Flere undersøgelser peger på, at der i hver skoleklasse sidder børn, der bliver udsat for eller overværer vold i hjemmet. Andre undersøgelser viser, at også små børn bliver udsat for vold. Desværre er det langt fra alle disse børn, der får den hjælp, de har behov for. Som sundhedsplejerske har du en unik mulighed for at opdage tegn på vold i hjemmet og sikre, at også andre bliver opmærksomme på børnene og kan hjælpe dem. Det gælder både småbørn og skolebørn.
Voldens former
Når vi i det daglige taler om vold mod børn, er det ofte den fysiske vold, der er i fokus. At børn bliver slået eller på anden måde udsættes for fysisk afstraffelse. Men vold kan tage mange former og f.eks. også komme til udtryk som psykiske eller seksualiserede handlinger og overgreb. Derudover kan børn, der overværer vold i hjemmet, blive lige så påvirkede, som hvis de selv var udsat for vold (Ottosen et al. 2020). Selv når børn ikke er direkte vidne til vold, kan de være opmærksomme på, at volden forekommer.
Et barn overværer vold, når det ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller anden omsorgsgiver udøver f.eks. fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller søskende. Det kan også være, når et barn oplever optræk til fysiske eller psykiske voldsepisoder eller eftervirkningerne af voldsepisoden.
Bl.a. på grund af forskellige definitioner og afgrænsninger af vold, kan det være vanskeligt at sætte et præcist tal på omfanget af børn, som er udsat for vold i hjemmet. Det kan dog konkluderes, på tværs af omfangsundersøgelser, at problemet har et betydeligt omfang:
En ny dansk undersøgelse viser at ca. 13 pct. af småbørn (9 måneder til 3 år) har været udsat for mindst én form for hårdhændet opdragelse eller vold (dask, rusk, smæk eller er blevet slået) i løbet af de seneste to måneder (Rayce et al. 2021).
En undersøgelse af Børns Vilkår estimerer, at omkring 22 pct. af børn i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet det seneste år. Det svarer til, at der i en 8. klasse med 28 elever i gennemsnit sidder seks børn, der har været udsat for fysisk vold i hjemmet i løbet af det seneste år. Undersøgelsen viser også, at omkring 23 pct. af elever i 8. klasse har oplevet psykisk vold indenfor det seneste år (Børns vilkår 2022).
En undersøgelse fra VIVE estimerer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt børn, at 4 pct. har oplevet vold mellem deres forældre indenfor det seneste år (Oldrup et al. 2016).
En anden dansk undersøgelse, der har undersøgt børn på krisecentre, viser, at størstedelen af børnene havde oplevet hændelser med vold (Ottosen et al. 2020).
8 gode råd til din samtale med et barn, som, du er bekymret for, oplever vold i hjemmet
Rådene er generelle og skal tilpasses barnets modenhed og den konkrete situation.
• Sæt god tid af til samtalen og find et sted, hvor I ikke bliver forstyrret. Sørg for at have god tid, når du starter samtalen og fortæl barnet, hvad det er, du vil tale om og hvorfor
• Stil ikke ledende spørgsmål, og tag afsæt i årsagen til din bekymring. Det er vigtigt ikke at lægge ordene i munden på barnet. Spørg derfor ind til den adfærd eller det udsagn hos barnet, der gør, at du er bekymret for barnet. Du kan starte med åbne spørgsmål og herefter blive mere konkret. Du kan f.eks. spørge: Hvad sker der, når far bliver vred? Hvad siger mor, når hun siger grimme ord til dig?
