På papiret skaber reformen bedre rammer for fædres involvering, men mange oplever stadig barrierer i mødet med sundhedssystemet og i hverdagen derhjemme. Føler fædrene sig inkluderet og anerkendt som omsorgspersoner på lige fod med mødre? Oplever de samme professionelle sparring og tilbud? Og hvad opleves som betydningsfuldt for barslende fædre?
En undersøgelse af Maja Thøt Krüger, klinisk sygeplejespecialist & cand. scient.san, og Christina Louise Lindhardt, ph.d. & klinisk lektor, kaster lys over fædres oplevelse af trivsel under barsel. Gennem fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse tegner studiet et billede af fædre, der ønsker at være aktive omsorgspersoner, men som stadig efterspørger bedre muligheder for sparring, rådgivning og netværk. Resultaterne viser, at imens barselsperioden giver fædrene en uvurderlig mulighed for at styrke relationen til deres barn, oplever mange et fravær af målrettede fællesskaber og tilbud, der understøtter deres rolle.
Denne artikel dykker ned i, hvordan fædre oplever barslen, hvilke udfordringer de står overfor, og hvilken rolle sundhedsplejen kan spille i at styrke deres trivsel gennem mere målrettede tilbud, øget adgang til professionel sparring og bedre inkluderende praksisser.
Jamen, for mig var det meget om at vise, at det var et fælles projekt. Så jeg gik ind til moderen og sagde: ”Du bestemmer selv, hvor meget barsel du tager, men jeg tager lige så meget som dig”. Jeg endte så med at få et par uger ekstra. Det var bare vigtigt for mig også at være en del af det projekt her, for mig personligt.
– Interviewdeltager, 36 år.
Tættere relationer og tilknytning
For mange fædre har den øremærkede barsel været en unik mulighed for at etablere en dybere og mere meningsfuld relation til deres barn. Barslen giver plads til hverdagsnærhed, hvor fædrene ikke blot er til stede i de store øjeblikke, men også i de små. Oplevelser, som skaber et fundament for en varig tilknytning og nær relation.
En del af undersøgelsens deltagere beskriver barslen som et “fælles projekt”, hvor det er vigtigt at tage ansvar og være ligeværdige deltagere.
Muligheden for en længere barselsorlov giver fædrene en chance for at skabe en dyb og varig tilknytning til barnet, samtidig med at de understøtter barnets evne til at danne flerpersonelle tilknytninger. Forskning viser, at børn naturligt knytter sig til flere omsorgspersoner, baseret på hvem der bedst imødekommer deres behov (Schrøder & Sommer, 2017). Denne alsidige tilknytning styrker ikke kun barnets psykologiske og emotionelle robusthed, men også dets sociale kompetencer og evne til at navigere i relationer.
Den danske barselsreform fra 2022, der øremærker 11 ugers barsel til fædre, har været en gamechanger i forældreskabet. Med reformen er fædres mulighed for at tage del i barnets første måneder blevet styrket, og intentionen er klar: Ligestilling i forældrerollen gavner både barn, familie og samfund.
Barrierer for fædres trivsel
Selvom barselsorloven giver fædre en enestående mulighed for at skabe en stærk tilknytning til deres barn, møder mange også udfordringer, der kan påvirke deres trivsel. En af de mest gennemgående problematikker er følelsen af isolation. Mange fædre savner fællesskaber, hvor de kan spejle sig i andre i samme situation og få støtte i en ny og ukendt rolle. Som en førstegangsfar beskriver det.
Uanset hvilken situation, jeg står i, så vil jeg rigtig gerne gøre det, jeg kan, for at jeg lærer dem at kende så tidligt som muligt. Så ja, det betød rigtig meget for mig, og derfor ville jeg gerne gå på barsel.
– Interviewdeltager, 32 år.
Fædre efterspørger i højere grad tilbud, der understøtter deres forældreskab på lige fod med mødre. Mange oplever dog, at de ikke inddrages naturligt i sundhedssystemet, og at information og services i høj grad er rettet mod moderen. Behovet for fædregrupper og netværk, hvor de kan dele erfaringer, er derfor stort.
… førstegangsfar til en for tidligt født dreng, der er man så lost som mand, og det kunne bare være rart også at have snakke med nogle andre mænd, som følte sig lige så lost. Så kunne vi sidde og snakke om, hvor lost man egentligt var.
– Interviewdeltager, 32 år.
Søvnmangel er en anden væsentlig udfordring, der påvirker både fædrenes trivsel og deres evne til at være nærværende. Lange nætter med afbrudt søvn tester tålmodigheden og kan føre til frustration og en følelse af utilstrækkelighed i forældrerollen. Trætheden kan gøre det vanskeligt at finde overskud til samspillet med barnet og kan samtidig påvirke dynamikken mellem forældrene
Jeg tror også, sådan noget med uregelmæssig søvn er noget af det sværeste, og det, der tester vores temperament og muligheder. Uden tvivl.
