Når jeg åbner min mailboks mandag morgen, er der som regel
mange mails, der venter på at blive besvaret, og der kommer mange
flere i løbet af dagen og ugen. Jeg deler kontor med min viceleder,
en ledelsessekretær og en anden sekretær.
Jeg arbejder som faglig chef i sundhedsplejen på Færøerne. Organisationen hedder Gigni, som betyder at være til gavn. Gigni har 30 sundhedsplejersker, og de arbejder enkeltvis eller i grupper, så de dækker hele landet. Vi har vores egen bevilling, men administrationen af Gigni ligger i Heilsutrygd, som er en administration for flere faggrupper inden for den primære sektor.
Sundhedsplejerskerne arbejder ud fra forskellige kontorer rundt omkring på øerne. Dette er måske en af de ting, der adskiller Færøerne fra de fleste steder i Danmark, og det kan være en udfordring for ledelsen og føles ensomt for sundhedsplejerskerne. For at forebygge ensomhed har vi dog iværksat nogle gode tiltag, der styrker fællesskabet og støtter vores medarbejdere.
Mandagsmøder
De sidste par år har vi praktiseret at holde faste møder om mandagen. Det betyder, at vi primært planlægger alle vores interne møder til mandag efte-middag. Dette inkluderer personale-møder, teammøder osv. Hvis der f.eks. ikke er planlagt møde mandag eftermiddag, mødes sundhedsplejerskerne alligevel i deres små mandagsteams. Dette har været til stor gavn for sundhedsplejerskerne, da det forebygger ensomhed og udvikler dem både personligt og fagligt. Derudover betyder det, at det er nemmere for ledelsen at planlægge møder og mødes med sundhedsplejerskerne, selvom vi er spredt rundt omkring på Færøerne.
Supervision
Alle sundhedsplejersker kender til at arbejde med sårbare familier og føle sig alene med det. Derfor har vi i flere år brugt en psykolog til at supervisere sundhedsplejerskerne i små grupper. Dette har fungeret meget godt og har gjort sundhedsplejerskerne bedre i stand til at håndtere udfordrende situationer og tale om det, der er svært. Det har forbedret deres trivsel og lettet deres byrder. At være sundhedsplejerske er ikke det samme som at arbejde på en hospitalsafdeling, hvor en anden tager over ved vagtskiftet, og man kan tage hjem og overlade ansvaret til andre.
30 sundhedsplejersker på 18 øer
På Færøerne bor der knap 55.000 indbyggere fordelt på 18 øer, hvoraf én er ubeboet. Der er gode forbindelser til de fleste øer, og vi har fire undersøiske tunneler, der gør det muligt at køre mellem nogle af de største øer. Dog har vi en stor ø, Suðuroy, som det tager to timer at nå med færge. Dér mangler vi en sundhedsplejerske for at nå fuld bemanding. Alle andre stillinger er besat af uddannede sundhedsplejersker. I alt er vi 30 sundhedsplejersker på Færøerne svarende til 24 fuldtidsstillinger. For at kunne bemande den sidste stilling med en fastansat sundhedsplejerske på Suðuroy er det en forudsætning, at hun er bosat på øen. Vi arbejder på at nå dette mål inden længe. For tiden har vi kun én fastansat sundhedsplejerske på øen, samt en sygeplejerske, der arbejder deltid på dispensation. Af og til kommer der andre færøske eller danske sundhedsplejersker for at ind- og udskole elever.
Fra 680 til 580 fødsler per år
Fra 2021 til 2023 oplevede vi et drastisk fald i fødselstallet på omkring 100 fødsler over to år. Vi kender ikke årsagen til dette fald, men nu ligner fødselstallene for færøske kvinder tallene for andre europæiske kvinder, hvor fødselshyppigheden for færøske kvinder ellers plejer at være blandt de højeste i Europa.
Tilbud til småbørnsfamilier
Vores sundhedsplejetilbud på Færøerne minder meget om de danske.
