Er der sammenhænge mellem børnefattigdom og børns udvikling, trivsel og sundhed fra spædbarnsalderen og op gennem skoleårene? Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed undersøgt sammenhænge mellem børnefattigdom og børns udvikling, trivsel og sundhed med udgangspunkt i sundhedsplejerskers bemærkninger.
Baggrund for rapporten
Børnefattigdom har i en årrække været et centralt tema i debatten om social ulighed, da opvækst med begrænsede økonomiske ressourcer kan skabe ulige livsvilkår – både på kort og lang sigt – og have negative konsekvenser for børns helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Selvom Danmark ofte fremhæves som et af verdens mest lige samfund, lever tusindvis af børn fortsat i fattigdom. I 2022 var 47.000 børn – svarende til 4,2 % – udsat for fattigdom, defineret som at bo i en familie med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten (1). Denne definition af fattigdom afspejler en økonomisk situation, der kan udelukke børn fra deltagelse i almindelige sociale aktiviteter og fællesskaber (2).
Børn, der vokser op i fattigdom, påvirkes både direkte af familiens begrænsede ressourcer og indirekte af den økonomiske usikkerhed og belastning, som forældrene oplever. Det kan føre til en kombination af materielle afsavn, psykisk pres og social eksklusion (3).
Flere danske undersøgelser har vist, at lav socioøkonomisk status i barndommen – eksempelvis målt ved forældres uddannelse eller beskæftigelse – er forbundet med sundhedsproblematikker (4-7). Derimod er der mindre viden om, hvilken betydning egentlig børnefattigdom har for børns sundhed, særligt i en universel velfærdsstat som Danmark.
Den eksisterende internationale litteratur peger overvejende på, at der er sammenhænge mellem børnefattigdom og børn og unges udvikling, trivsel og sundhed. Dog er antallet af danske studier, der undersøger ulighed i børns sundhed med et eksplicit fattigdomsperspektiv, begrænset. Der er derfor behov for mere viden om børnefattigdom og dens sammenhæng med børn og unges udvikling, trivsel og sundhed i en dansk kontekst. Kombinationen af data fra sundhedsplejerskernes journaler og danske registerdata giver en unik mulighed for at undersøge disse sammenhænge i en stor og bredt repræsenteret børnepopulation, hvor vurderinger af udvikling, trivsel og sundhed er foretaget af sundhedsplejersker.
Denne rapport har til formål at belyse, om børnefattigdom hænger sammen med sundhedsplejerskers bemærkninger til børns udvikling, trivsel og sundhed i det første leveår samt ved ind- og udskolingsundersøgelserne.
Data og metode
Rapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata fra 33 kommuner koblet med data fra nationale registre. Undersøgelsen omfatter 273.565 spædbørn født i perioden 2002 til 2022, 106.871 børn undersøgt ved indskolingen og 57.836 unge undersøgt i udskolingen.
I denne rapport defineres børnefattigdom ud fra medianindkomsten i befolkningen. Medianindkomsten er den indkomst, som en familie nøjagtigt i midten af indkomstfordelingen har. Således har halvdelen af familierne i Danmark en højere indkomst end medianindkomsten, og halvdelen af familierne har en lavere indkomst end medianindkomsten. Børnefattigdom defineres som det at bo i en familie med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten. Indkomsten er baseret på barnets bopælsfamilies samlede indkomst, hvor der er taget højde for antal voksne og børn i bopælsfamilien, som er hentet fra Indkomststatistikregisteret. Der er desuden indhentet registeroplysninger om forældres erhvervstilknytning, husstandstype og forældres herkomst.
En væsentligt højere andel af spædbørn i fattigdom bliver ikke fuldammet i mindst fire måneder.
Spædbørns udvikling, trivsel og sundhed er belyst ved hjælp af data fra sundhedsplejerskers besøg i familien i det første leveår, hvor hun sætter bemærkninger til barnets udvikling, trivsel og sundhed (f.eks. bemærkning til søvn og motorisk udvikling), hvis barnet ikke udvikler sig alderssvarende. Skolebørns udvikling, trivsel og sundhed er belyst ud fra data fra sundhedsplejerskens samtale med barnet ved ind- og udskolingsundersøgelsen (f.eks. kostog måltidsvaner, problemer i forhold til jævnaldrende, trivsel i hjemmet). Rapportens resultater er baseret på statistiske analyser af sammenhænge mellem børnefattigdom og de udvalgte mål for barnets udvikling, trivsel og sundhed. For yderligere beskrivelse af data og metode henvises til rapporten (8).
