“Vi arbejder for at sikre trygge rammer at vokse op i for børn. Det bidrager screeningerne og vores tilbud om konflikthåndteringsforløb til”, lyder det fra leder af sundhedsplejen i Albertslund Kommune, Lene Caspersen. Vi har netop sat Lene Caspersen og de to sundhedsplejersker Suzanne Agerholm og Lisbeth Johanning
i stævne for at høre om de gode erfaringer med projektet ’sammen uden vold’ i Albertslund, som der nu er afsat varige midler til at fortsætte.
Sådan konkluderer leder af sundhedsplejen i Albertslund Kommune, Lene Caspersen, et godt stykke inde i interviewet. Og det har hun jo helt ret i. I Albertslund Kommune ønsker de fortsat, at sundhedsplejerskerne screener småbørnsforældre for vold og voldsomme konflikter, og at de har et tilbud om konflikthåndtering for relevante par lige ved hånden. Det er kendsgerningen efter den budgetaftale for 2025 og de kommende år, som blev vedtaget i oktober måned.
Siden 2023 har Albertslund Kommune sammen med Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup og Helsingør Kommune været med i projektet ”Sammen uden vold – Småbørnsforældre”, som bl.a. Mary Fonden står bag. I projektet er sundhedsplejerskerne blevet uddannet i at kunne screene for vold og voldsomme konflikter – og så har de løbende haft supervision med organisation Dialog mod vold.
– Supervisionen med Dialog mod vold har kvalificeret os. Det er jo svært at snakke om vold og voldelige konflikter, så det har været vigtigt og meget brugbart med supervisionen, ” siger Lisbeth Johanning, som er sundhedsplejerske i Albertslund Kommune.
Fælles sprog og ejerskab er vigtigt
Lisbeth Johanning er en af tre sundhedsplejersker og tre familiebehandlere i kommunens Familiehus, som har fået udvidet undervisning og dermed er blevet uddannet til at kunne stå for gruppeforløb i konflikthåndtering.
Det er det tilbud, som par kan indgå i, hvis de er blevet screenet til at have problemer med vold eller voldsomme konflikter i parforholdet.
Det er ifølge alle tre en stor styrke, at alle sundhedsplejerskerne som en del af projektet har været igennem grunduddannelsen i konflikthåndtering, som forudsætning for at kunne screene for vold.
– Det, at vi alle har været gennem grunduddannelsen og haft temadage på tværs, har helt sikkert været med til at give os et fælles sprog, ejerskab over vigtigheden i det her og en forståelse, som vi kan bruge i hverdagen”, siger Suzanne Agerholm.
I projektperioden har alle nybagte forældre fået udleveret en pjece med orientering om projektet, når barnet er tre uger gammelt. Pjecen oplyser om de forskellige typer af vold, der screenes for: fysisk vold, økonomisk vold, psykisk vold, digital vold, stalking, materiel vold og seksuel vold.
Vi arbejder for at sikre trygge rammer at vokse op i for børn. Det bidrager screeningerne og vores tilbud om konflikthåndteringsforløb til.
Screening og redskaber går hånd i hånd
Screeningen foregår ved hjemmebesøgene, når barnet er 2-3 måneder og igen, når det er 8-10 måneder gammelt. I løbet af det første år blev der i Albertslund opsporet vold og/eller voldsomme konflikter hos seks par 2-3 måneder efter fødslen og yderligere seks par 8-10 måneder efter fødslen. Desuden blev der opsporet et par i forbindelse med et behovsbesøg. Det betyder, at af alle de screenede for vold er 5,5 % screenet positivt for vold eller voldsomme konflikter i parforholdet. På tværs af alle kommunerne er 81 familier screenet positive for voldsomme konflikter og/eller vold, herudover er der 94 familier, hvor der har været behov for at følge op på screeningen. Det svarer altså til, at 3 % af familierne screener positivt for voldsomme konflikter og/eller vold ved første screening og 4 % ved anden screening.
De par, der er blevet opsporet, er blevet tilbudt et konflikthåndteringskursus. Kurset faciliteres af en sundhedsplejerske og en familiebehandler i Familiehuset, som altså begge er blevet særligt uddannet hertil.
På nuværende tidspunkt er der i Albertslund blevet afholdt tre gruppekurser i konflikthåndtering, hvor parrene sammen får redskaber og undervisning og arbejder sammen i øvelser. Alle har ifølge Suzanne Agerholm og Lisbeth Johanning været meget tilfredse med forløbene.
Lene Caspersen supplerer med:
– Jeg hørte for nylig fra en af gruppelederne, at et par havde fortalt, at de havde været på vej i konflikt, men at de selv fik det stoppet. Og de mente, at det var pga. gruppeforløbet. Det bliver man bare glad for at høre. Det viser jo, at det her giver mening. De får en anden bevidsthed og redskaber på kurserne, som de altså bruger.
At opbygge relationer tager tid
Projektet ’Sammen uden Vold – Småbørnsforældre’ bygger ovenpå et projekt med jordemødre på Hvidovre Hospital, der tidligere screenede for vold og voldsomme konflikter. Og sundhedsplejerskerne i Albertslund Kommune screener flere positive for voldsudfordringer end jordemødrene gjorde. Men det giver god mening i alle tres øjne. Således siger de samstemmende:
– Det tager tid at opbygge relationer. Derfor opsporer vi flere i sundhedsplejen end jordemødrene, som har sået et frø. Når vi besøger forældrene efter fødslen og spørger ind, har frøet måske spiret i dem, som gerne vil have hjælp.
