For seks år siden gik noget vigtigt op for os i Arla Fonden: Ingen spørger børnene, når det kommer til den mad, der er i deres liv. Vi hører perspektiver fra de voksne – fra eksperter, fagfolk, forældre – og det er bestemt godt! Men børnenes egne perspektiver på mad, madlavning og måltider er langt sværere at få øje på.
Det besluttede vi at lave om på. Vi tog en vigtig beslutning. Vi i Arla Fonden ville være dem, der bringer børnenes perspektiver frem. Dem, der bringer børnenes erfaringer med, holdninger til og tanker om mad, madlavning og måltider ind til bordet, når børn og unges maddannelse diskuteres. Vi besluttede simpelthen, at vi ville være børnenes stemme.
Derfor iværksatte vi et nyt projekt. Et vidensprojekt, hvor vi spørger børnene for at blive klogere på de sammenhænge, der findes mellem netop børn, unge og mad. Og deres svar samler vi årligt i en rapport ved navn ’Børn, Unge og Mad’.
Metodisk bygger årets udgave af rapporten på et spørgeskemadesignmed 1.275 besvarelser fra 10-15-årige børn. I løbet af de seneste seks år har vi anvendt et gentaget tværsnitsdesign, hvor samme spørgeskema – med mindre justeringer – er gået igen for at muliggøre identifikation af overordnede tendenser og forandringer over tid.
Læs med på tre nedslag fra 2025- udgaven af ’Børn, Unge og Mad’
Mange børn og unge bliver kaldt kræsne
Mere end halvdelen af de adspurgte børn i rapporten har på et tidspunkt i deres liv oplevet at blive kaldt kræsen af nogen i deres omgangskreds. Det er en tendens, der ikke ser ud til at være aftagende – tværtimod har 8 procent- point flere børn i år haft denne oplevelsesammenlignet med 2024. For halvdelen af børnene er det sket inden for det seneste år, og knap hver femte har fået tildelt mærkatet ’kræsen’ inden for den seneste uge. Men netop denne forestilling af børnene som værende kræsne står i kontrast til børnenes egen opfattelse. Over halvdelen, 64 %, svarer nem- lig, at de ikke selv synes, de er kræsne. Børnene bliver altså kaldt kræsne, men synes ikke selv, de er det.
Og er det så overhovedet et problem?
Ja, er mit klare svar. Vi risikerer at skabe en negativ fortælling, hvor børnene selv begynder at tro på, at de ikke kan lide ny mad. Og dét hjælper i hvert fald ikke børn til at blive mere nysgerrige på mad.
Noget, der til gengæld spiller en betydelig rolle, når det kommer til børn og ny mad, er deres tætte omgangskreds. Særligt spiller forældre en stor rolle. 81 % af børnene angiver, at de har smagt på noget nyt, fordi deres forældre gjorde det samme. 70 % angiver, at de har smagt på noget nyt, fordi deres venner gjorde det. Madmodige forældre og venner skaber altså grobund for madmodige børn.
Fakta
Skab madmodige børn.
4 gode råd:
- Vær ikke bange for ketchup – eller feta eller… Noget genkendeligt kan skabe mod til at smage på nyt.
- Inviter børnene med i madlavning – når børn selv har været med, og ved, hvad der gemmer sig i salaten, er de mere tilbøjelige til at smage den.
- Drop ordet ’kræsen’ – det motiverer ikke børnene til at smage på maden, så hvorfor ikke bare droppe det helt?
- Spørg ind – hvad er det præcis, børnene ikke vil spise? Er det et særligt krydderi, noget, der har en bestemt farve eller den bløde konsistens?
Snackingkultur
Størstedelen af børnene (87 %) spiser snacks eller mellemmåltider mindst én gang dagligt, over halvdelen spiser to-tre snacks om dagen, og 5 % spiser dagligt fem eller flere snacks. Snacks udgør altså en relativt stor del af børns samlede daglige energiindtag og er dermed også en stor del af deres madvaner. Kun 7 % af de adspurgte børn svarer, at de sjældent spiser snacks.
At børn spiser snacks er som sådan fint – især fordi 51 % af børnene svarer, at deres snacks ofte består af grøntsager eller frisk frugt. Men højt på denne liste finder vi også toast, pizza, pølsehorn, slik, kage og chips. Og her er det, at vi kan snakke om ’et problem’. Denne type fødevarer er nemlig ofte kendetegnet ved at være søde, fede og/eller salte. Det er den nemme, hurtige løsning, der risikerer at fylde alt for meget i børnenes samlede indtag af mad. Derudover kræver de hurtige snacks ofte blot, at du åbner emballagen. Du behøver ikke tilberede noget som helst – og her synes jeg, at vi alle har en opgave i at vise børnene, at snacking også kan være en smoothie eller små æggemuffins.
Børn vil gerne – medbestemmelse motiverer
Et af rapportens mest positive resultater er, at 71 % af børnene ønsker at blive bedre til at lave mad. Det viser, at børn faktisk er nysgerrige og gerne vil engagere sig i madlavning. Og at de genkender madlavning som en aktivitet, der skaber værdi hos dem. Derudover svarer 81 %, at de kan lide at lave mad, 44 % vil gerne være mere med til at lave mad derhjemme, og 60 % synes, det er meget eller rimelig vigtigt at lære at lave mad. Overordnet set viser disse tal os, at børn rigtig gerne vil madlavningen. Kun 7 % svarer, at de ikke ønsker at blive bedre til at lave mad, og 8 % svarer, at de ikke bryder sig om at lave mad.
Jeg tror simpelthen, de ønsker sig en madlavningssituation, hvor fornemmelsen af tid og nærvær hersker.
Dykker vi ned i, hvad der motiverer børnene til mere madlavning, ser vi, at medbestemmelse topper listen. ”At jeg selv får lov at vælge, hvad vi skal have” sætter 47 % af de adspurgte børn kryds ved. Børnene vægter også, at det er hyggeligt, når der laves mad (39 %), højt og at slippe for oprydning og opvask efterfølgende (36 %).
Når børnene peger på ’hygge’ som en motiverende faktor, tror jeg, de mener, at når madlavningen præges af at blive lyttet til, at blive givet plads til og at have en samtale – måske endda en anderledes en af slagsen – ja, så er de mere end klar på at svinge grydeskeen. Jeg tror simpelthen, de ønsker sig en madlavningssituation, hvor fornemmelsen af tid og nærvær hersker.
Fakta
Om rapporten
- Antal respondenter: 1.275 i alderen 10-15 år
- Fordeling: 628 piger og 629 drenge +18 andet
- Undersøgelse udført af: Silverlining Research på vegne af Arla Fonden
- 2025-udgaven er den sjette udgave af ’Børn, Unge og Mad’
- Arla Fonden arbejder for børn og unges maddannelse, madglæde og bæredygtige madvaner
Sanne Vinther
Direktør i Arla Fonden