De færøske sundhedsplejersker uddannes i Danmark, og vi følger retningslinjer fra SST for både småbørn og skole børn.
Alle familier på Færøerne tilbydes seks standardbesøg fra barnets fødsel, til det er 18 måneder. Derudover laver vi mange behovsbesøg og følger børn med særlige behov – også efter de 18 måneder. Sundhedsplejerskerne deltager i mødregrupper tre gange, hvor mødrene undervises i relevante emner og får mulighed for at danne et netværk, hvilket er meget værdifuldt for mange familier.
I vores arbejde bruger vi EPDS til at screene for fødselsdepression og ADBB til screening af småbørn. Vi er glade for disse redskaber, men mangler særlige tilbud til dem, som har ekstra behov. På Færøerne er der ikke mange tilbud til familier med specielle behov på grund af det lille befolkningstal. Derfor må sundhedsplejerskerne ofte gøre en ekstra indsats for at hjælpe familierne, hvilket kan være belastende for både den enkelte sundhedsplejerske og organisationen som helhed. Dette gælder også for mange andre faggrupper på Færøerne. De fleste gør deres yderste for at hjælpe børn og unge, men det er ikke altid muligt at henvise til den rette ekspertise.
Til efteråret skal flere sundheds-plejersker uddannes i Cos-P, og det ser vi frem til.
Tilbud til skolebørn
I perioden op til skolestart bliver børnene igen en del af vores system, hvor sundhedsplejersken tilbyder indskolingsundersøgelser. En af forældrene er altid til stede, og i nogle tilfælde begge forældre. Vi gennemfører også samtaler og funktionsundersøgelser i 2., 5., 7. og 9. klasse. Derudover tilbyder vi sundhedspædagogiske aktiviteter i 3., 5., 7., 8. og 9. klasse. Vi deltager også i forældremøder efter skolernes ønske og samarbejder med forældre, lærere og mange forskellige faggrupper
Børnegrupper til børn, der har fraskilte forældre
Alle sundhedsplejersker, der arbejder på skoler, gennemførte i juni 2024 Børnegruppe-uddannelsen fra Center for Familieudvikling og er nu certificerede til at lede børnegrupper for børn med fraskilte forældre. Grupperne ledes typisk af en sundhedsplejerske sammen med en skolelærer med samme uddannelse. Nogle skoler har haft dette tilbud i flere år, men nu kan vi tilbyde det til alle elever. Vi ser det som et godt redskab til at støtte de børn, der har det svært.
Holbæk-modellen
Overvægt er en stor udfordring på Færøerne, også blandt børn. Som sundhedsplejersker har det været frustrerende at identificere problemet uden at kunne tilbyde en effektiv løsning. Derfor har vi valgt at uddanne os i Holbæk-modellen. I 2023 gennemgik alle sundhedsplejersker det første kursus i Holbæk-modellen, og siden da har tre sundhedsplejersker taget yderligere to kurser og kan nu behandle børn og unge. Tilbuddet er rettet mod familier med børn i alderen 3-16 år, der har problemer med overvægt. Det er primært sundhedsplejerskerne, der henviser til tilbuddet, men forældre og nogle unge henvender sig også direkte. I visse tilfælde henviser egen læge til tilbuddet.
Seksualundervisning på gymnasier
Der har været en omfattende debat på Færøerne om de unges manglende viden om seksualitet. Dette har ført til et politisk ønske om, at sundheds-plejersker skal tilbyde seksualoplysning på gymnasierne. I begyndelsen af dette skoleår har vi ansat to erfarne sundhedsplejersker til denne opgave. De har gennemgået ekstra kurser og været på studierejse i Norge og Danmark, og oplysningen forløber meget tilfredsstillende. Indtil videre har alle elever i 1.g fået denne oplysning, og i øjeblikket er de to sundheds-plejersker i klasser med elever med særlige behov. I sundhedsplejen er vi glade for denne mulighed og arbejder på at få flere timer, så vi også kan tilbyde sundhedssamtaler på gymnasierne.
