Seks år med ADBB i Danmark: Hvor er vi, og hvor skal vi hen?

Da vi i Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) i 2014 satte os for at bidrage til at fremme forældreressourcer og mental sundhed i barnets første leveår i Danmark, var ét af vores eksplicitte mål at blive bedre til tidligere at opdage de børn, som er i risiko for mistrivsel. Med andre ord var fokus på den tidlige universelle opsporingsindsats, så børnene og deres forældre tidligere kan få den hjælp, som de har brug for. Til dette formål valgte vi observationsmetoden Alarm Distress BaBy Scale (ADBB)(1), som er en veldokumenteret videnskabelig observationsmetode, der anvendes til opsporing af social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn.

Evnen til at trække sig fra sociale samspil er en vigtig evne, som spædbørn har fra fødslen, og som beskytter barnet mod overstimulering. Men længerevarende social tilbagetrækning er et alarmsignal og ofte et tegn på nedsat trivsel. Social tilbagetrækning kan både være relationelt, somatisk eller genetisk betinget, og social tilbagetrækning er således det, man kan kalde en uspecifik risikoindikator. Social tilbagetrækning er ikke desto mindre vigtigt at opdage så tidligt som muligt, da det er i kontakten med andre mennesker, at barnets sociale, sproglige, emotionelle og i høj grad også kognitive udvikling finder sted. Børn, som i større eller mindre grad har trukket sig fra sociale samspil, er i risiko for at udvikle en række psykosociale vanskeligheder på længere sigt.

I tre artikler i dette nummer af Sundhedsplejersken gør vi status over de første seks år med implementeringen af ADBB i sundhedsplejen i Danmark, ligesom vi peger på fremtidige perspektiver. Vi redegør for resultaterne af en række undersøgelser, som vi har lavet på baggrund af datamateriale, der stammer fra vores samarbejde med Københavns Kommune i Copenhagen Infant Mental Health Project, der løb i perioden 2015-2020. I første artikel opsummerer vi resultaterne fra to studier, der undersøger brugernes oplevelse af ADBB: Først har vi spurgt, hvordan sundhedsplejerskerne oplever at bruge ADBB i deres praksis, og dernæst hvordan forældrene oplever, at sundhedsplejerskerne bruger ADBB, når de undersøger deres børn. I artikel to opsummerer vi resultaterne fra en undersøgelse, der dokumenterer ADBB’ens validitet, når den anvendes i en dansk kontekst. Og vi diskuterer, hvordan vi i fremtidige studier vil kunne fastlægge et nyt cut-off, dvs. den grænseværdi, der fungerer bedst, når ADBB anvendes som et universelt tidligt opsporingsredskab i Danmark. I artikel tre beskriver vi en nystartet landsdækkende undersøgelse af implementeringen af ADBB på tværs af kommuner i Danmark. God læselyst!

Forfatterne til temaet