De fleste små børn i Grønland trives og har det godt, men der er stadig områder, hvor sundheden kan forbedres. I denne artikel giver vi et overblik over forskningen i små børns sundhed i Grønland, og de udfordringer sundhedsplejersker og jordemødre ser for børns trivsel i dag. Desuden præsenteres et nyt forskningsprojekt, der bygger bro mellem forskning og praksis og skal bidrage med viden om nogle af de største udfordringer for børns sundhed i Grønland.
Spædbørnsdødeligheden er faldet markant gennem tiden
En god indikator for de helt små børns sundhed er spædbarnsdødeligheden, altså antallet af nyfødte børn pr. år, der dør inden for deres første leveår. Vi ved fra forskningen, at udviklingen i Grønland har været markant.
Tilbage i 1800-tallet var spædbarnsdødeligheden i Grønland ekstremt høj: Omkring 150 ud af 1000 børn døde, før de nåede deres første fødselsdag. Fra starten af 1900-tallet begyndte dødeligheden at falde, og fra 1950’erne tog udviklingen for alvor fart. I starten af 1950’erne faldt dødeligheden hurtigt, og fra 1960’erne var faldet mere roligt og lå på cirka 60-70 per 1000 levendefødte[1].
Men faldet skete ikke lige hurtigt overalt. I byerne blev spædbarnsdøde ligheden gradvist reduceret, mens de mindre bosteder først oplevede et markant fald fra 1970’erne. I dag er spædbarnsdødeligheden i Grønland den laveste nogensinde, men den er stadig højere end i mange andre vestlige lande.
Ifølge Landslægeembedet lå den neonatale dødelighed – altså dødsfald i den første levemåned – i Grønland mellem 3,7 og 11,8 per 1.000 levendefødte i perioden 2018-2023. Til sammenligning var den tilsvarende rate i Danmark 2,4-2,8. De store udsving i Grønland skyldes blandt andet de små fødselsårgange, hvor selv få dødsfald kan påvirke statistikken markant.
Det markante fald i dødelighed siden halvtredserne kan tilskrives mange forskellige faktorer, bl.a. har bedre levevilkår og indførslen af vaccinationsprogrammer mod f.eks. mæslinger haft stor betydning. Indførelsen af screeningsprogrammer for arvelige sygdomme såsom leversygdommen
CFG (cholestasis familiaris groenlandica) og stofskiftesygdommen PCCB (propionacidæmi), som kan føre til alvorlig sygdom og tidlig død blandt nyfødte, har også haft en positiv effekt på den samlede dødelighed[2].
Ud over spædbarnsdødeligheden har forskningen i børns sundhed i Grønland historisk set haft fokus på infektionssygdomme som mellemørebetændelse, tuberkulose og andre luftvejsinfektioner, fordi de har haft stor betydning for børns sundhed. I takt med at disse infektionssygdomme er blevet reduceret, har forskningen også fået et bredere fokus, bl.a. på opvækst-vilkår, vaccinationsdækning, tandsundhed, syn, hørelse, højde, vægt og på sociale og mentale forhold som mobning og psykiske problemer.
Bortset fra den nationale Skolebørnsundersøgelse (HBSC-undersøgelsen)[3] foregår meget af forskningen om børns sundhed i Grønland i mindre grupper, og der er relativt lidt forskning på nationalt plan – især om de yngste børn. Ud over Landslægeembedets årsberetninger om fødsler[4], findes der ingen nationale opgørelser om små børns sundhed i Grønland. Det betyder, at der er et behov for mere forskning, især omkring de små børns trivsel og udvikling.
Landslægeembedet rådgiver myndigheder om sundhedsfaglige spørgsmål, overvåger sundheds-tilstanden og fører tilsyn med sundhedspersonale og institutioner i Grønland.
Det behandler patientklager, udsteder autorisationer til sygeplejersker og informerer offentligheden om væsentlige sundhedsforhold. Derudover arbejder embedet med retsmedicin, socialmedicin, miljø og hygiejne samt bidrager til forebyggende sundheds-initiativer.
Kilde: https://nun.gl/emner/om_landslaegeembedet/om_landslaegeembedets_opgaver?sc_lang=da
Ud over Landslægeembedets årsberetninger om fødsler, findes der ingen nationale opgørelser om små børns sundhed i Grønland.
