Hjem » Artikler »Vejning af skolebørnene – skal vi fortsat det?

Forfatter: Berit L Heitmann
Fotograf: Adobe stock, Anne-Li Engström
Magasin: Sundhedsplejersken 4 2022
Udgivet: 25. september 2022

Vejning af skolebørnene – skal vi fortsat det?

I Danmark har vi siden 1930’erne gennemført regelmæssige skolehelbredsundersøgelser, inkl. måling af højde og vægt. I mange år blev målingerne foretaget på hvert klassetrin, mens de i dag foretages 2-3 gange i løbet af skoleforløbet. 

Målingerne fortæller om børnenes generelle sundhedstilstand og bruges bl.a. til at planlægge samfundsmæssige indsatser. Regelmæssig højde- og vægtmåling kan have såvel positive som mulige utilsigtede effekter, og fra forskellige sider diskuteres det, om vi skal eller ikke skal fortsætte skolemålingerne. Dette indlæg vil, på baggrund af videnskabelig litteratur, diskutere, hvilke konsekvenser et evt. ophør med vejning og højdemåling kan have for barnet og for samfundet generelt.

I sommeren 2020 besluttede man i Kolding Kommune at stoppe skolevejningen.(1)

Der var bekymring for, om vejningen kunne have betydning for børnenes selvopfattelse og for deres forhold til mad, krop, vægt, bevægelse og selvværd. I en følgende artikel i Jyske Vestkysten udtalte Ditte Priebe Jønsson til avisen, at vejningen fylder uforholdsmæssigt meget i samtalerne med sundhedsplejersken, og at eleverne sammenligner, hvor de ligger på vægtkurverne, og bruger det som parameter for, om de er ‘normale’ eller ‘unormale’.(2) På den baggrund ønskede man i kommunen større fokus i sundhedsplejen på trivsel og den generelle sundhed end på vejning og vægt. Sundhedsstyrelsen gik ind i sagen, og ca. et år senere blev vejningerne genoptaget. Sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen, Annette Poulsen, udtalte i en efterfølgende artikel i Jyske Vestkysten, at vægten er en indikator for sundhed og trivsel, og at det er vigtigt at følge alle børns vægtudvikling, så der kan sættes forskellige nationale indsatser i gang. Desuden, at det er vigtigt at kende til børnenes vægt i det opsporende arbejde, så der kan gribes ind, inden det normalvægtige barn bliver overvægtigt og for at forebygge, at det overvægtige barn bliver overvægtig voksen.(3)

Der er kun publiceret relativt få videnskabelige undersøgelser om, hvordan og hvornår skolevejning påvirker børnenes selvopfattelse, og ingen af disse undersøgelser er foregået i en dansk sammenhæng. Resultaterne fra de tidligere udenlandske undersøgelser er ikke konsistente, og mange tidlige undersøgelserne er såkaldte casestudier, hvor resultaterne ofte er svære at generalisere fra.(4)

Et nyligt større amerikansk interventionsstudie fra 2021 undersøgte holdninger til skolevejning hos børn i 3.-7. klasse og deres forældre. Denne undersøgelse understøtter i nogen grad bekymringen for, at skolevægtmåling kan påvirke børnenes selvopfattelse og deres forhold til kroppen, og samtidig viste undersøgelsen også, at hverken selve vejningen, eller om forældrene fik besked om vægten, havde betydning for barnets vægtudvikling de næste par år.(5) Studiet var en større cluster-randomiseret kontrolleret intervention omfattende 28.641 elever fra 79 skoler i Californien, USA, hvor eleverne i 3.-7. klasse blev randomiseret til tre grupper: Enten ingen BMI-måling (kontrolgruppen) eller BMImåling og årlig information til forældrene om barnets BMI (screening and reporting) eller kun BMI-måling og blev fulgt over 1 og 2 år.

Interventionsundersøgelsen viste mere konkret, at elever, som fik målt vægt i skolen, efterfølgende var mindre tilfredse med deres egen vægt (weight satisfaction), end elever, der ikke blev vejet i skolen(4). Interventionen viste imidlertid også en mindre grad bekymrende vægtadfærd (concerning weight control behaviors – dieting/skipping meals) hos de elever, som fik målt vægt end hos dem, der ikke fik målt vægt. Endelig viste studiet, at elever, der ved skolevejningen blev fundet undervægtige, efterfølgende tog mere på i vægt, hvis deres forældre fik information om deres undervægt (se faktaboks nedenfor).

Et andet større observationsstudie fra samme amerikanske forskergruppe viste ydermere, at forældres holdning til, om man ønskede skolevejning, ikke afhang af deres barns alder og klassetrin, men viste også at jo ældre børnene blev, jo sjældnere ønskede forældrene at få tilbagemeldinger fra skolen om barnets vægt.(4) Desuden var barnets vægt ikke af betydning for, om forældrene var for eller imod skolevejning. Forældre med overvægt var hyppigere imod skolevejning end forældre med normalvægt.

Der er et klart behov for at få undersøgt, om skolevejning i en dansk kontekst kan bidrage til at øge stigmatiseringen af børn med overvægt og til at få afdækket, om forældre og sundhedspersonale generelt er imod skolevejningerne. Hvis det viser sig, at dette er tilfældet, bør det dels undersøges, om der kan lægges mindre fokus på selve vejningen af det enkelte barn og samtidig undersøges, hvordan kommunikationen til barn og forældre kan optimeres og afstigmatiseres.

Vægten er også en indikator for sundhed og trivsel, og det er vigtigt at følge børns vægtudvikling, så der kan sættes forskellige indsatser i gang. Der pågår pt. en række initiativer med formålet at afdække disse forhold i en dansk kontekst. Det bliver spændende at følge resultaterne fra disse undersøgelser, som forventes offentliggjort i løbet af det kommende års tid.

Berit L. Heitmann

Professor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet og Forskningschef på Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital.

Kilder

  1. Slut med at veje skolebørn: I Kolding skal der mere fokus på barnets generelle trivsel TV SYD: 2. juli 2020
  2. Trods påbud om vejning: Vægten skal stadig fylde så lidt som muligt i Koldings skolesundhedspleje. Sundhedsmonitor.dk: 3. november 2021
  3. Skolebørn i Kolding har det seneste år ikke skullet vejes hos sundhedsplejersken, men nu tvinger Sundhedsstyrelsen dem tilbage på badevægten. Jyske Vestkysten, 13. oktober 2021
  4. Parents underestimation of Child Weight Status and attitudes towards BMI screening. Linchey et al, Health Beh Policy Rev, 2019
  5. Effects of School Based Body Mass Index Reporting in California Public Schools. A randomized clinical trial. Madsen et al. JAMA Pediatrics: 2021;175(3):251-259

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.