Hovedpine er udbredt blandt børn og unge. Det kan være indgribende og have konsekvenser for både trivsel og skolegang. Man kan ofte komme langt i behandlingen af hovedpine hos børn og unge med fokus på søvn, skærmbrug, mad og drikke og fysisk aktivitet. Det kan også hjælpe at skrue ned for stress og pres. Ved at opspore og rådgive om hovedpine kan sundhedsplejersker medvirke til at forebygge, at hovedpinen får store konsekvenser for barnet.
I løbet af en periode på fire uger har 15% af danske skolebørn fravær fra skolen på grund af hovedpine. [1]
Tilbagevendende hovedpine kan være en stor belastning. Det er smertefuldt og kan påvirke trivsel, fritid og skolegang, men forældre undervurderer ofte, hvor meget hovedpine deres barn har.[2] Jo længere der går, før hovedpinen behandles, des større er konsekvenserne og risikoen for forværring af tilstanden.
Hvad er hovedpine?
Hovedpine kan være en sygdom i sig selv eller et symptom på anden sygdom eller tilstand. Man skelner således mellem primære og sekundære hovedpinetyper. Primær hovedpine opstår uden anden påviselig underliggende sygdom. Det er f.eks. migræne og spændingshovedpine. Sekundær hovedpine har en påviselig
underliggende sygdom eller årsag. Eksempler på sekundære hovedpiner er posttraumatisk hovedpine (hovedpine efter slag mod hoved eller nakke) og medicinoverforbrugshovedpine (MOH), som er en form for hovedpine, der bliver udløst af at tage medicin mod hovedpine for mange dage over en længere periode.
Det er sjældent, at hovedpine er et symptom på alvorlig sygdom. Tegn på akut eller alvorlig sygdom kan være feber, hovedpine man vågner af om natten, kvalme og opkastninger om morgenen, der aftager op ad dagen, eller andre nyopståede neurologiske symptomer.
Der findes en lang række hovedpinesygdomme, men spændingshovedpine og migræne er langt de hyppigste.
Generelt om behandling af hovedpine
Behandling af hovedpine er altid rettet mod at reducere hyppigheden af anfald og mod at gøre de enkelte anfald mere udholdelige. For at målrette behandlingen – medicinsk og ikke-medicinsk – er det vigtigt, at der stilles en diagnose, og at det afklares, hvad der ligger bag hovedpinen.
En vigtig del af behandlingen er, at forældrene modtager grundig information om barnets hovedpinetype. Det afhjælper unødig bekymring hos forældrene, hvis de ved, at det er godartet tilstand samt, hvad prognosen er for tilstanden.
Hovedpineanfald kan behandles med almindelige smertestillende i en dosis, der er passende i forhold til barnets vægt/alder. Ved hyppig hovedpine skal man være opmærksom på risikoen for at udvikle medicinoverforbrugshovedpine, hvis man tager smertestillende for ofte.
Det er vigtigt at drøfte mulige udløsende faktorer. Forhold i hverdagen, der kan udløse eller være betydende i forhold til hovedpinen, kan være:
- Livsstilsmæssige forhold som for lidt søvn, uregelmæssig mad og drikke, skærmbrug inden sengetid eller for lidt bevægelse og fysisk aktivitet
- Psykosociale forhold, eksempelvis stress og pres, problemer i skolen eller hjemme
- Fysiske forhold såsom dårlig arbejdsstilling eller muskulær overbelastning kan også spille en rolle
Det kan tage tid at afdække alle disse forhold, og det kræver, at man ser på flere aspekter for at finde årsagen/årsagerne.
Hos de større børn (fra omkring 14 år) anbefaler vi:
- at man stiler mod ni timers sammenhængende søvn hver nat og helst på samme tidspunkt, begrænset eftermiddagssøvn, max 30 minutter uanset, hvor sent man er kommet i seng dagen før
- at man er skærmfri 30-60 min før sengetid og ikke har telefonen i soveværelset
- at man spiser mindst tre mål-tider fordelt ud over hele dagen dagligt og drikker minimum to liter væske
- at man dagligt får en times fysisk aktivitet
- at man er opmærksom på forbruget af smertestillende medicin
Migræne er oftest en halvsidig hovedpine. Hos børn og unge er det dog ikke usædvanligt, at hovedpinen sidder i begge sider
Hvordan stilles en diagnose?
