I en digital tid spørger flere medlemmer, om vi stadig har brug for et trykt fagmagasin. Svaret handler ikke om nostalgi, men om værdi: fordybelse, faglighed og fællesskab. Magasinet samler os – og giver plads til det, der kalder på nærvær frem for hurtig læsning
Et vigtigt og tidssvarende spørgsmål
Når yngre medlemmer spørger, om det fortsat giver mening at udgive et trykt fagmagasin i en tid, hvor alt findes online, er det et både relevant og vigtigt spørgsmål. For det viser, at vi som faggruppe reflekterer over, hvordan vi bedst deler viden, udvikler os og holder sammen som fællesskab.
Fagmagasinet for Sundhedsplejersker har eksisteret i over 40 år og har gennem alle årene været et spejl af vores faglighed. Det har formidlet ny viden, inspireret til udvikling og været med til at sætte fælles retning. Spørgsmålet om, hvorvidt vi fortsat skal trykke magasinet, kalder derfor på et grundigt svar – ikke fordi vi vil holde fast i traditionen, men fordi der fortsat er gode grunde til det.
Medlemmerne læser– og bruger – magasinet
Vores seneste medlemsundersøgelse fra 2023 viser, at magasinet betyder noget. Næsten tre ud af fire af de deltagende medlemmer foretrækker at læse det fysisk, og over halvdelen bruger en til to timer – eller mere – på hvert nummer. Det er nogle flotte tal i en tid, hvor de fleste medier kæmper for at fastholde læsernes opmærksomhed i mere end et par minutter.
Medlemmerne beskriver magasinet som fagligt relevant, inspirerende og som en vigtig kilde til refleksion over egen praksis. Flere fremhæver, at de sætter pris på bredden i emnerne, og at indholdet både giver ny viden og lyst til forandring.
At så mange læser og bruger magasinet, vidner om, at et trykt fagblad stadig kan noget særligt. Det skaber en følelse af samhørighed og tilhørsforhold. Når magasinet lander i postkassen, er det et fysisk tegn på, at vi hører sammen som faggruppe. Det binder os sammen på tværs af kommuner og arbejdspladser, og det minder os om, at vi er en del af et fagligt fællesskab, der løfter i flok.
Fordybelse, nærvær og troværdighed
Der er også noget særligt ved selve læseoplevelsen. Forskning peger på, at vi læser langsommere og mere koncentreret, når vi læser på papir. Vi husker bedre, og vi giver os tid til fordybelse. Flere studier viser, at læsere, der læser trykte tekster, generelt opnår en dybere forståelse end dem, der læser den samme tekst på skærm (Mangen, Walgermo & Brønnick, 2013; Delgado m.fl., 2018). Online bliver vi oftere afbrudt, vi skimmer, og vi springer hurtigt videre, hvilket kan svække både fokus og hukommelse. Den ro og dybde, som et trykt magasin inviterer til, kan derfor ikke erstattes af skærmlæsning – i hvert fald ikke på samme måde (Mangen & van der Weel, 2016).
Og måske er tiden faktisk ved at vende. I mediebranchen ses hos nogle en fornyet interesse for de fysiske formater. Flere udgiverhuse oplever stigende efterspørgsel på trykte magasiner og aviser – både fra læsere, der savner den fordybede læseoplevelse, og fra annoncører, der ønsker en mere nærværende kontaktflade. Der findes også trykkeriet, som melder om øget aktivitet, især når produkterne fremstilles med miljøhensyn. Tendensen bliver af nogle beskrevet som en naturlig modreaktion på den omfattende digitalisering: en længsel efter det håndgribelige, det analoge og det nærvær, der følger med med omtanke for miljøet (1, 2).
Næsten tre ud af fire af de deltagende medlemmer foretrækker at læse det fysisk, og over halvdelen bruger en til to timer – eller mere – på hvert nummer.
