Hjem » Artikler »Sundhedsplejerskers sundhedsretlige pligter

Forfatter: Anna Murphy
Fotograf: Lena Rønsholdt
Udgivet: 03. juni 2015

Sundhedsplejerskers sundhedsretlige pligter

Sundhedsplejersker er som sygeplejersker autoriseret i henhold til autorisations-loven[1], hvorefter uddannelse som sygeplejerske giver autorisation. Som autoriseret sundhedsperson er man underlagt en række forpligtelser, herunder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed[2]. Det er ikke let at vide, hvor denne pligt begynder eller ender, især ikke i en sundhedsfaglig verden, der er i rivende udvikling. Pligten indebærer derfor en forpligtelse til at holde sig fagligt opdateret, således at man altid giver patienterne en behandling, der er almindelig faglig anerkendt. Det indebærer en pligt til at følge med sit fag og til at følge de udmeldinger, der måtte komme fra de centrale myndigheder.

For sundhedsplejersker kunne det for eksempel være vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, som Sundhedsstyrelsen har udsendt i 2011. Vejledningen beskriver som udgangspunkt, hvordan kommunalbestyrelsen og almen praksis bedst muligt kan tilrettelægge sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats, således at bestemmelserne i sundhedsloven og i den tilknyttede bekendtgørelse bliver opfyldt[3].

Om end vejledningen som udgangspunkt retter sig mod de planlæggende myndigheder, beskriver den også i nogle tilfælde, hvordan en sundhedsplejerske skal udføre sit arbejde, og hvad den pågældende i sit arbejde skal fokusere på[4]. Som et eksempel herpå kan nævnes vejledningens punk 9. 4, hvoraf fremgår, at måling af hovedomfang er et vigtigt redskab i de forebyggende undersøgelser hos sundhedsplejerske og i almen praksis, og at målingerne foretages af sundhedsplejersken ved alle besøg i første leveår og i almen praksis ved alle lovpligtige forebyggende undersøgelser, indtil barnet er 3 år. Sådan er de faglige retningslinjer i dag, men sådan var det ikke tidligere. Det dagældende Patientklagenævn kritiserede f.eks. i 2003 en sundhedsplejerske i forbindelse med hendes undersøgelser af en nyfødt pige[5]. Sundhedsplejersken havde ved sine undersøgelser af pigen bl.a. målt pigens hovedomfang og havde i forbindelse hermed ikke være opmærksom på, at hovedomfanget var steget ud over det normale. Efterfølgende fandt man ud af, at pigen havde en forøget væskeansamling i hulrummende i hjernen. Nævnet udtalte, at det ikke var en sundhedsplejerskes opgave at måle kranieomfang hos et barn iht. de gældende retningslinjer for sundhedsplejersker og for helbredsundersøgelser af børn hos praktiserende læge, men en læges opgave. Nævnet fandt dog, at når en sundhedsplejerske alligevel påtager sig opgaven, påtager den pågældende sundhedsplejerske sig også et fagligt ansvar for opgaven.

Man kan ikke alene ud af dette se, at de faglige retningslinjer ændrer sig, og at man skal være opmærksom herpå som autoriseret sundhedsperson. Men man kan også se, at man som autoriseret sundhedsperson bliver holdt ansvarlig for den sundhedsfaglige virksomhed, man foretager, herunder også selv hvis virksomheden ikke normalt bliver henregnet til at høre under det virksomhedsområde, man arbejder indenfor.

Men det er ikke gjort med det. Regionerne tilrettelægger graviditet, fødsel, barsel og støtte til familiedannelse i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Retningslinjerne herfor, som regionerne udarbejder, er sundhedsplejersken også forpligtet til at overholde, ellers kan det få ansættelsesretlig konsekvenser for den pågældende.

Hvis retningslinjerne således forskriver, at familier kan få besøg på bestemte tider i spædbarnets alder, skal sundhedsplejersken følge retningslinjerne som følge af sin ansættelse i regionen, uanset om den pågældende sundhedsplejerske måtte være enig heri eller ej. Sundhedsplejersken kan kun selv vælge, om hun vil besøge familierne, hvis der i retningslinjerne måtte være indskrevet, at sundhedsplejerskerne kan skønne, om familien har behov for f.eks. yderligere besøg. Men selv hvor der er overladt et skøn til en sundhedsplejerske, kan vedkommende være opmærksom på, at man ikke blot kan skønne, som man kunne have lyst til, hvis der er faglige argumenter for, at man burde skønne på en bestemt måde, f.eks. hvor det kan være overladt til sundhedsplejersken at vurdere, om et barn skal have yderligere besøg grundet det hjemlige miljø.

En sundhedsplejerske er også forpligtet til at føre journaler[6]. Journaler føres som udgangspunkt af hensyn til patientsikkerheden, men de bruges også som et arbejdsredskab for de autoriserede sundhedspersoner, ligesom de bruges som dokumentation i f.eks. klagesager. For sundhedsplejersker kan dokumentation være særlig svær, da man både har ”Barnets Bog”, som er ment som et middel til at lette kommunikation mellem den kommunale sundhedstjeneste, den praktiserende læge og det øvrige sundhedsvæsen[7].