Rapportens hovedresultater
Resultater fra barnets første leveår
I barnets første leveår ses den tydeligste forskel mellem børn, der er udsat for fattigdom, og børn, der ikke er, i forhold til amning. En væsentligt højere andel af spædbørn i fattigdom bliver ikke fuldammet i mindst fire måneder, men der er også en lidt højere andel med bemærkninger til forældre-barn-relationen, sprogudvikling, søvn og vægt. Disse fund peger på, at ulighed i sundhed grundlægges tidligt og kan spores allerede i spædbarnsalderen.
Resultater fra børn i indskolingsalderen
Ved skolestart bliver forskellene tydeligere. Børn udsat for fattigdom får markant oftere bemærkninger til sprog, fysisk aktivitet, mad- og måltidsvaner og problemer i forhold til jævnaldrende, ligesom andelen med overvægt er større i denne gruppe. Derimod ses ingen forskel i motorisk udvikling, generel trivsel, skoletrivsel eller undervægt.
Resultater fra unge i udskolingsalderen
Mønsteret fra indskolingsalderen fortsætter ved udskolingsalderen. Unge udsat for fattigdom får markant oftere bemærkninger til inaktivitet og kostog måltidsvaner, og der er en markant større andel med overvægt blandt disse unge. Derudover ses der lidt flere med bemærkninger til søvnproblemer, lav trivsel i hjemmet og i skolen samt problemer i forholdet til jævnaldrende.
Undersøgelsen har udelukkende haft til formål at beskrive sammenhænge mellem børnefattigdom og børn og unges udvikling, trivsel og sundhed. De beskrevne sammenhænge viser derfor ikke årsagssammenhænge, hvor man kan være sikker på, at fattigdom alene er årsag til bemærkninger til udvikling, trivsel og sundhed. Disse undersøgelser ville kræve et andet studiedesign, hvor der tages nøje højde for, at børn, der er udsat for fattigdom, ofte også vil være udsat for andre belastende omstændigheder, der kan påvirke deres udvikling, trivsel og sundhed.
Hvad betyder rapportens resultater for praksis?
Rapportens resultater viser, at børn og unge i fattigdom har dårligere sundhed og trivsel på en række områder, og at forskellene allerede starter i det første leveår.
Rapporten peger på, at social ulighed i sundhed starter tidligt. Det understreger behovet for tidlig indsats og strukturel forebyggelse. Allerede i spædbarnsalderen bør der være øget opmærksomhed, hvis familien er udsat for fattigdom, og sundhedsplejen spiller her en central rolle.
Unge udsat for fattigdom får markant oftere bemærkninger til inaktivitet og kost- og måltidsvaner, og der er en markant større andel med overvægt blandt disse unge.
Samtidig er det vigtigt, at sundhedsplejens tilbud fortsat er universelle, da udfordringer også findes blandt børn, der ikke er udsat for fattigdom. Differentierede tilbud kan dog være relevante for at støtte særligt sårbare familier, og samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger kan være nødvendigt for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Differentierede tilbud kan dog være relevante for at støtte særligt sårbare familier.
Konklusion
Rapportens resultater viser, at børn og unge i fattigdom har dårligere sundhed og trivsel på en række områder, og at forskellene allerede starter i det første leveår. Det kalder på handling – både i sundhedsplejen og i samfundet som helhed. Forebyggelse af børnefattigdom og dens konsekvenser kræver politisk vilje, tværfagligt samarbejde og en vedvarende indsats for at sikre, at alle børn får en god start på livet – uanset deres sociale og økonomiske baggrund.
Litteratur
- Danmarks Statistik – statistikbanken.dk. Relativ fattigdom efter varighed, alder, tid og enhed 2024
- Spicker P, Leguizamón SA, Gordon D. Poverty: An International Glossary. 2007.
- Lesner R. Konsekvenser af børnefattigdom. Samfundsøkonomen. 2023.
- Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Lausten M, Rayce SB, Tagmose BB. Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,; 2022.
- Pommerencke L, Pant S, Laursen B, Madsen K, Pedersen T. Social ulighed i børn og unges trivsel, sundhed og udvikling. Temarapport fra Databasen Børns Sundhed for børn født i 2018 og skoleåret 2019/20. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2022.
- Poulain T, Vogel M, Kiess W. Review on the role of socioeconomic status in child health and development. Curr Opin Pediatr. 2020;32(2):308-14.
- Madsen R, Damsgaard M, Román J, Holstein B, Kristoffersen M, Pedersen T, et al. Skolebørnsundersøgelsen 2022. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2023.
- Møller SP, Pommerencke LM, Madsen KR, Pedersen TP. Børnefattigdom og børns udvikling, trivsel og sundhed. Temarapport fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed. 2025.
Sanne Pagh Møller
Postdoc
Lis Marie Pommerencke
Videnskabelig assistent
Katrine Rich Madsen
Seniorforsker og forskningsgruppeleder
Trine Pagh Pedersen
Seniorforsker
