Der er glasskår i snus. Snus er lovligt i Danmark. Snus kan bruges til rygestop. Der er mange myter i spil om snus, og hvordan får man styr på, hvad der er sandt og falsk? Kræftens Bekæmpelse har i starten af 2019 lanceret en oplysende hjemmeside om snus til unge, www.snus-fornuft.dk. Hjemmesiden har til formål at oplyse unge om konsekvenser ved snus, komme myter til livs og give gode råd til, hvordan man kan stoppe, og hvor man kan få hjælp til det.
Hvor farligt er snus?
Snus indeholder skadelige og kræftfremkaldende stoffer samt nikotin, der er afhængighedsskabende. Det er især nikotinen der vækker grund til bekymring, da der ikke er nok viden om kræftrisikoen ved snus. Unge er særligt følsomme over for nikotin, og bliver meget hurtigere afhængige sammenlignet med voksne.
Nogle gymnasieelever fortæller i et interview med Kræftens Bekæmpelse, hvordan afhængigheden af snus kom- mer til udtryk i deres hverdag: ”Jeg får sådan en følelse af et hul, hvor jeg mangler et eller andet, når jeg ikke tager snus,” fortæller den ene gymnasieelev. Der bliver suppleret fra en anden elev: ”Hvis du ikke når at få det dårligt, inden du falder i søvn, så beholder jeg det i.”
Og hvis unge først er blevet afhængige af nikotin, er skridtet til at begynde at ryge cigaretter måske ikke så langt. Det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse, for cigaretter er det mest skadeligt produkt, man overhovedet kan købe.
Du kan læse mere om snus viden på www.cancer.dk/snus, der er målrettet fagpersoner. Her finder du også konkrete øvelser, der kan bruges i undervisning til udskolingselever samt plakater og postkort til uddeling på skoler og til unge.