At køre over fjelde, ned i dale og gennem tunneller over og under havoverfladen for at krydse øer er daglig kost for mange færøske sundhedsplejersker. Med regn mindst 200 dage om året, kraftig blæst, nogle gange orkan og glatte veje over fjeldene, kræver det sin kvinde at køre rundt og afvikle alle besøgene.
De fleste færøske familier bor i eget hus. Mange bor i bygder og nogle også på meget små øer, hvor sundhedsplejersken må sejle med båd eller tage helikopteren for at nå frem.
Når man er sundhedsplejerske tæt på egen bolig på Færøerne, er man en offentlig person. Med vores små forhold bliver den lokale sundhedsplejerske en person, som alle kender og har en mening om – på godt og ondt.
Karin Lassen har arbejdet som småbørnssundhedsplejerske på de nordlige øer på Færøerne i 12 år. De er to sundhedsplejersker om at dække området. Deres kontor i Klaksvík er i samme bygning som administrationen for børnepasning, administrationen for kommunelægerne, børneværnet og pædagogisk rådgivning.
I begyndelsen, da jeg var nyuddannet sundhedsplejerske, skulle jeg vænne mig til at være en offentlig og kendt person, siger Karin. Generelt er færinger meget konfliktsky og siger ikke tingene ligeud til hinanden. Da kan det være svært at være nødt til at tage upopulære beslutninger for barnets bedste.
Man ved, at folk snakker bag ens ryg. I starten var det svært at vurdere, hvornår der var store udfordringer i en familie, og hvornår det var i gråzonen. I nogle hjem, man kommer ind i, tænker man: ”Hvad er det her?” Fordi der er så beskidt og rodet. Det er ikke det samme som, at børnene ikke har det godt. Det er mine arbejdserfaringer, der hjælper mig med at se, om udfordringerne i familien er så store, at jeg har brug for at få børneværnet involveret.
Tæt på familierne
Man kommer til at kende mange af familierne rigtig godt. Men hvis man mødes, når man køber ind, så hilser man som regel ikke på hinanden. Det sker nok ubevidst for ikke at blande tingene sammen. Karin siger, at det er godt, at de er to sundhedsplejersker i området, og hun ikke er alene. Så kan de begge være ind over familier, der har det svært. Og de kan også overtage hinandens familier, så de ikke ender med at være sundhedsplejerske for nære venner og familie.
Karin fortæller, at nogle gange kan det ske, at man bliver for involveret i en familie. En gang blev jeg spurgt, om jeg kunne være gudmor til et barn, som jeg besøgte meget. På den ene side var det ret sjovt, men på den anden side kunne det selvfølgelig ikke lade sig gøre, da man er nødt til at holde forholdet professionelt. Nogle gange knytter familierne sig til en, og de bliver så kede af det, når de bliver afvist som i dette tilfælde.
De seneste år er der kommet mange tilflyttere til Færøerne. Nogle færøske mænd gifter sig med kvinder fra f.eks. Thailand, Filippinerne, Afrika eller Sydamerika. Andre flytter til Færøerne for at arbejde, mens nogle kommer som flygtninge. Det giver udfordringer og kræver mere af sundhedsplejerskerne. Jeg har dog øvet mig i at tænke, om jeg kan lære noget af andre kulturer i stedet for at være irriteret over, at de ikke gør alt på den måde, som, vi siger, er det rigtige at gøre. Der skal dog være en balance.
Vejret sætter arbejdsdagen
På Færøerne har vi stor respekt for vejret. Vi ved, hvor hurtigt vejret kan forandre sig, og hvilke naturkræfter vi er oppe imod. Jeg oplever også, at familierne viser omsorg ved at ringe og sige, at de ikke synes, at jeg skal komme den dag, fordi vejret er for dårligt, fortæller Karin. Om vinteren har jeg altid en stor skovl med mig i bilen. Nogle gange må jeg tage af sted til fods, fordi der ikke er gravet for sne. Jeg har også prøvet, at der pludselig er faldet så meget sne, mens jeg har været inde på besøg, at bilen har været indesneet. Så har jeg været nødt til at grave bilen løs eller lade bilen stå og gå hjem.
Karin fortæller, at hun har en sjov historie om en dansk sundhedsplejerske, som engang kom til øerne for at vikariere. Hun havde en idé om, at hun skulle cykle rundt til familierne. Hun havde lejet et sommerhus i en lille bygd og havde også lejet en elcykel. Den første store overraskelse var, at hun ikke havde tænkt over, hvordan hun skulle transportere den tunge elcykel fra udlejningen til sommerhuset. Og dernæst, hvor stor afstand der var mellem besøgene. Hun måtte cykle over fjeldene og mellem mange små bygder. Og så var det selvfølgelig vejret, som hun ikke rigtig havde taget hensyn til. Den ene dag, hvor hun var på vej ud til et af besøgene, blev hun taget af et vindstød, så både hun og cyklen faldt ned i en grøft.
”Det hele endte godt, men historien fortæller på en sjov måde, hvor store forskellene kan være mellem Danmark og Færøerne,” ler Karin.
Forbindelsen mellem øerne er god. Man holder øje med vejret og tilpasser sig det. Vores arbejde er ikke akut, og et besøg kan altid udsættes en dag. Folk fra de små bygder og øer kommer også tit med et ærinde til Klaksvík, og så kan man planlægge, at de samtidig kommer ind på kontoret til en snak og får deres barn undersøgt. Karin siger også, at hun ser det som et privilegie at få lov til at rejse til f.eks. Kalsoy og Viðareiði i sit arbejde. Naturen der er så smuk, og man får nogle helt fantastiske naturoplevelser, mens man er på arbejde.
Vice Direktør
for Gigni - heilsufrøði til børn & ung