Udfordringer for små børns sundhed i dag: Erfaringer fra praktikerne
I Grønland spiller sundhedsplejersker og jordemødre en central rolle i at sikre børns sundhed og trivsel. De har tæt kontakt med familierne, kender deres livssituation og er ofte de første til at opdage tidlige tegn på sundheds-problemer eller mistrivsel. Især i sårbare familier er deres støtte afgørende. Praktikerne oplever, at langt de fleste børn og familier trives og har det godt, men de har også et godt indblik i de største udfordringer for børns sundhed i Grønland, hvor særligt seks udfordringer vil blive beskrevet nedenfor.
Opvækstvilkår har stor betydning for børns sundhed, og de fleste børn i Grønland vokser op under gode kår. Men vi ved også, at omkring en tredjedel af de unge er vokset op under vanskelige forhold, herunder problemer med afhængighed i hjemmet, vold og seksuelle overgreb. Sådanne opvækstvilkår sætter spor i børnenes liv og øger senere risikoen for, at de selv udvikler afhængighedsproblemer eller oplever psykisk mistrivsel.
Praktikerne påpeger, at manglen på faglært personale i institutionerne er en stor udfordring. Mange børn tilbringer mange timer i institutionerne, men uden tilstedeværelse af kvalificeret personale bliver børns problemer ikke opdaget, og de kan gå under radaren i flere år.
Sundhedsplejersker og jordemødre er også bekymrede over børns og forældres skærmbrug. Mange børn bruger for meget tid foran deres PlayStations, smartphones og iPads, hvilket kan føre til mindre fysisk aktivitet, færre sociale interaktioner og søvnproblemer. Desuden kan forældres skærmbrug påvirke den følelsesmæssige kontakt med børnene. Når forældre er optaget af telefoner og ikke er til stede i samspillet med deres børn, kan det skade barnets udvikling – især i de første leveår, hvor tidlig tilknytning er vigtig.
Adgangen til sundhedsydelser er en udfordring – især i de mindre byer og bygder, hvor afstanden til sundhedsfaciliteter kan være stor. Dog har telemedicin forbedret situationen i de mest afsidesliggende områder. Med tiden er der også blevet færre steder, hvor gravide kvinder kan føde deres børn, og mange er nødt til at rejse langt for at føde. Adgangen til psykiatrisk hjælp er en stor udfordring pga. de lange ventetider. Ventetiderne betyder, at mange børn og voksne ikke får den nødvendige behandling i tide, hvilket forværrer deres psykiske problemer. Der er flere tilfælde, hvor familier forgæves prøver at få hjælp, og mange ender derfor med at flytte fra Grønland. Det er dog ikke kun manglende hjælp til psykiatrisk behandling, der kan få familier til at flytte ud af landet. Det gælder f.eks. også familier, hvor nogen har et handicap, en kronisk sygdom, eller har brug for økonomisk- eller anden støtte fra det offentlige.
I Grønland er der stor boligmangel, hvilket kan gøre det svært for særligt sårbare familier at finde et sted at bo, og de kan ende med at være mange personer under samme tag. Dårlige boligforhold kan have negative konsekvenser for børnene, som for eksempel kan blive mere udsatte for infektioner ved at bo tæt sammen. Nogle familier kan også være tvunget til at flytte ind i hjem med afhængighedsproblemer, hvilket kan medføre både fysiske og psykiske skader på børnene. Der er derfor et akut behov for bedre boligforhold, der kan skabe trygge rammer for børns opvækst.
Slutteligt er der, set fra et praktikersynspunkt, et behov for at forbedre tilbuddene til sårbare familier i Grønland. Der er store forskelle på, hvilke tilbud der findes i forskellige dele af landet, og der mangler løsninger, der intensivt kan støtte familierne på tværs af sektorer. Sundhedsplejersker og jordemødre ser ofte, at familier uden tilstrækkelig støtte ender med anbringelse af deres børn – en ulykkelig situation, der kunne være undgået med rettidig hjælp. F.eks. ved tværsektorielle teams med socialrådgivere, sundhedsplejersker og andet fagpersonale og et døgnbemandet mor- og barn-hjem, hvor faglært personale kan yde støtte og vejledning til familier døgnet rundt.
Inuuneritta III:
Inuuneritta III er Grønlands folkesundhedsprogram, der blev lanceret i 2020 med det overordnede formål at styrke det forebyggende arbejde med særlig fokus på børn og unge. Programmet er opdelt i fire pejlemærker:
- Mental sundhed: Fremme af mental sundhed blandt børn og unge.
- En sund start på livet: Sikre en sund start på livet for alle børn, da de første 1.000 dage er afgørende for barnets fremtidige muligheder i livet.
- Et sundt og aktivt børneliv: Fremme af en sund livsstil og sunde vaner blandt børn.