Adoption
I sundhedsplejen har vi både bevilling og lovmæssigt ansvar, når et barn adopteres til Færøerne. For at forældrene kan blive godkendt til adoption, skal de gennemgå et kursus, som Gigni er ansvarlig for at tilbyde. Tidligere har vi selv afholdt dette kursus, men på grund af det lave antal adoptioner i de seneste år, har vi valgt at sende forældrene til Danmark, hvor de kan deltage i et kursus hos Ankestyrelsen. Gigni dækker udgifterne til dette.
Derudover betaler vi også for, at forældrene modtager obligatorisk rådgivning, både før og lige efter barnet er ankommet til Færøerne. Forældrene har også mulighed for at få psykologisk rådgivning, indtil barnet fylder 18 år. Desværre har vi ikke i øjeblikket nogen sundhedsplejerske med specialviden om adoption, så det er den lokale sundhedsplejerske, der besøger familierne, når barnet er hjemtaget.
Integration
I januar 2026 træder en ny lov om integration i kraft på Færøerne. Ifølge loven har sundhedsplejen ansvaret for, at alle udenlandske børn under skolealderen, der kommer til Færøerne, SKAL modtage besøg af en sundhedsplejerske. Sundhedsplejen skal også, i samarbejde med andre, arrangere et forældrekursus for udenlandske forældre med børn under 15 år. I indeværende år har vi modtaget en mindre bevilling til at forberede os på dette arbejde og forventer at få bevilling til to stillinger i 2026.
Spørg sundhedsplejersken – telefonrådgivning
“Spørg sundhedsplejersken” er en telefonrådgivning, der er åben hverdage kl. 19-21. En sundhedsplejerske besvarer altid opkaldene, og alle har mulighed for at ringe. Rådgivningen bruges dog primært af forældre, der er i tvivl om deres små børn og har brug for et hurtigt svar. Der kommer dog også andre typer spørgsmål fra tid til anden.
Særlige forhold på Færøerne
Vi har vores egen særegne kultur på Færøerne, bl.a. når det kommer til mad osv. Fordi Færøerne i århundreder har været meget isoleret fra omverdenen, har det ført til større hyppighed af særlige genetiske sygdomme i forhold til mange andre lande. Derfor screenes der i hælprøven for hele 25 medfødte sygdomme. Nedenfor beskriver jeg to af dem.
Den færøske syge
Sygdommen SUCLA bliver kaldet den færøske syge, da der findes en særlig variant af den på Færøerne. SUCLA påvirker den tidlige udvikling af hjernen og andre kropsdele. Et af de første tegn på denne sygdom er magtes-løshed. Det bliver synligt, når barnet kun er få måneder gammelt. Udbredt muskelsvaghed forsinker den motoriske udvikling, så børnene har svært ved at holde hovedet og lære at trille. Mange af de ramte børn har muskelsvaghed og nedsat muskelmasse, hvilket også forhindrer dem i at stå og gå selv. Andre virkninger forårsaget af SUCLA kan være forværret skævhed af rygsøjlen, ukontrollerede bevægelser, alvorligt nedsat hørelse og kramper, som begynder fra spædbarnsalderen. De fleste børn med SUCLA har dårlig trivsel og forsinket vækst. SUCLA giver også problemer med åndedrættet, hvilket ofte fører til tilbagevendende infektioner i lungerne/luftrøret. Disse infektioner kan være livstruende for de fleste mennesker med mangel på succinat-CoA (ravsyre) og giver ikke lange livsudsigter
Vil du vide mere?
Læs mere om den færøske syge her: https://amplexa.com/fo/Sucla
På Færøerne er familiebåndene meget stærke, hvilket har både fordele og ulemper.
