Det seneste år er søvn for alvor blevet sat på dagsordenen i Sundhedsplejen i Randers. Snakken om ”søvnpres”, ”vågentid”, ”søvnskæbne” og ”søvnlogs” fylder på møder og mellem kolleger på gangen. Vi har fået ny viden og nye redskaber – og det rykker for familierne!
Politisk fokus
De fleste sundhedsplejersker kan sikkert nikke genkendende til, at søvnproblematikker fylder i kontakten med både småbørnsfamilier og skolebørn. Travlhed i familierne og skærme har skubbet til en udvikling, hvor god og tilstrækkelig søvn i stigende grad er en mangelvare. Samtidigt er søvn helt afgørende for både vores fysiske- og vores mentale sundhed.
Så hvad stiller man op med den viden? I Sundhedsplejen i Randers har vi valgt at samle handsken op! Da der i 2023 blev lavet ny sundhedspolitik, lykkedes vi med at få sat søvn på dagsordenen. Søvn kom ind i sundhedspolitikken som et af fem indsatsområder for årene 2023 – 26. Dette gav afsæt til, at vi fik en ekstra toårig bevilling til at arbejde målrettet med børn og familiers søvn i 2024 – 2025. Det er vi nu godt i gang med.
Gode råd og evidensbaseret viden
Som første step i arbejdet med søvn uddannede vi i foråret 2024 tre sundhedsplejersker til certificerede søvnvejledere på Center for børn og unges søvn. Her har de fået en omfattende og evidensbaseret viden, som hele Sundhedsplejen i Randers nu trækker på. Herudover har hele personalegruppen deltaget i temadage om søvn, så alle har den basale viden på plads.
Søvn er et vidensområde i rivende udvikling. Der er intet galt med de gode gamle råd om putteritualer, frisk luft og et dejligt varmt bad inden sovetid. Det er stadig gode råd, og de er ofte tilstrækkelige, hvis søvnen ikke for alvor bøvler. Men når søvnen bliver problemfyldt, er der brug for en mere præcis og håndholdt indsats, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie.
En ny søvnklinik
I september 2024 åbnede vi landets – vistnok – første søvnklinik for børn. Klinikken bemandes af de tre søvnvejledere og har åbent tre timer hver mandag. I søvnklinikken kan kolleger få sparring på vanskelige søvnvejledninger, de står med ude i familierne eller på skolerne. Når søvnudfordringerne er meget komplicerede, overtager søvnvejlederne opgaven og kalder familierne ind til vejledning i klinikken.
En søvnvejledning tager altid udgangspunkt i en søvnlog og et spørgeskema, som familien har udfyldt på forhånd. Sammen med familien går sundhedsplejersken på opdagelse i, hvad der er på færde i den enkelte familie – og hvad der skal skrues på, så søvnen får gode kår. Søvnvejleder Mette Vestergaard Sørensen fortæller, at det kan være meget forskelligt, hvad der er årsag til barnets eller den unges udfordringer med søvnen. ”For nogen handler det om et for højt aktivitetsniveau eller brug af skærm sidst på dagen, for andre om konflikter i familien eller væske på ørerne”. Charlotte Fuglsang Fabricius supplerer: ”Børn er SÅ forskellige. Det, der virker i én familie, virker ikke nødvendigvis i en anden”.
Med Lisbeths hjælp fik familien lagt en plan, som kom hele vejen rundt, og med en hård indsats i 14 dage fik de skabt rytme for deres dreng.
For familien i eksemplet ovenfor var et af problemerne, at søvn og vågentid flød lidt sammen.
Når en familie har fået søvnvejledning, skal de hjem og arbejde med den plan, de har lagt sammen med sundhedsplejersken. Det kan være særdeles hårdt arbejde. Efter ca. 14 dage følger sundhedsplejersken op på familien, typisk via et online-møde. Herved støttes familien i at holde fast i planen, eller planen justeres i samarbejde efter behov. Det er ikke noget quickfix at få søvnen på plads. Det kræver, at forældrene tager positivt lederskab og har tålmodighed med sig selv og barnet. Søvnvejlederne vurderer derfor, at det er helt afgørende for succes, at der bliver fulgt op på vejledningen.
Jagten på søvnen
Søvnvejleder Lisbeth Christensen fortæller, at en af de største udfordringer i mange familier er, at de kommer til at jagte søvnen. Hun oplever, at når forældre til småbørn bliver søvndepriverede, bliver de nemt overfokuserede på barnets søvn og kommer til at putte barnet oftere, end det har brug for. En af de seneste familier, hun har mødt i søvnklinikken, var netop sådan en familie.
Forældrene kom ind med deres lille dreng på 6 måneder, som var stort set uden søvnrytme. Hver dag var forskellig, og drengen blev puttet og gen-puttet rigtigt mange gange på en dag. Forældrene var desperate – og også forvirrede. Drengen var deres tredje barn, og ingen af de to ældre søskende havde bøvlet med søvnen. Så forældrene havde ingen erfaring med alt det putte-roderi, de nu stod i.
