Hvad skal der til for at få danske børn og unge til at slukke tørsten i vand? Det vil Center for Sundt Liv og Trivsel finde ud af med nyt initiativ.
Tre ud af fire børn og unge i Danmark drikker flere søde drikke, end Fødevarestyrelsen anbefaler. 40 procent er ligefrem storforbrugere med et indtag, der ligger fire gange over anbefalingerne. Blandt de ældste børn er det halvdelen.
Det viser en undersøgelse, Epinion gennemførte for Center for Sundt Liv og Trivsel i vinter.
Søde drikkevarer har længe været kendt som en risikofaktor for vores tænder. Mange har nok prøvet forsøg i skolen, hvor man skulle lægge en tand i et glas cola for så at følge tandens gradvise opløsning.
Sundhedsrisiko på verdensplan
Men de søde drikke udgør også en sundhedsrisiko i resten af kroppen. Risikoen for overvægt og sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom øges i takt med indtaget. Samtidig fortrænger det flydende sukker den sunde og næringsrige mad, børnene og de unge mennesker skal bruge til at klare dagens udfordringer. Der er da også undersøgelser, der tyder på, at der er sammenhænge mellem et stort indtag og dårlig trivsel og manglende indlæring i skole og institution.
I en række lande kan man nu se, at en del af stigningen i vægt og i forekomsten af type 2-diabetes drives af de søde drikke, og på verdensplan vurderes det, at 10 % af alle nye tilfælde af type 2-diabetes alene skyldes sukkerholdige drikke.
Herhjemme er forbruget steget støt gennem de seneste årtier. Ifølge DTU Fødevareinstituttet drak en voksen dansker (15+ år) i 1985 i gennemsnit 0,5 liter sodavand om ugen. I 2022 var det steget til 1,2 liter.
Erstatte forbruget med vand
Vi har derfor undersøgt, hvor stort forbruget er blandt danske børn og unge, og om der er potentiale for at lave interventioner, hvor vi kan erstatte noget af forbruget med almindeligt vand. Hvis det lykkes, vurderer vi, at det kan få en positiv sundhedsmæssig effekt hos mange – især blandt udsatte grupper.
I undersøgelsen spurgte vi til 3.000 børn og unges drikkevaner bredt set, for vi var både interesserede i, hvor meget vand, sodavand og andre søde drikke der bliver drukket, og hvor let adgang børn og unge har til rent og koldt drikkevand i løbet af dagen. De mindste børn var repræsenteret af deres forældre.
Undersøgelsen viste blandt andet:
- 3 ud af 4 børn og unge drikker flere søde drikke, end Fødevarestyrelsen anbefaler.
- Halvdelen af de 13-20-årige er storforbrugere. Dvs., at de drikker mere end fire gange den maks. anbefalede mængde.
- 72 % af alle danske børn og unge drikker under én liter vand om dagen.
- 15 % af de 13-20-årige drikker slet ikke vand hver dag i løbet af en uge.
Indsatser i udlandet virker
Inspirationen til at undersøge, om man kan fortrænge de søde drikkevarer med almindeligt postevand, kommer fra blandt andet Storbritannien, hvor forsøg med såkaldte Water Only Schools har sat fokus på problemet. Her forpligter en ”Kun vand-skole” sig til at holde sodavand og saftevand væk fra børnene på skolen og samtidig gøre vand mere tilgængeligt.
Vores undersøgelse viste blandt andet også, at mange børn henvises til at hente vand på toiletterne. Måske er det en barriere for nogen?
Resultater fra forskellige udenlandske studier viser, at indsatser, der på denne måde tilskynder at øge indtaget af vand, formentligt kan reducere indtaget af søde drikke blandt børn.
Det tyder desuden også på, at det kan have en sundhedseffekt for eksempel i forhold udviklingen af høj vægt.
Fakta
De officielle anbefalinger:
- Sluk tørsten i vand.
Søde drikke – gælder også lightprodukter:
- Børn under 4 år:
Ingen søde drikke. - Børn på 4-6 år:
Højst 250 ml om ugen. - Børn på 7-9 år:
Højst 330 ml om ugen. - Større børn og voksne:
Højst 500 ml om ugen.
Sodavand, energidrik, saftevand, icetea m.m.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Gør vandet synligt og let tilgængeligt
Vi vil derfor forsøge at udvikle en tilsvarende indsats tilpasset danske forhold og danske børn.