• Vær lyttende, rolig og støttende. Det er vigtigt, at du kan bevare roen, og du bør derfor være opmærksom på at dæmpe de ubehagelige følelsesmæssige reaktioner, som barnets fortælling eventuelt kan vække i dig. Din opgave er at fremstå opmærksom, nærværende og lyttende
• Vis forståelse for den loyalitetskonflikt, barnet kan føle ift. forældrene. Du bør lytte til barnet uden at tale negativt om forældrene og give plads til og rumme de mange dilemmaer, som børn står i. Du kan f.eks. fortælle, at det også handler om at hjælpe forældrene til at kunne passe ordentligt på barnet
• Spejl barnets oplevelser i andres erfaringer. Fortæl barnet, at barnet ikke står alene med sine oplevelser. Du kan f.eks. sige: ”Jeg har talt med andre børn, der har oplevet noget af det samme som dig. De har også været kede af det og haft brug for nogen at snakke med”
• Lov ikke noget, du ikke kan holde. Du skal ikke love barnet, at du vil holde det, barnet fortæller, hemmeligt, men du kan love, at du fortæller barnet, hvad du går videre med. Vær opmærksom på, at du kun kan udtale dig om, hvad du selv vil gøre efter jeres samtale. Du kan derfor ikke love barnet, hvad der kommer til at ske, fordi det ikke er dig, der skal vurdere sagen og træffe afgørelsen
• Bekræft barnet i, at konflikter eller vold i hjemmet aldrig er barnets skyld. Mange børn føler skyld og skam, når der er vold i hjemmet, og derfor er det vigtigt at understrege overfor barnet, at konflikter og vold i hjemmet aldrig er barnets skyld
• Gentag, hvad du har hørt og giv information om, hvad der vil ske fremadrettet. Det er vigtigt, at barnet føler sig set og hørt, og at du, i din genfortælling af det, barnet har fortalt, bruger nogle af de samme vendinger, som barnet har brugt om sine oplevelser. Sørg for at anerkende barnet for at have fortalt om sine oplevelser. Fortæl barnet, hvad dit næste skridt er. Det er meget forskelligt, hvad børn og unge har brug for i denne situation (eksempelvis hvor hurtigt der skal handles), så vær nysgerrig og undersøgende og gå i dialog med barnet om det
Voldens konsekvenser
Uanset hvilken voldsform barnet bliver udsat for eller overværer, skaber det en utryghed i hjemmet og hos barnet. Utrygheden har konsekvenser for barnets udvikling og trivsel, og konsekvenserne kan være vidtgående, langvarige og sætte spor ind i voksenlivet.
Blandt gravide, som udsættes for vold, øges risikoen for at føde for tidligt eller for at føde et barn med lav fødselsvægt (Sundhedsstyrelsen 2024). Vold i nære relationer er også identificeret som en af flere risikofaktorer for fødselsdepression (Andersen et al. 2023).
Børn født af mødre, der har været udsat for vold, er i risiko for, at det påvirker deres vækstmønster, og barnet kan udvise reguleringsvanskeligheder. Niveauerne af stressrelaterede hormoner stiger hos barnet, og der er risiko for toksisk stress. Det kan påvirke barnets nervesystem og skade indlæring, adfærd og sundhed (Daníelsdóttir et al. 2020). Børn eksponeret for vold i hjemmet har også en øget risiko for at opleve vanskeligheder i skolen. Det kan være i form af adfærdsproblemer, hyperaktivitet, social tilbagetrukkenhed, skolefravær og indlæringsvanskeligheder.
Disse børn er også i øget risiko for at blive diagnosticeret med PTSD. Undersøgelser viser desuden, at det at blive udsat for vold i barndommen øger risikoen for at blive udsat for eller udøve partnervold i voksenlivet (Aner et al. 2023).
Fælles for voldsformerne er altså, at de er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer barnets udvikling, trivsel og sundhed i fare. Det er derfor vigtigt, at du som sundhedsplejerske er opmærksom på de forskellige måder, hvorpå vold kan komme til udtryk, så du er bedre i stand til at genkende faresignaler og ved, hvordan du kan og skal reagere og handle.
Børn, der har været udsat for vold, kan have en følelse af, at det er deres egen skyld, og at det er dem, der har gjort noget forkert
Tegn på vold
Der kan være lige så mange tegn på, at et barn oplever vold i hjemmet, som der er børn. Det er derfor ikke muligt at lave en udtømmende liste over tegn. Alligevel kan eksempler på, hvordan børn kan reagere skærpe din opmærksom på børn, der oplever vold i hjemmet. De tegn, som både spædbarnet og de større børn udviser, er oftest ikke specifikke for vold, men indgår i en samlet vurdering.
Hvis barnet overværer vold mod dets omsorgsperson(er), er der risiko for, at barnets sundhed, trivsel og udvikling påvirkes negativt. Yderligere er det vigtigt at være opmærksom på, at risikoen for, at barnet selv bliver udsat for vold, er større, når der er vold mellem forældrene.
Tegn hos et spædbarn kan være, at barnet græder meget, er uroligt og svær at trøste. Der kan være forstyrrelser i kontakten, f.eks. manglende øjenkontakt.
Der kan være forstyrrelser i søvnmønster, manglende vækst og manglende vægtstigning, udviklingsforsinkelse, passivitet, utryghed og separationsvanskeligheder.