Barnets bog betragtes som et praktisk værktøj til opsamling og udveksling af informationer. De fleste sundhedsplejersker skriver om barnet i et sprog, som på et senere tidspunkt kan læses af barnet selv eller læses for barnet f.eks. ved indskolingssamtalen, hvorfor den af hensyn til barnet ikke indeholder negative oplysninger, herunder om forældrenes evne til at forvalte rollen som omsorgsgivere. Sådanne oplysninger vil fremgå af en sundhedsplejerskes journal.

Det fremgår også af en sag behandlet af det dagældende Patientklagenævn. Sundhedsstyrelsen indberettede en sundhedsplejerske til nævnet. Indberetningen omhandlede bl.a. sundhedsplejerskens dokumentation i ”Barnets bog” og i journalen af sin bekymring over en nyfødt piges trivsel[8]. Sundhedsplejersken have noteret i Barnets Bog, at pigen ved et besøg var i fin pleje og havde god trivsel samt livlige bevægelser. Hun havde endvidere noteret ved et andet besøg, at der var tale om en livlig pige, der pludrede samt at hun havde vejledt om legested på gulvet og om at sove i egen seng, og hun anbefalede forældrene at tage kontakt til en psykolog med henblik på løsning af deres indbyrdes problemer. Sundhedsplejersken havde i sine egne notater ”refleksion og opfølgning på besøg” anført, at pigens forældre havde problemer indbyrdes, og at hun var bekymret for moderens psykiske tilstand, herunder hvorledes dette ville kunne påvirke barnet. Det var nævnets opfattelse, at Barnets Bog er beregnet til korte beskrivelser og stikord vedrørende barnets udvikling og de anbefalinger og vejledninger, der er givet under besøget, samt at en sundhedsplejerske sædvanligvis ikke dér vil gøre notater om mor/ barn samspillet eller om konflikter mellem forældrene eller moderens psykiske tilstand, da den – som navnet antyder – vedrører barnets tilstand. Derimod er sundhedsplejerskens egen journal det arbejdsredskab, som bør anvendes til notater om forholdet til forældrene mv. Nævnet kritiserede derfor ikke sundhedsplejerskens dokumentation.

Afgørelsen viser endvidere, at journalen er sundhedsplejerskens mulighed for at dokumentere, hvad der er sket. I det omfang en sundhedsplejerske anfører i sin journal, hvad der er foregået i forbindelse med undersøgelsen af barnet, herunder hvilken information der er givet, vil der som udgangspunkt ikke blive givet kritik af hendes virksomhed. Journalen er sundhedsplejerskens mulighed for at løfte sin bevisbyrde for, hvad der er foregået. Det kan man tillige se ud af en anden afgørelse fra det dagældende Patientklagenævn fra 2009[9]. Her havde en familie klaget over en underretning, som sundhedsplejersken havde lavet til de kommunale myndigheder. Familien gjorde gældende, at sundhedsplejersken ikke have orienteret dem om hendes holdning til deres barns manglende udvikling. Sundhedsplejersken udtalte til sagen, at hun løbende havde orienteret dem herom og havde foreslået initiativer for at fremme barnets udvikling. Da der var modstridende oplysninger lagde nævnet journalen til grund, som afspejlede, at sundhedsplejersken havde informeret forældrene om barnets udvikling. Sundhedsplejersken fik herefter ikke kritik herfor.

Afslutningsvist er det også værd at nævne pligten til at indrapporterutilsigtede hændelser. Som det fremgår af sundhedsloven[10] har en sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, pligt til at rapportere hændelsen til kommunen. Ved utilsigtede hændelse forstås både kendte og ukendte hændelser og fejl, som enten har været årsag til skade eller kunne have været årsag hertil. Der er både tale om hændelse, som man selv er impliceret i, og hændelser som man observerer andre udføre eller som man senere bliver opmærksom på. Det kan være svært at vurdere, hvornår noget er en utilsigtet hændelse. Men et eksempel på en utilsigtet hændelse kunne være, at man overser en fødselsanmeldelse grundet fejl i IT-systemet, hvorfor barnet ikke får de undersøgelser, som Sundhedsstyrelsens vejledning foreskriver. Man kan tillige lade sig vejlede af, om hændelsen, man er i tvivl om skal indrapporteres, er af en sådan karakter, at man mener, at det er noget, der sagtens kunne ske andre steder, og at en indrapportering derfor vil kunne sikre læring, ikke kun lokalt, men også i andre kommuner.

Anna Murphy

Anna Murphy er jurist med speciale i sundhedsret. Arbejder til hverdag som Enhedschef i Region Hovedstaden for en sundhedsjuridisk enhed. Underviser på Københavns universitet, holder oplæg, ofte for DSR, og skriver bøger og artikler om sundhedsjuridiske forhold, herunder den kommenterede autorisationslov.

Noter

  1. Autorisationslovens § 54, hvorefter autorisation som sygeplejerske bl.a. meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen
  2. Autorisationslovens § 17, hvorefter en autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
  3. Sundhedslovens §§ 121 og 122 og Bekendtgørelse nr. 1344 af 3. december 2010 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge
  4. Vejledningens punkt 8.2 og punkt 8.3
  5. Offentliggørelsesnummer 0340913
  6. Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) og vejledning nr. 9019 af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser
  7. Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 1995.
  8. Offentliggørelsesnummer 0447211
  9. Offentliggørelsesnummer 54976
  10. Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 Sundhedsloven kapitel 61, samt bekendtgørelse n1. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelse i
    sundhedsvæsenet mv. og den tilknyttede vejledning nr. 1 af 3. januar 2001 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.