Sundhedsfremme og forebyggelse efter graviditetsdiabetes – En opgave for sundhedsplejen?

Forekomsten af graviditetsdiabetes er tredoblet de sidste 20 år. Selvom tilstanden typisk forsvinder efter fødslen, så gør følgevirkningerne det ikke nødvendigvis. Forskning viser nemlig, at kvinder med graviditetsdiabetes, deres børn og partnere har en væsentlig øget risiko for senere udvikling af type 2-diabetes. Her kan sundhedsplejen spille en central rolle i at fremme sundheden for hele familien.

Hvert år diagnosticeres omkring 3.500 gravide kvinder i Danmark med graviditetsdiabetes (1). Det er en tilstand karakteriseret ved forhøjet blodsukker under graviditeten, der for langt størstedelen forsvinder umiddelbart efter fødslen. Risikofaktorer, der øger kvindens risiko for at udvikle graviditetsdiabetes, er blandt andet høj alder, prægravid overvægt, familiær disposition til diabetes, polycystisk ovariesyndrom og flerfoldsgraviditet.

Dertil har studier vist en øget forekomst hos kvinder fra asiatiske lande samt Tyrkiet og Marokko (2).

Graviditetsdiabetes øger risikoen for komplikationer for mor og barn under graviditeten og fødslen, og international og dansk forskning har vist, at der også er en høj risiko for at udvikle type 2-diabetes. Hertil kan graviditetsdiabetes opleves som en stigmatiseret diagnose, hvilket kan påvirke kvindernes trivsel under og efter graviditeten (3).

I sundhedsvæsnet følges og behandles kvindernes diabetes tæt under graviditeten, men efter graviditeten er der ingen systematisk sundhedsfremmende opfølgning. Det er her, sundhedsplejen især kan spille en afgørende rolle i at forebygge sygdom og fremme sundhed.

Familiens risiko

Kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, har syv gange højere risiko for at udvikle type 2-diabetes, sammenlignet med kvinder der ikke har haft graviditetsdiabetes under deres graviditet. En betydelig andel vil udvikle type 2-diabetes inden for en relativt kort årrække efter fødslen. Barnet, der har været eksponeret for forhøjet blodsukker under graviditeten, har desuden otte gange højere risiko for at udvikle type 2-diabetes, samt en øget risiko for at udvikle stofskifte- forstyrrelser og overvægt. Samtidig viser studier, at også partneren har ca. 20 % højere risiko for at udvikle diabetes. Derfor er det særligt vigtigt med sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i barnets første leveår, der understøtter etablering og fastholdelse af sunde vaner i familien.

Face-it-studiet: En skræddersyet familiebaseret intervention efter graviditetsdiabetes

“Face-it”-studiet blev udviklet for at imødekomme behovet for forskning omkring en systematisk, sundhedsfremmende indsats i familier, hvor moderen har haft graviditetsdiabetes. Studiets formål var at undersøge, om en skræddersyet intervention, der understøtter sunde vaner inden for mad, bevægelse og amning, kunne reducere risikoen for type 2-diabetes og samtidig fremme trivsel i familierne. Initiativet til studiet blev taget af Steno Diabetes Center Copenhagen og Aarhus Universitet, og studiet blev gennemført fra 2019 til 2023. Der blev rekrutteret deltagere fra Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Selve interventionen blev gennemført i samarbejde med sundhedsplejen i København, Odense og Aarhus kommuner.

Studiets formål var at undersøge, om en skræddersyet intervention, der understøtter sunde vaner inden for mad, bevægelse og amning, kunne reducere risikoen for type 2-diabetes.

Behovsafdækning og udvikling af Face-it-interventionen

For at sikre, at Face-it-interventionen var både relevant for familierne og anvendelig i praksis, gennemførte vi indledningsvist en omfattende afdækning af, hvordan en sådan intervention kunne se ud, og hvilke behov den skulle opfylde (4). Vi gennemgik den eksisterende evidens samt gennemførte interviewundersøgelser og workshops med familier, som havde erfaring fra graviditetsdiabetes samt sundhedsprofessionelle fra svangreomsorgen, herunder sundhedsplejersker. I denne afdækning blev de centrale temaer for interventionens indhold identificeret.