De større børn kan være præget af tvivl om egne færdigheder og udvise lavt selvværd. De kan have vanskeligt ved at træffe beslutninger og være udfordret i leg og det faglige arbejde i skolen. De kan virke ukoncentrerede og have svært ved at holde fokus og indoptage læring, fordi hjernen er i alarmberedskab. Hvis et barn er i forhøjet alarmberedskab, kan det også komme til udtryk som en overreaktion på almindelige krav, grænser, stemninger og konflikter, eller ved at barnet farer sammen ved pludselige bevægelser og lyde.
Andre børn kan modsat fremstå nærmest for ’overtilpassede’ eller ’oversamarbejdende’, f.eks. ved at være meget velforberedte og overpræstere i skolen, undlade diskussion og ikke opsøge hjælp, hvis de har problemer.
Andre børn kan virke fjerne, indadvendte og være følelsesmæssigt eller mentalt dis-tancerede, ligesom de kan søge tilflugt i en fantasiverden (Lev Uden Vold 2023).
Fysiske mærker på kroppen kan være tegn på, at børn er udsat for fysisk vold. Det er f.eks. blå mærker, bidemærker, brandmærker eller sår på kroppen. Blå mærker opstår gerne på de dele af kroppen, hvor huden er tæt på knogler, f.eks. knæ, albuer og skinneben, mens det er sjældnere, at blå mærker opstår på overkroppen, overarme, lår, bagdel, kønsorganer, nakke, kinder og ører. Mærker og skader alle steder på kroppen kan være opstået som følge af naturlige uheld, men generelt er det værd at være opmærksom, hvis barnet eller dets forældre eller omsorgspersoner giver manglende, utilstrækkelig eller usandsynlig forklaring på barnets fysiske skader, eller hvis barnet gentagne gange kommer til skade. Fysiske mærker såsom snitsår, stik- eller brand-
mærker kan også være tegn på selvskadende adfærd, der ligeledes kan være et tegn på alvorlig mistrivsel f.eks. udløst af vold (Ottosen and Henze-Pedersen 2021).
Den professionelle tvivl
Som sundhedsplejerske kan du blive opmærksom på mistrivsel hos et barn, som du skal reagere på. Du har ikke altid en konkret og sikker viden om, hvad der sker i hjemmet, og du kan være i tvivl om, om et barn udsættes for eller overværer vold, fordi tegnene ofte er diffuse og flertydige. Tvivlen er derfor et vilkår, men det er vigtigt, at tvivlen ikke bliver en barriere for at handle. Tvivl er et grundvilkår i arbejdet med bekymring og mistanke om vold, og den kan være både konstruktiv og professionel. Du bør ikke stå alene med din tvivl og bekymring, da dialog og åbenhed kan være med til at sætte en professionel ramme for tvivlen (Socialstyrelsen, 2022).
Husk at det er en specialistopgave at afdække, om et barn udsættes for vold. Din opgave som sundhedsplejerske er at vurdere din bekymring og at underrette, hvis du har mistanke eller konkret viden om, at et barn oplever vold eller overgreb.
Børnene kan også være bange for konsekvenserne ved at fortælle om, hvad der foregår i hjemmet
Vold kan være svært at tale om
Ofte fortæller børn det ikke til andre, hvis de er udsat for vold i hjemmet. En undersøgelse fra 2016 viser, at under halvdelen af de unge, der havde været udsat for eller overværet vold i hjemmet, havde talt med andre om deres oplevelser. Når de havde fortalt om deres oplevelser, var det oftest til en ven (Oldrup et al. 2016).
Børn kan føle, at det er skamfuldt og pinligt, at de oplever vold i hjemmet. Børn, der har været udsat for vold, kan have en følelse af, at det er deres egen skyld, og at det er dem, der har gjort noget forkert. I nogle tilfælde ved børnene ikke, at de handlinger, de udsættes for, er forkerte. Det kan f.eks. være, hvis volden er blevet normaliseret, og børnenes hverdag har været præget af en høj grad af uforudsigelighed. Det kan også være svært for børnene at erkende og sætte ord på voldserfaringer, hvis volden er subtil som f.eks. psykisk vold.
Børnene kan også være bange for konsekvenserne ved at fortælle om, hvad der foregår i hjemmet. Forældre er børns primære omsorgspersoner og børn er fysisk, psykisk og emotionelt afhængige af deres forældre for at klare sig.
