Nybagte førstegangsmødre vil gerne have mere fokus på mental sundhed i forbindelse med overgangen til forældreskab og er positive over for et onlinetilbud. Et sådant tilbud skal dog være en alt-i-en-løsning, som inkluderer både mentalt og fysisk helbred, og som er nem at bruge i en travl hverdag med en nyfødt.
Et interviewstudie har undersøgt nybagte førstegangsmødres erfaringer og oplevelser med brug af en hjemmeside rettet mod mental trivsel. Hjemmesiden indeholdt information og øvelser relateret til håndtering af stress, tankemylder, parforhold, barnets gråd og adfærd samt træning af mentaliseringsevne, dvs. evnen til at forstå barnets følelser og handlinger. Den blev søsat i 2019 som en del af Projekt FamilieTrivsel i Almen Praksis (se faktaboks 1).
Interviewstudiet fandt, at mødrene var positive over for et øget fokus på mental sundhed, da de mente, at dette ofte blev nedprioriteret til fordel for de fysiske aspekter af at blive mor. Én af mødrene beskrev f.eks., hvordan hun følte sig ’overladt til sig selv’, når det kom til at håndtere svære tanker og følelser, der opstod i forbindelse med overgangen til forældreskabet:
“Altså, der er meget mere fokus på, hvordan har du det i din krop, ikke? … der er ikke så meget til tankerne og følelserne, synes jeg. Jeg synes, man kan blive lidt overladt til sig selv på det, altså på det punkt, ikke?”
Trods mødrenes positive indstilling og brug af hjemmesiden i graviditeten, faldt deres engagement efter fødslen. Deres fokus skiftede til barnet, og der var andre ting, som optog deres bevidsthed, såsom problemer med barnets regulering (f.eks. spisning, søvn og gråd), og om milepæle blev nået inden for normalen.
Ifølge mødrene kunne flere faktorer have bidraget til at fastholde deres engagement og brug af hjemmesiden. De udtrykte bl.a. behov for:
- Inklusion af fysiske aspekter: Flere mødre ønskede et onlinetilbud, som kombinerer viden om fysiske og mentale aspekter forbundet med graviditet og livet som nybagt mor.
- Nem adgang: Da tid og fleksibilitet var vigtigt i en travl hverdag med en lille ny, var det vigtigt for de fleste mødre, at informationerne var nemme at tilgå f.eks. i form af en app.
- Onlineforum: Mange mødre efterspurgte desuden et online-forum, hvor de kunne tale med ligesindede, da spejling i andre kunne normalisere udfordringer og dæmpe bekymringer. De ønskede også, at sundhedspersonale blev inddraget i et onlineforum, så ekspertviden blev inkluderet i råd om håndtering af diverse problemstillinger.
- Påmindelser: Flere mødre glemte at bruge hjemmesiden, da de fik travlt med at tage sig af det lille barn. De mente, at det kunne have været nyttigt at modtage ’remindere’.
Behov for et onlinetilbud, som fokuserer på mental trivsel
Overgangen til forældreskabet er en stor forandring i en families tilværelse, og derfor et relevant tidspunkt at sikre familien bedst mulig støtte. For nogle kan det at blive forælder for første gang være forbundet med voldsom udmattelse eller svære følelser, og det kan være ekstremt udfordrende at tage sig af et lille barn, hvis man ikke har det nødvendige, mentale overskud.
Der findes tilbud i Danmark til dem, som har det allersværest, og f.eks. udvikler en depression i forbindelse med fødslen. Dog er der også brug for universelle, forebyggende tilbud til de forældre, som oplever udfordringer i mindre grad.
Projekt FamilieTrivsel i Almen Praksis var en såkaldt kompleks intervention, hvor læger og personale i 70 lægeklinikker modtog undervisning i et mentaliseringsbaseret program. Her fik fagpersonerne nye redskaber til, hvordan de kan støtte gravide og nybagte forældre i at være sensitive over for det nyfødte barn og dets behov. Samtidig introducerede de sundhedsprofessionelle et onlinetilbud til forældrene med henblik på at fremme forældrenes mentale trivsel og forståelse af deres barns adfærd. Tilsammen skulle tiltaget hjælpe gravide og nybagte forældre til at håndtere nogle af de udfordringer, der kan opleves i denne periode.
Initiativet var målrettet alle gravide og ikke kun risikogrupper. Formålet var på den måde, at alle forældre kunne træne færdigheder relateret til forældrerollen og være bedre klædt på til at løse problemer, når de opstår. Der er altså tale om et tiltag inden for primær forebyggelse, som rettede sig mod forældre, men som skulle forebygge mistrivsel hos både forældre og deres børn. Anette Hauskov Graungaard, praktiserende læge og del af forskergruppen, fortæller om projektet:
“Som klinikere og forskere så vi et behov for øget fokus på forældrenes mentale sundhed, simpelthen fordi overgangen til forældreskabet er meget krævende for mange familier
Vi vidste, at forældre benytter apps og søger online, når de vil forstå barnets adfærd eller er bekymrede for barnets udvikling. Det var derfor oplagt også at skabe et onlinetilbud, som kunne øge familiens mentale trivsel og robusthed, og som på sigt kunne bruges af alle familier.”