– Interviewdeltager, 27 år.
Når fædrene ikke føler sig tilstrækkeligt støttet eller inddraget fra starten af forældreskabet, kan det skabe ubalance i opgaverne og lægge pres på parforholdet. At sikre fædre bedre adgang til støtte, sparring og fællesskaber er derfor afgørende for både deres egen trivsel, barnets udvikling og familiens samlede balance.
Sundhedsplejens rolle
Barselsreformen har skabt et solidt fundament for et mere balanceret forældreskab ved at give fædre bedre muligheder for at tage del i omsorgen fra starten. Sundhedsplejen spiller en central rolle i at omsætte disse muligheder til reel forandring. Allerede i dag gør sundhedsplejen et stort og værdifuldt arbejde for at støtte fædre i deres forældreskab gennem rådgivning, hjemmebesøg og inddragelse i familiedynamikken.
Undersøgelsen viser dog, at fædre fortsat kan opleve barrierer, der kan påvirke deres trivsel og engagement i forældreskabet. Disse spænder fra manglende anerkendelse i sundhedssystemet til fraværet af fællesskaber og netværk, hvor de kan spejle sig i andre fædre. Her kan sundhedsplejen spille en endnu større rolle ved at styrke initiativer, der fremmer fædres sociale tilknytning og adgang til støtte.
… for det kan være ret uoverskueligt at skulle ud og være proaktiv og sørge for det, når man lige er blevet forælder. Så det kunne være fedt at blive spurgt om at blive inkluderet i en fædregruppe. Men altså, hvis der er en sundhedsplejerske, der vil være tovholder på det, ligesom hun er tovholder på mødregrupperne.
– Interviewdeltager, 32 år.
En væsentlig indsats er at skabe flere tilbud, hvor fædre kan mødes og udveksle erfaringer. Fædregrupper og åbne cafétilbud kan give fædre mulighed for at dele både glæder og udfordringer i forældreskabet. Samtidig kan målrettet rådgivning – for eksempel gennem digitale ressourcer, fællesarrangementer eller mere eksplicitte invitationer til fædre i eksisterende tilbud – sikre, at flere fædre føler sig velkomne og inkluderede.
Når sundhedsplejen bevidst arbejder med at anerkende fædre som ligeværdige omsorgspersoner og understøtter deres netværksdannelse, gavner det ikke kun fædrene selv, men også barnet, familien og samfundet som helhed. En stærk, aktiv indsats for fædre er derfor ikke blot en støtte til den enkelte, men en investering i familiens samlede trivsel og udvikling.
Litteraturliste:
1 Brandth, B., & Kvande, E. (2018). Masculinity and fathering alone during parental leave. Men and Masculinities, 21(1), 72–90. https:// doi.org/10.1177/1097184X16652659
2 Braun, V., & Clarke, V. (2019). Reflecting on reflexive thematic analysis. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 11(4), 589–597. https://doi.org /10.1080/2159676X.2019.1628806
3 Braun, V., & Clarke, V. (2021). One size fits all? What counts as quality practice in (reflexive) thematic analysis? Qualitative Research in Psychology, 18(3), 328–352. https://doi.org/10.1080/14780887.2020 .1769238
4 Eydal, G. B., Gíslason, I. V., Rostgaard, T., Brandth, B., Duvander, A.-Z., & Lammi-Taskula, J. (2015). Trends in parental leave in the Nordic countries: Has the forward march of gender equality halted? Community, Work & Family, 18(2), 167–181. https://doi.org/10.1 080/13668803.2014.1002754
5 Frascarolo, F., Feinberg, M., Sznitman, G. A., & Favez, N. (2016). Professional gatekeeping toward fathers: A powerful influence on family and child development. Perspectives. https://perspectives.waimh.org/2016/09/15/professionalgatekeeping- toward-fathers-powerful- influence-family-child-development/
6 Haas, L., & Rostgaard, T. (2011). Fathers’ rights to paid parental leave in the Nordic countries: Consequences for the gendered division of leave. Community, Work & Family, 14(2), 177–195. https://doi.org/10.1080/13668803.2011.571398
7 Lütolf, M. (2025). Paternal leave duration and the closure of the gendered family work gap. Social Politics: International Studies in Gender, State & Society. Advance online publication. https://doi.org/10.1093/sp/jxaf017
Maja Thøt Krüger
Klinisk, Sygeplejespecialist & Cand.Scient.San, Medicinsk Afdeling M/FAM, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus
Christina Louise Lindhardt
Ph.d. & klinisk lektor Center for Forskning i Patientkommunikation, Odense Universitetshospital, Odense