Når forældrene udøver vold, betyder det, at de voksne, der burde give børnene tryghed, samtidig er dem, der gør dem bange. Alligevel føler børn oftest en stor loyalitet og kærlighed til deres forældre, uanset hvad forældrene har gjort, og derfor kan frygten for afvisning eller tab af kærlighed overskygge alt andet. I nogle tilfælde kan børnene også være bange for forældrenes reaktioner, og de kan frygte at blive straffet, hvis de fortæller om det, der foregår derhjemme. Børnene kan også være bange for, at de ikke vil blive troet på, hvis de fortæller om vold i hjemmet eller på deres anbringelsessted.
Børn, der oplever vold i hjemmet, har brug for, at de voksne omkring dem lægger mærke til, hvordan de har det, og tager fat i dem, når de ser, at de ikke trives. De har brug for, at der er nogle voksne, som spørger ind til deres oplevelser og møder dem med
forståelse, accept og anerkendelse.
For forældre, der udsættes for eller udøver partnervold, kan det også være svært at tale om. Det kan f.eks. opleves som værende skamfuldt, at ens partner udsætter en for vold. Andre kan frygte, at de ikke vil blive
troet på eller taget alvorligt. Den voldsudsatte forældre kan også være tynget af selvbebrejdelse og føle, at volden er vedkommendes egen skyld, ligesom de kan have ambivalente følelser og på trods af volden fortsat elske og nære omsorg for sin partner. Voldsudsatte forældre kan desuden frygte, at det kan have konsekvenser for deres børn, hvis volden bliver kendt og registreret hos politi eller sociale myndigheder – f.eks. at de mister forældremyndigheden over børnene, eller at informationer om partnervold kan blive brugt imod dem. Dertil kommer, at det for de fleste tager tid at erkende, at man er udsat for partnervold, og at man har brug for hjælp (Lev Uden Vold 2021).
Sundhedsstyrelsens tilgang: opsporing og indsatser målrettet vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre
Regeringen har med National Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026 en ambition om, at færre børn skal vokse op med vold, og flere af initiativerne har fokus på svangreomsorgen og sundhedsplejen. Med afsæt i disse initiativer har Sundhedsstyrelsen i tæt samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udarbejdet rapporten ‘Vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre – Fagligt grundlag for opsporing og indsatser’ samt håndbøger til sundhedsprofessionelle om opsporing af og indsatser målrettet vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter hos gravide, kommende og nye forældre.
Der er et særligt fokus på gravide, kommende og nye forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som kan have særlige behov, og derfor er vigtigt at være opmærksomme på i tilrettelæggelsen af sundhedstilbud samt i det enkelte møde for at fremme lighed i sundhed.
I samarbejde med Københavns Professionshøjskole og VIA University College udbydes både grundkurser og overbygningskurser i hele landet til bl.a. sundhedsplejersker og jordemødre.
Herudover planlægges informationsmøder målrettet sundhedsplanlæggere og ledere. Der er udbudt en pulje til udvikling af indsatser. Alt materialet inkl. kursustilmelding kan du finde på www.sst.dk/vold.
Hvorfor opspore i sundhedsplejen?
Mødet med gravide, kommende og nye forældre giver en unik mulighed for at identificere og støtte de mennesker, som er udsat for eller udøver vold i nære relationer. Mange gravide har håb og drømme om et kommende familieliv, og er ofte mere åbne for at tale om vold.
Systematisk opsporing er mere effektiv til at opspore vold i nære
relationer sammenlignet med individuel opsporing. At spørge til vold kan have en forebyggende effekt og starte en erkendelsesproces hos den udsatte. Mange skal spørges flere gange, før de erkender eller vælger at fortælle, at de er eller har været udsat for vold.
Ved at opspore og målrette indsatser mod vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre kan sundhedsvæsnet bidrage til at fremme både børns og voksnes trivsel og styrke deres fysiske og psykiske helbred.
Hvordan opspore i sundhedsplejen?
Der, hvor der foreligger en ledelsesmæssig beslutning om at arbejde systematisk med opsporing og indsatser, foreslår Sundhedsstyrelsen følgende tilgang, som beskrives i Håndbog om opsporing i sundhedsplejen.
Opsporing af vold i nære relationer i sundhedsplejen foreslås at finde sted i forbindelse med sundhedsplejerske-
besøg i barnets anden levemåned og eventuelt også ved sundhedsplejerskebesøg i barnets ottende til tiende levemåned.
