Jubilæumsbog

Læs leder af Dansk Sygeplejehistorisk Musæum, Inger-Marie Børgesens tale i anledningen af udgivelse af bogen

Jeg er så glad! Det er jeg blevet efter at have læst ”Sundhedsplejersken – 70 års sundhedspleje i Danmark.” Denne bog er fyldt med kloge og reflekterende bidrag. Kloge på den fagligt men også medmenneskeligt engagerede måde.

Der er eksempler fra dagligdagen som nyuddannet sundhedsplejerske med kriller i maven og store forventninger til sig selv efter endt eksamen, og vi sidder med ved skrivebordet, når ”Familietelefonen”ringer, og en bekymret forældre søger råd, vi bliver taget tilbage i tiden og står sammen med sundhedsplejersken i en kælderlejlighed, hvor hun nedsvælger en stor spiseskefuld levertran uden at fortrække en mine for at vise fru Hansen, at det kan lade sig gøre at drikke ”Vitaminol” – og så er det jo så sundt! Eller moderen med fødselspsykose, der er parat til at kaste sit barn ud af vinduet – og sundhedsplejersken der beroliger og siger: ”Vent lidt, så er jeg der til at gribe det!” Vi er rundt i forskellige miljøer, landsdele, i Gellerupparken og på Grønland med historier, som brænder sig fast på nethinden. Og samtidig får vi analyser og perspektiveringer af danskernes liv gennem generationer og sundhedsplejen udvikling.

Gennemgående i bogens mange bidrag er den store ydmyghed overfor arbejdet og viljen til at forstå – på flere planer. I gennem 70 år har tilgangen til det at arbejde som sundhedsplejerske ændret sig. Man er ikke længere kun belærende og docerer ”ro, regelmæssighed og renlighed”, i dag sætter man sig ind i den enkeltes situation og støtter familierne, hvor de nu er i den proces, det er at blive forældre. Men fællesnævner for arbejdet i alle årene har været og er ” at knytte bånd”. Tillid og fortrolighed mellem forældre og sundhedsplejerske er helt nødvendig, hvis sundhedsplejerskens råd og vejledninger skal bliver hørt, forstået og efterfulgt til gavn for barnets tarv og trivsel. Kunsten at samtale skal læres. Søster Dagmar, der var sundhedsplejerske i Haderslev i en menneskealder, udtrykker det meget flot i sin erindring, hvor hun skriver, at ”samfølelsen” med mødrene, ”den har været hjerteslaget i mit arbejde”.

Vi betragter det, at sundhedsplejersken kommer i vores hjem, når vi er nybagte forældre, som en helt naturlig ting. Sådan er det bare. Men sådan er det ikke nødvendigvis i andre lande. Og sådan har det jo heller ikke altid været. Og sådan er det nødvendigvis ikke i fremtiden. Hjemmebesøget og hvad det betyder, at sundhedsplejersken kommer som gæst i forældrenes hjem, gives der bud på af mere teoretisk art i bogen. Antropologiske ideer om udveksling af gaver i primitive samfund, hvor gaven ses som den ting, som befæster og vedligeholder en relation mellem giver og modtager, bruges kreativt i en forståelse af, hvad der er på spil ved nutidens hjemmebesøg. Det at forældrene er på hjemmebane i deres trygge miljø, når sundhedsplejeren skal veje og måle i både konkret og overført betydning, er af stor vigtighed for arbejdet. Der bliver også meget flot gjort rede for, hvorledes sundhedsplejersken skal være meget observant, nærmest en afkoder af, hvad der bliver sagt (og ikke sagt), og hvad de materielle omgivelser signalerer. Sundhedsplejersken skal have indsigt i forskellige kulturer, og ikke kun fremmede kulturer og mennesker fra lande fjernt fra os, som har bosat sig i Danmark. Hun skal også have forståelse for forskelligheden mellem miljøer. Hun skal med andre ord have stor faglighed og stor kulturel indsigt.

Da forsøgsordningen trådte i kraft i 1927 skulle sundhedsplejersken ind og bearbejde holdninger om børnepasning, som var gået i arv fra generation til generation: ”Sådan gør vi bare, og sådan har vi altid gjort.” I dag er vi ”frisat” til at gøre, som vi selv synes, men vi bliver hele tiden bombarderet med gode råd fra livsstilseksperter og producenter i sundheds – og helsebranchen om, hvad der er det rigtige for os og vores børn. Sundhedsplejersken er lige så vigtig i dag, som for 70 år siden. For hun er nemlig den fagligt kompetente, kritiske og empatiske person, der rådgiver os lige dér, hvor vi er, og ud fra vores situation og vores barns behov.

Tak for ordet og stort til lykke med bogen.

Inger-Marie Børgesen,
Museumsleder Dansk Sygeplejehistorisk Museum/Syddansk Universitet

Revideret 17.11.16 Susanne Rank Lücke