Print med omtanke
Når vi vælger at fortsætte med et trykt fagmagasin, gør vi det med omtanke – også for miljøet. Produktionen følger anerkendte miljøstandarder, bygger på bæredygtig skovdrift og miljøvenlig papirproduktion, og anvender materialer, der kan genbruges som en del af den grønne omstilling. Det betyder, at udgivelsen faktisk indgår i en cirkulær proces, hvor ressourcer forvaltes ansvarligt. Det er en vigtig pointe, da mange tror, at digitalt forbrug ikke udleder CO2 – men det gør det. Datacentre, servere og strømforbrug fra vores mange søgninger og streaminger har også et klimaaftryk. Det er værd at huske på, når vi ser på det samlede billede.
Derfor handler valget ikke om “print eller digitalt”, men om at træffe bevidste valg. Ved at producere magasinet ansvarligt og samtidig bruge digitale platforme, hvor de giver mest mening, tager vi del i den grønne omstilling uden at gå på kompromis med kvalitet og faglig fordybelse.
En del af vores faglige identitet
For os som sundhedsplejersker er det ikke uvæsentligt. Vores fag handler om relationer, nærvær og tillid – og det afspejles også i vores måde at formidle viden på. Et trykt magasin signalerer troværdighed og kvalitet. Det giver plads til de lange fortællinger og de grundige perspektiver. Det bliver et sted, hvor vi ikke bare deler nyheder, men også reflekterer over praksis og vores fælles værdier.
Selvfølgelig kræver det ressourcer at producere et trykt magasin. Det er både dyrere og mere tidskrævende end et digitalt nyhedsbrev. Men værdien kan ikke kun måles i kroner og øre. Det handler om at fastholde et fagligt anker – et sted, hvor vores stemme bliver hørt og taget alvorligt. Magasinet er med til at styrke vores faglige brand, og synliggør den værdi, sundhedsplejersker bidrager med i samfundet.
Det betyder ikke, at det digitale ikke har sin plads – tværtimod. Vores hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier gør det muligt at kommunikere hurtigt og aktuelt. Men det trykte magasin og de digitale platforme skal ikke konkurrere med hinanden; de skal supplere hinanden.
Magasinet er med til at styrke vores faglige brand, og synliggør den værdi, sundhedsplejersker bidrager med i samfundet.
Et fælles fagligt ståsted
Når magasinet ligger på bordet, midt mellem kaffekoppen og kalenderen, bliver det et fysisk bevis på, at vi står sammen om vores fag. Det er ikke blot et produkt – det er en del af vores faglige identitet. Og måske er det netop derfor, vi fortsat skal udgive det: Fordi det minder os om, hvem vi er, og hvad vi står for.
I en verden, hvor alt bevæger sig hurtigt, har vi stadig brug for de rum, der giver plads til fordybelse, faglighed og fællesskab. Og vi tror på, at fagmagasinet Sundhedsplejersken er et af dem.
Kildehenvisninger:
- Delgado, P., Vargas, C., Ackerman, R., Salmerón, L., & Llorens, A. C. (2018). Don’t throw away your printed books: A meta-analysis on the effects of reading media on reading comprehension. Educational Research Review, 25, 23–38. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1747938X18300101?via%3Dihub
- Mangen, A., Walgermo, B. R., & Brønnick, K. (2013). Reading linear texts on paper versus computer screen: Effects on reading comprehension. International Journal of Educational Research, 58, 61–68.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0883035512001127?via%3Dihub - Mangen, A., & van der Weel, A. (2016). Why don’t we read hypertexts? An empirical perspective on reading digital texts. First Monday, 21(10).
https://firstmonday.org/ojs/index.php/fm/article/view/6942/5626 - (1) Grakom: https://grakom.dk/nyheder/femina-genopliver-det-trykte-magasin/
- (2) Grakom: https://grakom.dk/nyheder/egmont-tror-staerkt-paa-print/
