Med sansebrillerne på

Som ergo- og fysioterapeut på børneområdet er det en stor del af både behandling og rådgivning at kunne forklare og håndtere udfordringer koblet til adfærd og sanseintegration.

I denne artikel præsenteres en fysio-/ergoterapeutisk tilgang til forståelse af sansernes betydning for børns trivsel og adfærd. Herunder et indblik i “Sensory Profile” som et redskab til kortlægning og analyse af sansemønstre hos børn og voksne.

Sansning er kilden til al den information, hjernen har brug for for at sende brugbare signaler ud til alle dele af kroppen og alle regulerende processer. Det er en kompleks proces, som gør os i stand til at mærke og forstå vores krop, vores bevægelser og vores omverden. Det giver os ligeledes mulighed for at handle meningsfuldt og målrettet i samspil med omgivelserne.

Sansebearbejdningsmønstre er et vilkår for os alle. Vores egen måde at sanse verden på gør os til dem, vi er. Måske derfor er dette et område, som mange forskellige faggrupper finder interessant og relevant i arbejdet med mennesker.

Sansesystemet kan give os forståelse og nye spor at gå efter, når vi beskæftiger os med børn, adfærd og trivsel.
Mennesket besidder 8 sanser, som hver især sender besked til hjernen om det, der forgår uden for den pansrede og mørke kranie-konstruktion. Syn, hørelse, smag og lugt er 4 sanser, som mennesket er i stand til at kunne undvære enten som medfødt eller erhvervet tab af funktion.

Al sensorisk information – på nær lugtesansen – modtages, sorteres, genkendes og bearbejdes via forskellige centre i hjernen. Kun lugtesansen passerer direkte til bevidstheden uden mulighed for regulering – i sanseterminologi; modulation.

De 4 øvrige sanser er taktilsansen, den proprioceptive sans, interoceptionen og den væstibulære sans og betegnes ofte samlet som de primære sanser eller nærsanser. Alle har de vigtige funktioner i relation til sansemotorisk udvikling og generel well-being. Gennemgang af disse sanser følger senere i artiklen.

Måden, vi opfatter sanseindtryk på, er ganske individuelt. Dels fordi vi har forskellige erfaringer og tolkninger af omverden, men også fordi vi hver især har en medfødt tærskel for, hvornår vi opfatter stimuli, og vi har også forskellige måder at reagere på de stimuli, vi får. Nogle mennesker har en høj tærskel og kan tåle og skal bruge mange og intense stimuli, før der udløses en reaktion. Andre har en lav tærskel og reagerer på ganske få og svage stimuli. Tærsklen for, hvornår vi opfatter stimuli, betegnes ifølge Winnie Dunn som den sensoriske tærskel – eller som enten høj/lav tolerance.

Ifølge Winie Dunn er sansesystemet en konstant. Det betyder, at vores sansebearbejdning ikke ændres markant igennem livet, men vi finder strategier hen ad vejen til at ”holde balancen” i tilværelsen.

Vores sansemønster er med til at skabe karaktertræk, der kendetegner vores personlighed: ”Jeg er typen der altid gerne vil planlægge, bestiller det samme fra menukortet, søger en masse mennesker, kommer sidst, kommer først” osv. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at sanse verden på, men mere eller mindre hensigtsmæssig adfærd i den kontekst, den enkelte befinder sig i.

Når vi alligevel kan opleve ændringer i sensorisk adfærd, kan det dels skyldes en modning, men det kan også være et symptom, som viser os, at de områder i hjernen, der står for sortering af sanseindtryk, er påvirkede. En sådan påvirkning kan skyldes mental overbelastning. Derfor bør ændring i sensorisk adfærd vække en nysgerrighed på barnets mentale sundhed.

Sanserne (eller: de primære sanser)

Den taktile sans er den sans, der er tidligst udviklet i fosteret. Huden er vores største organ og dér, hvor al berøring registreres. De receptorer, som forbindes med den taktile sans, gør os i stand til at registrere berøringens placering og kraft. Hensigtsmæssig bearbejdning har stor betydning for vores trivsel, tryghed, udvikling og kropsopfattelse. Den taktile sans deles i to. Det diskriminerende system gør os i stand til viljebestemt at udforske omverden og kende forskel på dét, vi er i berøring med. Det beskyttende system, også kaldet overlevelsessystemet, gør os i stand til at fjerne os fra ubehagelig eller smertelig berøring.

Den proprioceptive sans stimuleres allerede i livmoderen, når barnet bevæger sig, skubber og strækker sig. Proprius betyder på latin ”ens egen”. Det vil sige, at sansningen opstår fra ens egen krop. Igennem proprioception får vi information fra alle receptorer, der findes i led, muskler og bindevæv om f.eks. vores krops placering i rummet og gør os i stand til planlægning af bevægelser og regulering af kraft i bevægelserne.

Den vestibulære sans udvikles også allerede i fosterstadiet, hvor barnet flyder rundt i fostervandet. Denne sans registrerer både tyngdekraftens træk, bevægelse af hovedet og kroppen, samt hvilken hastighed vi bevæger os med.

I det indre øre findes to typer receptorer: den ene, som registrerer 3 forskellige rotationer, og den anden type receptor, som registrerer lineær bevægelse frem og tilbage samt tyngdekraftens påvirkning.
Den interoceptive sans kaldes også den indvendige sans. Den hjælper os med at registrere både sensoriske og følelsesmæssige input. De sensoriske input er, når vi mærker at skulle på toilettet, når vi mærker sult, eller når vi efter fysisk aktivitet mærker, at hjertet slår hurtigt, eller at benene bliver trætte. De følelsesmæssige input er, når vi f.eks. mærker ængstelighed, angst eller at være ked af det. Gives der gode muligheder for interoceptive sansninger og kropslige erfaringer, vil den interoceptive sans gøre os i stand til at lytte til kroppens signaler.

Sensory Profile

Sensory Profile er bygget op omkring to begreber. Det første er Tærskelværdi, som fortæller om tærsklen for, hvor mange og hvor kraftige sansestimuli, der skal til, før påvirkningen opfattes. Den anden er adfærdsrespons – et udtryk for, hvilken adfærd eller reguleringsstrategi, der fremkaldes, hos den der modtager stimuli. Ved hjælp af disse to grundbegreber skaber Winnie Dunn med sanseprofilen 4 forskellige sansemønstre/-typer: søger, tilskuer, sensorisk følsom og sensorisk sky.

Når sanseprofilen anvendes terapeutisk, foregår det ved, at forældre, skole eller primære omsorgspersoner udfylder et spørgeskema. Den, der udfylder spørgeskemaet, tilkendegiver, i hvor høj grad de genkender de opstillede scenarier. Resultatet er en kompleks sammensætning, hvor hver sans sættes under lup og vurderes. Det samlede resultat vil som oftest give et billede af en overvejende tendens – en type.
Dette svar kan lede os på sporet af, hvilke strategier denne “type” ofte vil benytte eller profitere af.

Ø-L

På næste side ses modellen, der anvendes i sanseprofilen. De fire områder markerer de 4 typer – eksempler følger. For at forstå og huske de fire typer, er der her anvendt 4 kendte tegneserie-
figurer fra Peter Plys. De er alle dyr, som har fælles træk med de 4 sansetyper.