Skolebørn med funktionelle lidelser – Nye pædagogiske veje

Skolebørn med funktionelle lidelser handler om børn, der over tid eller efter en akut overbelastning udvikler symptomer uden påviselig fysisk sygdom. Betegnelsen funktionel henviser til, at lidelsen ikke kan forklares ved en somatisk diagnose.

Forfatterne Johannes Ibdal og Christine Weinreich – begge folkeskole- lærere og cand.pæd. i pædagogisk psykologi – arbejder på Skolen på Herlev Hospital, hvor børn med funktionelle lidelser kan henvises til. Med mange års erfaring giver de et solidt indblik i feltet. I en tid med stigende mistrivsel i folkeskolen – f.eks. er andelen af piger i 9. klasse med ugentlig hovedpine steget fra 33 % i 2010 til 54 % i 2022 – viser bogen den store opgave, fagfolk står med i mødet med børn i mistrivsel.

Bogen er opdelt i tre dele:

Del 1 giver en definition af funktionelle lidelser hos børn i dag, præsenterer en historisk rejse gennem skiftende børnesyn og viser, hvordan funktionelle lidelser spiller sammen med mistrivsel og skolevægring. Desuden præsenteres den teoretiske ramme for arbejdet på området.

Del 2 beskriver børn og familier, der indlægges på hospitalet for at få hjælp. Her sættes teorien i spil med talrige eksempler på pædagogiske greb, der kan bruges i hverdagen, når en elev har en funktionel lidelse.

Del 3 rummer de specialpædagogiske og didaktiske refleksioner, der præger hospitalsskolens arbejde, når et barn og dets familie indlægges på en socialpædiatrisk afdeling.

Et centralt bidrag i bogen er de mange cases, der viser, hvordan både forældre, skole og læger – i bedste mening – kan komme til at fastholde barnet i en funktionel lidelse. Fokus på det fysiologiske kan betyde, at symptomer som mavepine, hovedpine eller skolevægring forstærkes. Forfatterne giver konkrete bud på, hvordan fagfolk kan støtte barnet og familien i at finde andre veje. Bogen rummer desuden forslag til konkrete samtaleformer, der kan bruges i svære dialoger med forældre, og som gør det lettere at tage fat på de vanskelige emner.

Bogen rummer desuden forslag til konkrete samtaleformer, der kan bruges i svære dialoger med forældre, og som gør det lettere at tage fat på de vanskelige emner.

Bogen kan læses samlet, men fungerer samtidig som et godt opslagsværk i konkrete situationer. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog, som gør stoffet Boganmeldelseanvendeligt for mange forskellige faggrupper. Den giver også et glimt af hospitalskolens arbejde på Herlev Hospital – et ofte overset tilbud, hvor børn og familier kortvarigt indlægges for pædagogisk støtte og observation. Samtidig peger bogen på, hvordan teorien med didaktiske justeringer og refleksioner overføres til skolens hverdag samt peger på nye pædagogiske veje, som kan inspirere fagfolk til at justere deres praksis i mødet med børn i mistrivsel. Denne kobling af teori, cases og praksiserfaring gør bogen særligt relevant for fagfolk, der arbejder tæt på børn i mistrivsel.

Jeg vil klart anbefale sundhedsplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere, der arbejder på skolerne, at læse denne bog. I bogen får du en gennemgang af mange af de forskellige udtryk, en funktionel lidelse kan have hos skolebarnet, og du får indblik i, hvordan du som lærer, skoleleder, psykolog, pædagog eller som ansat i en forvaltning kan være en særdeles vigtig aktør i behandlingen af den funktionelle lidelse hos skolebarnet. Funktionelle lidelser og hospitalsskolens rolle er ofte oversete i arbejdet med børns trivsel – her giver bogen både indsigt og konkrete redskaber, som kan anvendes direkte i praksis, og hvordan en hospitalsskole er et vigtigt bindeled mellem sundhedsvæsen, forældre og hjemskole i forbindelse med etablering af en tryg opstart i skole efter en indlæggelse.