Beskrivelsen af hovedpinen er afgørende for, at man kan stille den korrekte diagnose. Det kan være svært for yngre børn at sætte ord på deres oplevelser, og forældrene vil ofte spille en vigtig rolle i udredningen.
Der findes ikke biologiske tests som f.eks. blodprøver eller lignende, der kan afgøre, hvilken type hovedpine, der er tale om. Derfor er hovedpine-dagbogen lægens vigtigste redskab til at finde frem til, hvilken hovedpinetype der er tale om. Dagbogen giver et overblik over karakteristika ved hovedpinen f.eks. varighed, intensitet, ledsagersymptomer og medicinforbrug samt evt. udløsende faktorer.
De almindeligste typer hovedpine
Der findes en lang række hovedpinesygdomme, men spændingshovedpine og migræne er langt de hyppigste. Det er ikke ualmindeligt at have flere typer hovedpine.
Migræne
Migrænehovedpine er en intens hovedpine, som kan gøre forældre og børn bekymrede.
Migræne er oftest en halvsidig hovedpine. Hos børn og unge er det dog ikke usædvanligt, at hovedpinen sidder i begge sider. Hovedpinen føles dunkende og ledsages ofte af lys- og/eller lydfølsomhed, kvalme og i nogle tilfælde opkastninger. Ca. 10% har synsforstyrrelser eller andre aurafænomener op til anfaldene, [3] men det er ikke alle børn, der fortæller det, hvis man ikke spørger direkte til det.
Ofte vil der også være andre i familien, som har migræne, og man kender derfor ofte andre, der har lignende symptomer. En del børn vokser fra migrænen –men omtrent halvdelen vil fortsat have migræne ind i
voksenlivet. [4]
Det varierer meget fra person til person, hvad der kan være med til at udløse et anfald, men søvnmangel og stress er hyppige faktorer.
Der findes en del forskellige medicinske behandlinger, der virker ved migræne. Der er også udviklet specifik migræne-anfaldsmedicin, og en del typer kan gives til børn ned til syv år.
Der findes desuden flere forebyggende behandlinger mod migræne. Der er dog dårlig evidens for effekt for behandlingerne, når det gælder børn og unge. Det er derfor kun i sjældne tilfælde relevant, at et barn opstartes i forebyggende medicinsk behandling. Det regnes som en specialistopgave.
Migræne kort
- Mindst 7% af skolebørn oplever migræne [5]
- Tilbagevendende anfald af 2-72 timers varighed
- Sidder ofte, men ikke altid kun, i den ene side af hovedet
- Opleves ofte som en pulserende eller dunkende smerte
- Smerte af moderat til svær intensitet
- Forværres ved fysisk aktivitet
- Ledsages typisk af kvalme og/eller opkastninger
- Der kan være lys – og/eller lydfølsomhed
Spændingshovedpine
Spændingshovedpine sidder oftest i hele hovedet, og der er ikke andre ledsagesymptomer forbundet med hovedpinen. Årsagerne er mange og kan være svære at afklare og kræver, at man kender barnet og familien.
Oftest er søvnmangel eller uregelmæssige sengetider en faktor. Dårlige arbejdsstillinger eller muskulær overbelastning kan også være med til at udløse en spændingshovedpine, som så vedligeholdes af belastninger.
Det kan dog også være problemer i skolen, fagligt eller med kammeraterne eller problemer hjemme.
Alkoholmisbrug hos forældrene, overgreb, sygdom i familien og andre faktorer kan spille ind og forværre en ellers fredelig og sjælden tendens til hovedpine.
Lejlighedsvis spændingshovedpine kan behandles med almindelige smertestillende. Ved hyppig spændingshovedpine skal man arbejde med alle de faktorer, der kan forbedre eller forværre hovedpinen. Forebyggende medicinsk behandling er en mulighed i sjældne tilfælde, men det er en specialistopgave.
Spændingshovedpine kort
- Ca. 18% af børn og unge [6]
- Anfald der varer fra 30 min til 7 dage
- Sidder i begge sider af hovedet
- Pressende eller trykkende smerte
- Smerte af let til moderat intensitet
- Forværres ikke af fysisk aktivitet
- Ingen kvalme eller opkastninger
Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)
MOH er en form for hovedpine, der bliver udløst af at tage medicin mod hovedpine for mange dage over en længere periode. Både almindelig, smertestillende håndkøbsmedicin og medicin, som er udskrevet af lægen, kan være med til at udløse MOH.
