne arbejder tæt sammen med lærere, pædagoger, praktiserende læger og kontinensklinikkerne på sygehusene for at sikre en systemisk tilgang til behandlingen
Netop på grund af den store tværfaglige snitflade er det blot en fordel for barnet og familierne at blive fulgt at en sundhedsplejerske fra inkontinensklinikken. Sundhedsplejerskerne arbejder sundhedsfremmende og repræsenterer almenområdet, og de fleste børn og familier har mødt en sundhedsplejerske i andre sammenhænge. I inkontinensklinikken er der tæt kontakt og opfølgning samt let tilgængelighed undervejs i forløbet. Det er den samme sundhedsplejerske, barnet og familien møder hver gang, hvilket kan føles trygt – også når behandlingen foregår i nærmiljøet frem for på hospitalet (5). Et svensk studie understøtter dette og viser, at børn, der modtager hjælp fra sundhedsplejersker, har større sandsynlighed for at gennemføre behandlingsforløbet sammenlignet med dem, der ikke modtager hjælp fra sundhedsplejersker. Studiet viser, at 38,8 % af børnene, der fik hjælp fra sundhedsplejersker, gennemførte behandlingen, mens 60,4 % af børnene, der ikke fik hjælp, droppede ud (6).
Hvis behandlingen i inkontinensklinikken ikke er tilstrækkelig ud fra ovenstående, er der flere ressourcer til rådighed for børn med inkontinens. Der er blandt andet Kontinensforeningen, hjælpemidler og specialiserede klinikker.
Kontinensforeningen tilbyder støtte til både patienter og fagpersoner, mens hjælpemidler som tisseure og vandhovedpuder kan hjælpe med at håndtere symptomerne. Derudover er der også kommet et nyt tiltag med tætogtør.dk – et projekt, der startede op i Nordjylland, men nu er udbredt til resten af landet. Hjemmesiden er primært til forældre og er tænkt som støtte og vejledning til de indledende indsatser, som familien kan arbejde med selv, før de får et forløb i inkontinensklinikken.
Hvad siger forældrene?
Forældre rapporterer positivt om den hjælp, deres børn modtager og bemærker forbedringer i deres børns livskvalitet og sociale liv. De fremhæver den grundige og kompetente vejledning, som sundhedsplejerskerne tilbyder, og den positive indvirkning på deres børns dagligdag. Et forældrepar rapporterer også, at da behandlingen lå i inkontinensklinikken hos sundhedsplejersken, blev deres barn ikke sygeliggjort og havde en bedre oplevelse end ved egen læge.
Erfaringerne fra klinikkerne viser, at børnene oftest er tørre og velbehandlede efter 1-2 besøg i inkontinensklinikken og eventuelt et par telefoniske opfølgninger.
Kilder
1 Sureshkumar, P., Bower, W., Craig, J.C. og Knight, J.F. (2003): Treatment of daytime urinary incontinense in children: a systematic review of randomized controlled trials. J Urol
2 Jørgensen, C.S (2022), Sengevædning har store konsekvenser for børns trivsel. https://lundbeckfonden.com/sengevaedning-har-storekonsekvenser-boerns-trivsel
3 Bjerrum, L., Djurhuus, J. C., (2005), Enuresis nocturna. https://ugeskriftet. dk/videnskab/enuresis-nocturna
4 BørnUngeLiv (2024), Rapport, Århus Kommune
5 KL – Social og sundhed (2016), Fremtidens sundhedspleje, https://www.kl.dk/media/cpkfp051/holdningsnotat-fremtidenssundhedspleje-2016.pdf
6 Larsson, J., Borgström, M., Karanikas, B., Nevéus, T., (2023), Can enuresis alarm therapy be managed by the families without the support of a nurse? A prospective study of a real‐world sample. Acta Paediatrica
Marie Ellerbæk
Sundhedsplejerske i Syddjurs Kommune gennem 10 år og en del af inkontinensklinikken