Behovsafdækningen viste blandt andet, at selvom det anbefales, at kvinder med tidligere graviditetsdiabetes bliver regelmæssigt fulgt op efter fødslen med fokus på opsporing af og forebyggelse af type 2-diabetes, så var der udfordringer ved, at dette skulle foregå i regi af egen læge. Familierne efterspurgte et sammenhængende forløb med støtte i hjemmet, skræddersyede og fleksible indsatser ift. behov og ressourcer og gerne med brug af digitale redskaber, der kunne hjælpe med at fastholde sunde vaner. Interventionen blev derfor bygget op omkring et stærkt tværsektorielt samarbejde mellem hospitaler og kommuner, hvor sundhedsplejen blev den primære kontaktperson for familierne i interventionen.

Gennem et tæt samarbejde med en række eksperter videreudviklede og tilpassede vi et sundhedspædagogisk redskab, der blev anvendt til dialog mellem sundhedsplejersker og familien. Grundideen til redskabet kom fra Sundhedsplejen i Aarhus Kommune, hvor det blev anvendt til sårbare familier. Redskabet blev videreudviklet og tilpasset til familier, hvor moderen havde haft graviditetsdiabetes (5), og blev herefter kaldt ”Familiehjulet” (Figur 1).

Grundideen til redskabet kom fra Sundhedsplejen i Aarhus Kommune, hvor det blev anvendt til sårbare familier.

Dets formål var at guide en skræddersyet samtale om centrale og relevante emner, f.eks. det at være blevet diagnosticeret med graviditetsdiabetes og den forøgede risiko for type 2-diabetes samt mad og måltider, motion og bevægelse, social støtte og familiedynamikker. Vi identificerede også en interaktiv digital coaching-app, der hidtil primært var tiltænkt personer, der allerede havde udviklet type 2-diabetes. Appen blev tilpasset de nybagte familier, så den også havde fokus på relevante aktiviteter og sundhedsvaner, f.eks. gåture med barnevogn og amning (6).

Appen blev tilpasset til de nybagte familier, så den også havde fokus på relevante aktiviteter og sundhedsvaner, f.eks. gåture med barnevogn og amning.

Indhold i Face-it-interventionen

Med udgangspunkt i behovsafdækningen blev Face-it-interventionen udviklet som et udvidet efterfødselstilbud, der begyndte ca. tre måneder efter fødslen og forløb, til barnet var ca. et år gammelt. I Figur 2 ses interventionens forskellige komponenter samt de to undersøgelser før og efter interventionen, der blev gennemført i forbindelse med evalueringen af studiet.

• Tre ekstra hjemmebesøg af en projektsundhedsplejerske, som havde modtaget undervisning i en række emner om sundhedsvejledning, motivation og risikokommunikation. For at sikre en fleksibel og skræddersyet vejledning under hjemmebesøgene, blev dialogen understøttet af det sundhedspædagogiske værktøj “Familiehjulet” (se også Figur 1). Dette fungerede som et interaktivt dialogværktøj, der hjalp projektsundhedsplejersker og familier med at identificere realistiske ændringer inden for fem temaer.
• Løbende digital vejledning via sundhedsappen Liva, hvor familierne kunne sætte mål og modtage personlig vejledning fra en sundhedsvejleder.
• Styrket kommunikation om diagnose med graviditetsdiabetes fra fødested til den kommunale sundhedspleje for at sikre et sammenhængende forløb for familierne.

Face-it-interventionens kombinerede tilbud med fysiske hjemmebesøg og digital støtte gjorde det muligt at tilbyde en skræddersyet intervention, der havde til formål at understøtte og øge social støtte, motivation, self-efficacy, risikoopfattelse og sundhedskompetencer i familierne. Dette skulle skabe de bedst mulige forudsætninger for at fastholde gode vaner eller gennemføre vaneændringer, der kunne resultere i forbedret sundhed på kort- og lang sigt.