Forebyggelse skal række ud over fysisk helbred
De sidste årtier har vi i Danmark set et markant stigende antal patienter med psykiatriske diagnoser samt et alarmerende højt antal børn og unge i mistrivsel. Mentale problemer er samtidig et samfundsproblem, som lægger enormt pres på sundhedsvæsnet. Dette har i årevis været anerkendt af WHO såvel som Sundhedsstyrelsen. Ruth Kirk Ertmann, praktiserende læge og lektor ved Københavns Universitet, udtaler:
”Den tidlige barndom er en afgørende periode med stor betydning for barnets udvikling og mentale trivsel på sigt, og særligt forældrenes trivsel samt relationen mellem forælder og barn spiller en vigtig rolle.”
Det er derfor relevant at tænke barnets tidlige livsomstændigheder ind, når der skal laves tiltag inden for primær og sekundær forebyggelse af mistrivsel og mental lidelse. Den danske vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (2019) inkluderer således også screening for depression hos forældrene, men derudover står det uklart, hvordan mental trivsel skal italesættes eller fremmes i småbørnsfamilier. Dette står i kontrast til opsporing af fysiske tilstande hos barnet, som er udførligt beskrevet.
Sundhedsplejerskens rolle i at fremme mental trivsel
Sundhedsplejersker har en funktion, som sikrer universel støtte til forældre, og deres faglige baggrund gør dem særligt velegnede til at fokusere på mental trivsel. Viden om forældres behov og ønsker til et onlinetilbud med fokus på mental trivsel er derfor relevant for sundhedsplejersker, hvis de henviser forældre (primært førstegangsmødre) til informationskilder. Det kan ligeledes have relevans for sundhedsplejerskernes faglige fællesskab i forbindelse med interesse i at skabe nyt materiale, som kan oplyse og hjælpe forældre bedst muligt.
Projekt FamilieTrivsel i Almen Praksis er et klynge-random-iseret kontrolleret studie, som tester, om forældres brug af et online tilbud har effekt på barnets udvikling. Dette blev undersøgt af en forskergruppe fra Center for Almen Medicin, Københavns Universitet i perioden 2019-2024. Studiet inkluderede knap 700 nybagte mødre, hvor interventionsgruppen fik introduceret hjemmesiden ved de forebyggende svangre- og børneunder-søgelser hos egen læge.
Hjemmesiden blev udviklet i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning, og henvendte sig både til kommende og nye forældre. Den indeholdte information baseret på kognitionspsykologi og neuropsykologi i forskellige former (tekst, figurer og lydfiler) samt øvelser. Materialet kunne ses som en slags forældreuddannelse med en række problemløsningsstrategier og var inddelt i moduler med forskellige overskrifter, som kunne tilgås én efter én (som et kursus) eller tages i vilkårlig rækkefølge, som det passede deltagerne.
Vidste du, at?
Det Faglige Selskab for Sundhedsplejersker lægger i fagbladet ‘Sundhedsplejersken’ op til debat og deler ikke nødvendigvis de holdninger og betragtninger, som eksterne skribenter via artikler i bladet giver udtryk for.
Referencer
- Lorenzen JT, Ryhl BJ, de Voss SS, Overbeck G. First-time mothers’ experiences with a web-intervention on maternal mentalisation and mental health. Danish medical journal. 2023; 70(10): A12220775.
- Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge [internet]. Copenhagen: Sundhedsstyrelsen; 2019. Guideline. Tilgængelig via: https://www.sst.dk/-/ media/Udgivelser/2019/Forebyggende-sundhedsydelser-til-b%C3%B8rn/ Vejledning-om-Forebyggende-sundhedsydelser-3-udg.ashx
- World Health Organization: Monitoring children’s development in primary care services: moving from a focus on child deficits to family-centred participatory support. Geneva: WHO. 2020: 1-48.
- National Research Council (US) and Institute of Medicine (US) Committee on Integrating the Science of Early Childhood Development. Shonkoff JP, Phillips DA. editors. From Neurons to Neighborhoods: The Science of Early Childhood Development. US: National Academies Press; 2000.
- Overbeck G, Kragstrup J, Gørtz M, Rasmussen IS, Graungaard AH, Siersma V, de Voss S, Ertmann RK, Shahrzad S, Appel CL, Wilson P. Family wellbeing in general practice: a study protocol for a cluster-randomised trial of the web-based resilience programme on early child development [internet]. Trials. 2023; 24(1) 7. Tilgængelig via: https:// doi.org/10.1186/s13063-022-07045-7
- Graungaard AH, Lykke K, Ertmann RK, Overbeck G, Rasmussen IS, Kragstrup J, Wilson P. Hvad skal vi med de forebyggende børneundersøgelser? Et familieprojekt i almen praksis. Månedsskrift for almen praksis. 2021: 508-515.
- Holstein BE, Henriksen TB, Rayce AB, Ringsmose C, Skovgaard AM, Teilmann GK, Væver MS. Mental Sundhed og Psykisk Sygdom hos 0-9-årige børn [internet]. Copenhagen: Vidensrådet for Forebyggelse; 2021. Report. Tilgængelig via: http://www.vidensraad.dk/content/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9- %C3%A5rige-b%C3%B8rn-0
Braun V, Clarke V. Using thematic analysis in psychology. Qualitative research in psychology. 2006: 3(2): 77-101.
Sprogpsykolog, ph.d. implementeringsforskning, lektor og leder af projektet
Læge og ph.d.-studerende
Kandidat i Folkesundhedsvidenskab
Kandidat i Folkesundhedsvidenskab