Det foreslås, at der systematisk anvendes et spørgeskema, f.eks. Parent Screening Questionnaire (PSQ-S), der kan udfyldes af borgeren forud for eller under besøget. Det kan udfyldes sammen med sundhedsplejersken eller spørgsmålene kan anvendes mundtligt af sundhedsplejersken.
Før der spørges ind til vold, skal sikkerheden for både dig som sundhedsplejerske og barnet og forælderen være tilstrækkelig. Opsporing af vold bør derfor kun finde sted i et fortroligt og trygt rum, hvor kun den ene forælder er til stede. Hvis begge forældre eller andre pårørende er til stede, kan der i stedet spørges til familiemæssige forhold, herunder samliv, familiemønstre, eventuelle konflikter og håndtering af uoverensstemmelser.
Hvis den gravide er alene, og der derfor kan opspores for vold, bør samtalen indledes med sætninger, der afstigmatiserer emnet, efterfulgt af indirekte og åbne spørgsmål om vold. Se eksempler i håndbogen.
Ved at have kontinuerlig opmærksomhed på og observere tegn på vold samt spørge til vold gentagne gange og på forskellige måder, kan du være med til at så et frø og evt. opspore vold.
Det kan virke modstridende at skulle skabe et fortroligt og trygt rum uden tilstedeværelse af begge forældre, når vi på samme tid ønsker at ligestille og inddrage begge forældre i hele forløbet under graviditet, fødsel og barsel. Ved tvivl om eller tegn på vold vejer behovet for sikkerhed dog tungere, og der bør skabes et fortroligt rum uden
tilstedeværelse af partner eller andre nære relationer.
Hvis et barn bliver udsat for vold eller er vidne til vold i hjemmet eller der opstår mistanke herom – skal der ske underretning til de sociale myndigheder, jf. den skærpede underretningspligt (barnets lov § 133).
Ved tvivl eller for afklaring af rette indsats til den udsatte eller udøver kan sundhedsplejersken søge sparring ved:
• En socialrådgiver, ressourceperson med erfaring eller ledelsen
• Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888 (døgnåbent) eller på
www.levudenvold.dk
Den nationale sikkerhedskonsulentordning i tilfælde af æresrelaterede konflikter
Se håndbog for detaljeret beskrivelse af, hvad sundhedsplejen bør være opmærksom på ifm. opfølgning på identifikation eller tvivl om vold.
www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Vold/Haandbog-til-sundhedsplejen.ashx
Referencer
Andersen MM, Videbech P, Cvetanovska E, Folker AP (2023).
Fødselsdepression og stigmatisering, Ugeskrift for læger, 2023.
Aner, L.G., Salka, J. og Holm Johansen, K.B. (2023): Vold gennem livet – En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet. Lev Uden Vold.
Børns Vilkår (2022). Svigt af børn i Danmark – status 2022.
Daníelsdóttir S, Ingudóttir J. (2020): The First 1000 Days in the Nordic Countries: A Situation Analysis. Center of the Developing Child –
Harvard University.
Lev Uden Vold (2021): Hvordan opsporer og håndterer jeg sager om partnervold? En håndbog til kommunale sagsbehandlere.
Lev Uden Vold (2023): Hvordan opdager jeg, at et barn oplever vold i hjemmet, og hvordan kan jeg hjælpe barnet? En håndbog til lærere og pædagoger i skoler og fritidsordninger.
Oldrup, Helene, Mogens Nygaard Christoffersen, Ida Lykke Kristiansen, and Stine Vernstrøm Østergaard (2016). Vold Og Seksuelle Overgreb Mod Børn Og Unge i Danmark 2016. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ottosen, Mai Heide, Signe Frederiksen, and Sofie Henze-Pedersen (2020). Psykisk Vold Mod Børn i Hjemmet. Et Vidensgrundlag. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ottosen, Mai Heide and Sofie Henze-Pedersen (2021). Fysisk Vold og Seksuelle Overgreb Mod Børn. En Vidensopsamling. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Rayce, S.B., Hansen, A.T., Mikkelsen, M., Pontoppidan, M. (2021): SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet: Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater fra første dataindsamling 2017/2018. VIVE – det nationale forsknings- og Analysecenter for velfærd.
Socialstyrelsen (2022): Den professionelle tvivl. En håndbog om tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge.
Sundhedsstyrelsen (2024): Vold i nære relationer hos gravide,
kommende og nye forældre- Fagligt grundlag for opsporing og
indsatser.