Face-it-interventionen havde effekt på udvalgte risikofaktorer for type 2-diabetes

Effekten af Face-it-interventionen blev evalueret i et kontrolleret randomiseret studie, hvor familierne ved lodtrækning enten blev tilbudt interventionen eller kom i en kontrolgruppe. Kun interventionsgruppen modtog det ekstra tilbud, mens begge grupper modtog vanlige sundhedsplejebesøg. Deltagere i begge grupper blev undersøgt, inden de blev randomiseret, dvs. cirka tre mdr. efter fødslen, og igen cirka et år efter fødslen (se Figur 2).

Vi undersøgte dernæst, om kvinderne i interventionsgruppen klarede sig bedre end kontrolgruppen ift. en række risikofaktorer for type 2-diabetes. Vores primære effektmål var kvindernes Body Mass Index (BMI). Ved 1-årsopfølgningen fandt vi, at kvinderne i interventionsgruppen havde et gennemsnitligt BMI, der var 0.44 kg/m2 lavere end kontrolgruppen, hvilket dog ikke var en statistisk signifikant forskel.

Da ca. 1/3 af kvinderne havde et BMI under 25kg/m2 ca. 3 mdr. efter fødslen, og vi derfor ikke forventede en betydelig effekt af interventionen på disse kvinders BMI, analyserede vi også data separat for kvinderne med BMI på 25 kg/m2 eller derover. I denne gruppe så vi en signifikant forskel mellem interventions- og kontrolgrupperne ved 1-årsopfølgningen på -0.86 kg/m2 (95%CI -1.58 til -0.14), svarende til, at kvinderne, der havde fået tilbudt Face-it-interventionen, vejede ca. 2.3 kg mindre end kontrolgruppen et år efter fødslen.

Blandt alle deltagerne fandt vi også, at kvinderne i interventionsgruppen havde lavere niveauer af triglycerider og 2-timers insulin ved 1-årsopfølgningen og lavere sandsynlighed for at have forhøjet fasteglukose (≥ 6.1 mmol/L) sammenlignet med kontrolgruppen (7).

Selvom Face-it-interventionen ikke entydigt havde effekt på kvindernes sundhed, er resultaterne lovende i forhold til potentielle forbedringer i væsentlige risikofaktorer for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Samtidig må interventionen siges at have et potentiale både generelt i den tidlige forebyggelse i efterfødselsperioden, men også til andre tilstande end graviditetsdiabetes, da den af familier og sundhedsplejersker blev vurderet til at være acceptabel, overkommelig og meningsfuld (8). Hovedparten af kvinderne deltog i alle de tilbudte hjemmebesøg, og 89 % loggede sig på den digitale støtte.

Sundhedsplejens rolle i sundhedsfremme blandt familier med tidligere graviditetsdiabetes

Face-it-studiet peger således på, at en skræddersyet tilgang til sundhedsfremme i hele familien har et stort potentiale i forhold til at forebygge risikofaktorer for type 2-diabetes i det første år efter fødslen for familier, hvor moderen har haft graviditetsdiabetes.

Selvom sundhedsplejersken allerede har en helt central rolle i at fremme børn og familiers sundhed og trivsel, vil en sådan intervention dog i de fleste tilfælde være en udvidelse af sundhedsplejerskens opgaver. Implementering af interventionen vil forudsætte, at sundhedsplejersker videreuddannes inde for området, og at graviditetsdiabetes og relaterede sundhedsvaner får et øget fokus på uddannelsen. Ligeledes er det afgørende, at der politisk bliver prioriteret flere ressourcer til sundhedsplejen og den tidlige sundhedsfremme og forebyggelse. 

Graviditetsdiabetes er ikke blot en midlertidig tilstand, men kræver en livslang opmærksomhed på sunde vaner, da den kan være et varsel om fremtidige sundhedsudfordringer for hele familien.