Det gør vi ved at samle et stærkt partnerskab med forskellige organisationer og aktører rundt om børnene og de unge, og hvor børn og unge også selv er repræsenterede.
I partnerskabet skal vi sammen udvikle de indsatser, vi tror, giver en effekt, og vi skal hele tiden evaluere, så vi ved, hvad der virker, og vi på den måde kan udbrede det.
Grundlæggende handler det om at sætte rammerne for nogle sundere valg. Indsatserne kommer derfor til at kræve et tæt parløb med skoler, kommuner, detailhandlen og civilsamfund – alle dem, der har en reel mulighed for at påvirke børn og unges hverdag, og som netop udgør rammerne for mange børns hverdag.
En type indsats kan for eksempel handle om at gøre det friske vand endnu mere synligt og let tilgængeligt, der hvor børn og unge er. Vores undersøgelse viste blandt andet også, at mange børn henvises til at hente vand på toiletterne. Måske er det en barriere for nogen?
Så hvad sker der, når man stiller vandposter op i de forskellige miljøer, hvor børn og unge er? I skoler, i fritidsklubber, i sportshaller osv.? Det vil vi finde ud af ved at afprøve det.
Ændre vaner
Vi skal også finde ud af, hvordan man kan påvirke de rammer og vaner, der betyder, at søde drikke er den foretrukne tørstslukker i så mange hjem og blandt så mange unge. Kan vi påvirke til en kulturændring uden at pege fingre eller slå nogen i hovedet med formaninger?
Vi er i skrivende stund ved at få lavet en interview-undersøgelse med børn, unge og deres forældre om deres drikke-vaner som supplement til den forrige drikkevane-undersøgelse.
Et kig i de foreløbige resultater viser, at rigtig mange børn og voksne ikke kender anbefalingerne for søde drikke.
Et kig i de foreløbige resultater viser, at rigtig mange børn og voksne ikke kender anbefalingerne for søde drikke og ikke er klar over, hvor lidt de faktisk bør drikke. De ved ofte heller ikke, at der ikke skelnes mellem sukker- og lightprodukter.
Om os
Center for Sundt Liv og Trivsel er et selvstændigt center, stiftet af Sundheds- og Indenrigsministeriet og Novo Nordisk Fonden.
Vi arbejder for at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge gennem forskning og samarbejde med blandt andre skoler, organisationer, styrelser og kommuner.
Stor rolle for sundhedsplejersker
Vi håber, at et kommende partnerskab kan sætte en bevægelse i gang og udvikle nye ideer. Men det kan ikke løfte opgaven alene.
Landets sundhedsplejersker kan spille en stor rolle i at vende udviklingen sammen med os. I har været gode til at sætte fokus på sund mad i familierne, men drikkevanerne har som nævnt også betydning. Det skal I hjælpe med at fortælle.
Mange af jer møder forældrene, når de som nybagt familie skal begynde nye rutiner og tage nye hensyn. Hvor de skal kende deres nye status som rollemodeller og blandt andet være dem, der bestemmer, om der står vand eller cola på spisebordet til hverdag, og hvad børnene får med i drikkedunken.
I snakker også med de store skolebørn, der måske netop har fået lov til at forlade skolen i frikvartererne. En brusende følelse af frihed for mange, men behøver turen gå til Netto eller Kandy-Kiosken hver gang? Og ved en 15-årig, der køber en halvliters cola på vej hjem fra skole, at hun dermed har fået sin ”ration” for hele ugen?
Det kommer med andre ord til at kræve meget tid, mange ressourcer og mange forskellige typer indsatser fra mange sider, hvis vi skal bremse forbruget af søde drikke.
Så lad os komme i gang med det samme!
Henvisninger og uddybende læsning:
Børn og unges drikkevaner | Center for Sundt Liv og Trivsel: https://sundtlivogtrivsel.dk/da/ rapport/boern-og-unges-drikkevaner
Burdens of type 2 diabetes and cardiovascular disease attributable to sugar-sweetened beverages in 184 countries | Nature Medicine: https://www.nature.com/articles/ s41591-024-03345-4
DTU Fødevareinstituttet: https://www. food.dtu.dk/newsarchive/2024/11/ skift-de-soede-drikke-ud-med-vand
Schwartz, A. E., Leardo, M., Aneja, S., & Elbel, B. (2016). Effect of a School- Based Water Intervention on Child Body Mass Index and Obesity. JAMA pediatrics, 170(3), 220–226.
Lene Winther Ringgaard, projektchef, Center for Sundt Liv og Trivsel