- Gode opvækstvilkår til alle børn: Sikre trygge og gode opvækstvilkår for alle børn, beskyttet mod vold og overgreb.
En central del af programmet er at etablere en systematisk monitorering af børns sundhed og trivsel. Dette indebærer indsamling og analyse af data for at identificere risikogrupper og vurdere effekten af de igang-værende indsatser.
Kilde: https://paarisa.gl/materialer/film_og_udgivelser/inuuneritta/inuuneritta-iii?sc_lang=da
Trods de alvorlige udfordringer, trives langt de fleste børn i Grønland. Sundhedsplejersker og jordemødre ser også tegn på forbedringer, hvor der er kommet et øget fokus på den tidlige indsats og støtte til sårbare familier. Men deres arbejde vanskeliggøres af, at der mangler systematiske data, særligt for de mindste børn, der kan underbygge deres erfaringer og danne grundlag for bedre indsatser.
Et nyt forskningsprojekt skal bidrage med mere viden om børns sundhed
Et af de største tiltag for at imødegå børnenes og familiernes sundheds- og trivselsudfordringer er lanceringen af folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III.
Men ligesom i praktikernes arbejde, er en af de største udfordringer for programmet fortsat mangel på data om små børns sundhed. På trods af at der hver dag indsamles rutinedata om børns sundhed i sundhedsvæsenet,
i kommunerne, hos politiet osv., er data ikke tilgængelig til monitorering af børns sundhed og trivsel. For både at bidrage til monitoreringen af Inuuneritta III og praktikernes arbejde, har Center for Folkesundhed i Grønland nu igangsat projekt Meeqqat Peqqissut (Sunde Børn). Projektet har til formål at skabe et solidt vidensgrundlag ved at samle rutinedata om børn og deres forældre fra bl.a. sundhedsvæsenet, kommunerne og politiet. Formålet er at gøre det muligt for både forskning og praksis at følge et barns liv fra fødslen, gennem sundhedspleje og kommunale tjenester og videre gennem skole- og uddannelsessystemet. For ældre børn og unge, der kommer i kontakt med politiet, kan dataene også give indblik i deres livsbane. Derved kan vi kortlægge nogle af de erfaringer, som praktikerne gør til daglig, og endda se på det i stor skala.
En vigtig dimension i projekt Meeqqat Peqqissut er et tæt parløb mellem forskere og praktikere, herunder sundhedsplejersker, jordemødre og andre fagfolk, der arbejder tæt på familierne.
Det skal sikre, at de indsamlede data og forskningsresultater tager udgangspunkt i familiernes reelle behov og kan omsættes til konkrete handlinger, der forbedrer børns sundhed og trivsel. Desuden vil projektet sikre, at praktikernes uvurderlige erfaringer og viden om børns helbred og trivsel bliver bakket op af nationale data.
Meeqqat Peqqissut giver dermed mulighed for at identificere risikogrupper og vurdere, om de igangværende tilbud til sårbare familier gør en reel forskel. Samtidig understøtter projektet Inuuneritta III ved at levere den nødvendige datadokumentation, som kan hjælpe med at monitorere og forbedre indsatsen for børns sundhed og trivsel på nationalt niveau.
Alle Grønlands børn skal have den bedste start på livet. Derfor skal vi både blive klogere på deres sundhed og handle på den viden. Med Meeqqat Peqqissut bygger vi bro mellem forskning og praksis – så flere børn kan vokse op sunde, stærke og trygge
Mere info?
Læs mere om Meeqqet Peqqissut og Center for Folkesundhed i Grønlands arbejde her: https://www.sdu.dk/da/sif/ forskning/projekter/sunde_boern
Vidste du, at?
Det Faglige Selskab for Sundhedsplejersker lægger i fagbladet ‘Sundhedsplejersken’ op til debat og deler ikke nødvendigvis de holdninger og betragtninger, som eksterne skribenter via artikler i bladet giver udtryk for.
Referencer
1 Bjerregaard, P., & Misfeldt, J. (1992). Infant mortality in Greenland: secular trend and regional variation. Arctic Medical Research, 51(3), 126-135
2 https://ugeskriftet.dk/videnskab/fra-forskning-til-forebyggelse-i-gronland
3 https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/skoleboernsundersoegelsen_i_groenland_2022
4 https://nun.gl/emner/udgivelser/aarsberetninger/sundhedsfaglige_notater_vedr_2023?sc_lang=da
Ph.d.-studerende
Professor og forskningsleder
Ledende sundhedsplejerske
Ledende jordemoder