Blandt børn og unge stiger forbruget af smertestillende medicin med alderen. For pigerne i 9. klasse gælder det, at to ud af tre har taget smertestillende medicin mod hovedpine indenfor den sidste måned. [7]
Det maksimale forbrug, som er anbefalet for forskellige typer medicin, er:
- Smertestillende håndkøbsmedicin (som bl.a. paracetamol, ibuprofen eller acetylsalicylsyre) højst 14 dage per måned
- Triptaner, morfinpræparater eller kombinationsmidler (eller en kombination af disse) højst ni dage per måned
- En hvilken som helst kombination af de ovennævnte typer medicin højst ni dage per måned
Når man har MOH, har man mere eller mindre konstant hovedpine. Man oplever som regel også, at den smertestillende medicin, man tager, virker dårligere eller slet ikke virker, Man risikerer dermed at blive fanget i en ond cirkel: Man får flere dage med mere hovedpine og tager derfor mere smertestillende medicin, men medicinen virker dårligere eller slet ikke på grund af MOH. Dermed lindrer medicinen ikke hovedpinen, og derfor tager man endnu mere medicin.
Den mest effektive behandling af hovedpine udløst af medicin er en periode helt uden smertestillende medicin. Det afgifter kroppen og fjerner de skadelige effekter, som har udløst tilstanden.
Medicinoverforbrugs-
hovedpine kort
- Ca. 0,2-0,5% af børn [8]
- Kan opleves som en diffus, trykkende smerte i hele hovedet, der kommer igen og igen eller er der hele tiden
- Hovedpine mindst 15 dage om
måneden hos en person, der i forvejen havde hovedpine - Medicinen virker dårligere
Opsporing og rådgivning
Hovedpine negligeres og undervurderes ofte. Mange forældre mangler viden om
hovedpine, og hvad man kan gøre.
Sundhedsplejersker kan spille en vigtig rolle ved at opspore og rådgive om hovedpine og om, hvilke tiltag man selv kan gøre for at forebygge hovedpine.
Læs mere om hovedpine og de forskellige typer hovedpine på Nationalt Videnscenter for Hovedpine hjemmeside
www.videnomhovedpine.dk
Referencer
1. Jorgensen JE, McGirr KA, Korsgaard HO, Rathleff MS. Translation and validation of the Child and the Adolescent HARDSHIP (Headache-attributed restriction, disability, social handicap and impaired participation) questionnaire into Danish language. PeerJ. 2016 Apr 14;4:e1927.
2. Lundqvist C, Clench-Aas J, Hofoss D, Bartonova A. Self-reported headache in schoolchildren: parents underestimate their children’s headaches. Acta Paediatr. 2006 Aug;95(8):940-6.
3. Al-Twaijri WA, Shevell MI. Pediatric migraine equivalents: occurrence and clinical features in practice. Pediatr Neurol 2002;26:365–368.
4. Bille B. A 40-year follow-up of school children with migraine. Cephalalgia. 1997;17(4):488-491; discussion 487.
5. Wöber C, Wöber-Bingöl Ç, Uluduz D, Aslan TS, Uygunoglu U, Tüfekçi A, Alp SI, Duman T, Sürgün F, Emir GK, Demir CF, Balgetir F, Özdemir YB, Auer T, Siva A, Steiner TJ. Undifferentiated headache: broadening the approach to headache in children and adolescents, with supporting evidence from a nationwide school-based cross-sectional survey in Turkey. J Headache Pain. 2018;19(1):18.
6. Kröner-Herwig B, Heinrich M, Morris L. Headache in German children and adolescents: a population-based epidemiological study. Cephalalgia. 2007 Jun;27(6):519-27.
7. Madsen KR, Román JEI, Damsgaard MT, Holstein BE, Kristoffersen MJ, Pedersen TP, Michelsen SI, Rasmussen M, Toftager M. Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 2023.
8. Krogh AB, Larsson B, Linde M. Prevalence and disability of headache among Norwegian adolescents: A cross-sectional school-based study. Cephalalgia. 2015 Nov;35(13):1181-91.