For forældrene blev det en øjenåbner at få hjælp til at forstå, at børn er meget forskellige og har forskellige ”søvnskæbner”, dvs. medfødte anlæg for at have let eller svært ved at falde i søvn og blive i søvnen (Perlis et al). Man kan derfor ikke nødvendigvis trække på erfaringer fra ældre søskende. Med Lisbeths hjælp fik familien lagt en plan, som kom hele vejen rundt, og med en hård indsats i 14 dage fik de skabt rytme for deres dreng. Nøglen til succes for den familie var tydeligere adskillelse af sove- og vågentid. Herudover fik de kigget på måltider og amning – og udført en god trøsteplan til, når det blev svært. Familien holdt op med at jagte søvnen og gav i stedet gode vilkår for, at trætheden kom naturligt ved at fokusere på at give deres dreng længere vågenperioder og mere aktiv vågentid.
Vågentid, vågentid, vågentid!
Et af de begreber, vi virkelig har taget til os i Randers, er ”vågentid”. For familien i eksemplet ovenfor var et af problemerne, at søvn og vågentid flød lidt sammen – forstærket af, at forældrene selv blev mere og mere trætte. Dagen startede langsomt med hulestemning, dæmpet belysning og nattøj til godt op ad formiddagen. I virkeligheden var der brug for det modsatte: Fuld smæk på lys, aktivitet og samvær. På den måde blev der skabt et naturligt søvnpres.
Måske er det den vigtigste indsigt, vi har fået i vores arbejde med søvn i Randers: At vende fokus fra hvor mange timer et barn bør sove i døgnet, til hvor mange timers vågentid det har brug for – og at det skal være vågentid af god kvalitet. At vende fokus på den måde giver nogle helt andre handlemuligheder.
Foto: Rikke Kamstrup Knudsen
Nej, søvn avler ikke søvn – dialog om nul-vække-politik
I mange år har det været en stort set ubestridt sandhed, at ”søvn avler søvn”. Randers Kommune er nok ikke den eneste kommune i Danmark, hvor man har en ”nul-vække-politik” i daginstitutionerne. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt – man sover ikke bedre om natten, fordi man har fået en lang middagslur. Tværtimod kan et lille barn, der har fået en god, lang søvn i sin daginstitution, faktisk ende med at sove for lidt alt i alt, og dermed være træt og pjevset næste dag i daginstitutionen. I institutionen virker det dermed oplagt at lade barnet sove en ekstra lang middagslur. Det er søvnens matematik: Har et barn sovet meget om dagen, kan man ikke tvinge den lille hjerne til at være træt ved sengetid. Søvnpresset er ikke stort nok endnu. Barnet sover derfor senere eller vågner om natten, og når barnet så vækkes om morgenen som en del af familiens hverdagsrutine, har man balladen.
I Sundhedsplejen har vi derfor påbegyndt en dialog med dagtilbudsområdet omkring søvn. Daginstitutioner har deres rutiner og strukturer, som får deres dage til at hænge sammen, så det kræver tid og god dialog at gøre den nye viden efterspurgt. Vi er godt på vej og skal ud og holde oplæg for kommunens dagtilbud og dagplejen i løbet af 2025.
Forældremøder om søvn
På skoleområdet har alle skoler fået tilbud om søvnoplæg til forældre på mellemtrinnet. Skolesundhedsplejen anvender spørgeskemaer fra BørnUngeLiv forud for de individuelle samtaler. I dem kan vi se, at der er store udfordringer med søvn på 8. klassetrin. Søvnproblematikkerne er også til stede i 4. klasse, men i mindre grad. Vi har derfor tænkt, at det giver mening at give forældre til mellemtrins-børn viden og redskaber, så de kan skabe gode rammer for søvn i deres familie – inden udfordringerne vokser sig for store. Vi har endnu kun været ude i ganske få klasser, men har oplevet, at oplægget er blevet taget godt imod.
Foto: Randers Kommune
Søvn er en superpower!
I skrivende stund, hvor 2025 netop er startet, kan vi se tilbage på et spændende år, hvor søvn kom på lystavlen, både hos os selv og vores samarbejdspartnere – og hos familierne i Randers. Henvendelserne vælter ind. Vi har tydeligvis ramt noget rigtigt.
Når vi ser tilbage på det forløbne år, er vi meget tilfredse med den måde, vi har organiseret vores søvnindsats på – at alle sundhedsplejersker har fået en grundlæggende viden, og at vi også har uddannet tre søvnvejledere. Det er en tryghed at have tre ”søvn-eksperter” i vores organisation, som vi kan læne os ind i i forhold til sparring – på samme måde som vi har IBCLC-uddannede sundhedsplejersker, som kan give sparring på komplekse ammeproblematikker. Det giver en stor faglig stolthed, at vi nu føler os meget bedre klædt på til at arbejde med søvn, når den bøvler.
Søvn er sådan noget, man ikke rigtigt lægger mærke til – før den ikke fungerer. Men så kan den til gengæld også vælte det hele. At sove godt er så grundlæggende for vores trivsel – en skjult superpower.
Referencer
1. Center for Børn og Unges søvn: https://centerforsoevn.dk/
2. Matthew Walker: ”Derfor sover vi”
3. Birgitte Rahbek Kornum: ”Forstå din søvn”
4. Michael Perlis, Paul Shaw et al.: ”Models of Insomnia”
5. Machiko Nakagawa, Hidenobu Ohta et al.: ”Daytime Nap controls toddlers´nighttime sleep”
Udviklingsmedarbejder i Sundhedsplejen i Randers Kommune.
Antropolog med suppleringsuddannelse i folkesundhedsvidenskab og evaluering.