CTD – alle færøske børn skal tage en ekstra blodprøve, når de er 4 uger gamle
Karnitin Transportør Defekt (CTD1) forekommer usædvanligt ofte på Færøerne.
For at sikre, at CTD-screeningen af nyfødte er så pålidelig som muligt, tilbydes alle nyfødte en ekstra blodprøve fire uger efter fødslen for at undersøge karnitinindholdet i blodet. Årsagen til denne gentagne test er, at karnitinindholdet i blodet hos nyfødte kan være påvirket af karnitinindholdet hos moderen, når den almindelige PKU-test tages to til tre dage efter fødslen. Der er derfor en vis risiko for, at den almindelige PKU-test ikke kan påvise CTD hos en nyfødt. Påvirkningen fra moderen forsvinder efter nogle uger, og det nye system med en ekstra blodprøve efter fire uger er indført for at sikre, at alle børn med CTD får diagnosticeret sygdommen, så de kan få den rette behandling med karnitintilskud.
Karnitin er nødvendigt for den normale omsætning af fedt i cellen. Hvis alt ikke fungerer som det skal, påvirkes energiproduktionen. Hvis patienten ikke er i behandling, er symptomerne lavt karnitin, lavt blodsukker, svaghed og muskelproblemer. I værste tilfælde dør ubehandlede patienter.
Børn med CTD er raske ved fødslen, men efter tre måneder til tre år kan problemer med blodsukker og muskelsvaghed vise sig. Ligeledes kan sygdommen føre til hjerteproblemer og stofskiftekrise, der kan føre til koma og død. Pludselige og uventede dødsfald er set.
CTD kan ikke helbredes, men kræver intensiv behandling fra starten. Behandlingen omfatter kosttilskud af karnitin. Det er vigtigt, at patienter med CTD bliver fundet tidligt, og en neonatal screening kan medføre, at behandlingen starter, før symptomerne viser sig. Behandlingen er livslang og fører til normal vækst og trivsel. Bærere har ofte et gennemsnitligt niveau af karnitin, og derfor er det vigtigt at fastslå bærerstatus, da bærere kan udvikle aldersrelateret kardiomyopati.
Vil du vide mere?
Læs mere om den færøske syge her: https://amplexa.com/fo/karnitin-transportara-trot
Færøerne
Færøerne er en delvis selvstyrende region inden for Rigsfællesskabet. Øerne vælger to repræsentanter til det danske Folketing og har besluttet ikke at være medlem af EU. Administrativt er Færøerne opdelt i 29 kommuner. Sundhedsplejen – Gigni er en landsdækkende institution, hvor sundhedsplejerskerne er ansat af den færøske stat og ikke af kommunerne, som det er tilfældet i Danmark. Kommunerne står dog for betalingen af lokalerne, hvilket kan være udfordrende, da de ikke altid ser meningen med at betale, da sundhedsplejerskerne ikke er ansat hos dem.
På Færøerne er familiebåndene meget stærke, hvilket har både fordele og ulemper. Familierne hjælper hinanden, og det er meget almindeligt at have sin første lejlighed i kælderen hos forældrene. Dette er en fordel for dem, der har det økonomisk stramt, men det kan også være udfordrende ikke at have sin egen bolig.
Vi har forholdsvis mange sømænd, der sejler halvdelen af året. Dette stiller store krav til familien, og de familier har deres egen særlige livsform. Ellers er vores samfund et veludbygget velfærdssamfund. Vi betaler forholdsvis høj skat, men har også fri adgang til sundhedsvæsenet, uddannelse og andre velfærdstjenester.
Vidste du, at?
Det Faglige Selskab for Sundhedsplejersker lægger i fagbladet ‘Sundhedsplejersken’ op til debat og deler ikke nødvendigvis de holdninger og betragtninger, som eksterne skribenter via artikler i bladet giver udtryk for.
Faglig chef
i sundhedsplejen på Færøerne