Sundhedsplejerskerne har en særlig spørgeguide med, som Dialog mod Vold har udviklet, og som hjælper i mødet med forældrene, når der skal spørges ind til alvorlige emner som vold og voldsomme konflikter. Susanne Agerholm siger:
– Vi har fået en guide. Og så har vi nok hver vores måde at gøre det på. Jeg forsøger at åbne op og finde ind i en dialog om det med formuleringer og spørgsmål som: Alle bliver uenige ind i mellem og kan komme op at skændes.
Når I er i konflikt, hvordan løser I det så?
Når sundhedsplejerskerne i Albertslund er på besøg hos småbørnsforældre og skriver journal, har de på bagsiden af computerskærmen klistermærker med telefonnummer til Lev uden Volds hotline, så f.eks. en mor, der ikke tør åbne op i rummet, kan finde hjælp et andet sted – eller vende tilbage.
Ufarlig vej til Familiehuset
Sunde, gode børneliv er uden vold. Ifølge Lene Caspersen gør det stort indtryk på hende, når hun hører, at børn, der vokser op i hjem med vold blandt forældrene, bliver lige så traumatiserede, som hvis de selv havde været udsat for volden. Der er risiko for, at de vender det indad og reagerer ved at føle skyld og skam. Derfor er de også alle tre glade for, at de fortsætter med at screene for vold hos småbørnsforældre i Albertslund og kan tilbyde gruppekurser i konflikthåndtering, så de voldsomme børneliv kan få hjælp.
Gruppeforløbene er et godt tilbud, hvor der ikke opleves modstand, fordi forældrene selv har indvilliget i at være med. Der ligger altså ingen underretninger bag. At screeningen og den første dialog sker med sundhedsplejerskerne, og at kurserne tilbydes sammen med og i Familiehuset er et godt eksempel på tværgående samarbejde, som gør en forskel. Sundhedsplejersker og familieterapeuter har forskellige perspektiver og måder at gå til forældrene på og kommunikere om de vigtige emner under kurset. Det betyder, at de komplimenterer hinanden godt – til gavn for forældrene, der skal lære at håndtere konflikter bedre – og undgå vold. Ikke mindst for børnenes skyld. Har et par forældre brug for mere hjælp efter gruppekurset, er de blevet trygge ved Familiehuset, som dermed bliver et mere ufarligt sted for dem. De bliver i forbindelse med kurset fortrolige med Familiehuset som et sted, man kan få hjælp.
I nær fremtid skal Sundhedsplejen og Familiehuset i Albertslund Kommune mødes og lægge en plan for det fortsatte samarbejde og endelig implementering af den varige indsats med alt det gode, som artiklen her altså har forsøgt at zoome ind på og give videre.
Bro til efterfødselsreaktioner
I projektperioden har Lene Caspersen gjort meget ud af at skabe synlighed omkring projektet og resultaterne overfor politikerne. Det har nu medført, at Albertslund Kommune også i fremtiden fortsætter med at screene for vold blandt småbørnsforældre – og tilbyder gruppeforløb. Det har været en proces at komme hertil, og Suzanne Agerholm slutter af med at bygge bro til screeningen for efterfødselsreaktioner, som alle sundhedsplejersker nu naturligt gør. Og som også har betydning for børnenes liv.
– Ligesom det er blevet helt naturligt at screene for efterfødselsreaktioner, og vi har et helt system for det, skal vi se på vigtigheden i at screene for vold og voldelige konflikter og kunne tilbyde hjælp. Det vil være til gavn for rigtig mange børn. Det er også i det lys, at Sundhedsstyrelsen nu har sat fokus på vold i nære relationer.
Sundhedsstyrelsen sætter fokus på vold i nære relationer
Sundhedsstyrelsen har også fokus på vold hos småbørnsfamilier. Ved at opspore og målrette indsatser mod vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre, kan sundhedsvæsnet bidrage til at fremme både børns og voksnes trivsel og styrke deres fysiske og psykiske helbred. Sundhedsplejerskerne i Albertslund Kommune har være på temadag i regi af Sundhedsstyrelsen, og de giver udtryk for, at forløbet er godt. Forskellen er dog, at forløbet, de har været igennem i projektet ’Sammen uden Vold – Småbørnsfamilier’, har været over flere dage og dermed mere grundigt. Desuden inkluderer det supervision og udviklingen af det lokale tilbud om konflikthåndteringsgrupper, som er vigtigt at have ved hånden, så man kan handle på det. Alle sundhedsplejerskerne i Albertslund Kommune screener for vold og voldsomme konflikter, og alle har fundet familier med højt konfliktniveau eller vold, som er blevet tilbudt hjælp.
Janus Enemark Nissen har arbejdet i Albertslund Kommune i 17 år og skrevet en lang række indlæg og artikler om temaer knyttet til vores samfund og den offentlige sektor – bl.a. om sundhed, skole, kultur, klima, miljø og teknik.