Hvis dette kan lykkes, så kan sundhedsplejersker have en betydningsfuld rolle i at støtte familier med tidligere graviditetsdiabetes ved blandt andet at:

• Integrere et familieperspektiv i vejledningen, så der i højere grad også fokuseres på forældrenes sundhed efter graviditeten.
• Støtte familier i at fastholde sunde vaner, særligt gennem vejledning om mad og madvaner, motion og bevægelse, amning mv.
• Give social og psykisk støtte til familier, der kan opleve udfordringer med at efterleve anbefalinger for sunde vaner efter en graviditet med graviditetsdiabetes.
• Anvende ikke-stigmatiserende kommunikation for at hjælpe forældre med at skabe sundere vaner uden skyld og skam.

Også en række strukturelle opgaver er relevante for at sikre bedre vilkår og muligheder for kvinder, der har haft en graviditetsdiabetes, herunder en systematisk proaktiv opfølgning i sundhedsvæsenet, gerne i almen praksis med henblik på forebyggelse og tidlig opsporing af type 2-diabetes (9). Dette kræver en styrket tværfaglig kommunikation og et øget samarbejde mellem hospital, almen praksis og sundhedsplejen.

Graviditetsdiabetes er ikke blot en midlertidig tilstand, men kræver en livslang opmærksomhed på sunde vaner, da den kan være et varsel om fremtidige sundhedsudfordringer for hele familien. Sundhedsplejen kan være med til at støtte familier i at fastholde sunde vaner, særligt gennem vejledning om mad, motion, amning, mental og social støtte. Dette kan gøre en konkret forskel for både mødre, børn og partnere.

---

Referencer:

1 Sundhedsdatastyrelsen. Fødte og fødsler (1997) [Internet]. [cited 2025 Mar 28]. Available from: https://www.esundhed.dk/Registre/Det-medicinske-foedselsregister/

2 Kragelund Nielsen K, Andersen GS, Damm P, Andersen AMN. Gestational Diabetes Risk in Migrants. A Nationwide, Register-Based Study of all Births in Denmark 2004 to 2015. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. 2020 Mar 1;105(3):e692–703. 

3 Davidsen E, Maindal HT, Byrne M, Kelstrup L, Ovesen P, Damm P, et al. A qualitative investigation into the perceptions and experiences of the stigma attached to gestational diabetes mellitus among women in Denmark. Diabetes Research and Clinical Practice. 2023 Sep 1;203. 

4 Maindal HT, Timm A, Dahl-Petersen IK, Davidsen E, Hillersdal L, Jensen NH, et al. Systematically developing a family-based health promotion intervention for women with prior gestational diabetes based on evidence, theory and co-production: the Face-it study. BMC Public Health. 2021 Sep 3;21(1):1616. 

5 Face-it Study Group. Bag om Familiehjulet i Face-it [Internet]. Face-it; [cited 2025 Apr 11]. Available from: https://www.faceit-info.dk/_files/ugd/3751f5_b8278eab595f4bd8a1caaee601af26a4.pdf

6 Face-it Study Group. Bag om Liva App i Face-it [Internet]. Face-it; [cited 2025 Apr 11]. Available from: https://www.faceit-info.dk/_files/ugd/3751f5_6da8449424ca42c3833663f0ad98b981.pdf

7 Kragelund Nielsen K, Dahl-Petersen IK, Jensen DM, Damm P, Ovesen P, Mathiesen ER, et al. Effectiveness of a Family-based Health Promotion Intervention for Women With Prior GDM: The Face-It RCT. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. 2024 Dec 9;dgae856. 

8 Timm A, Kragelund Nielsen K, Jensen DM, Maindal HT. Acceptability and adoption of the Face-it health promotion intervention targeting women with prior gestational diabetes and their partners: A qualitative study of the perspectives of healthcare professionals. Diabetic Medicine. 2023;40(7):e15110. 

9 Lim S, Makama M, Ioannou E, Skouteris H, Montanaro C, Taye M, et al. Values, principles and research priorities for the implementation of type 2 diabetes prevention after gestational diabetes: A global consensus from Asia, Africa, Americas, Europe and Oceania. Diabet Med. 2025 Feb 26;e70017.