Reproduktiv vold er ofte usynlig i en nybagt familie

Forfatter: Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Specialkonsulent i Lev Uden Vold

Fotograf: Illustration: Niels Poulsen

Kvinder, der befinder sig i et parforhold med vold, vil ofte være særligt sårbare overfor deres partner før og efter fødslen. Organisationen Lev Uden Volds nye undersøgelse peger på, at der kan være brug for en skærpet opmærksomhed på partnervold og særligt reproduktiv vold i et parforhold, når sundhedsplejersken kommer på hjemmebesøg.

Reproduktiv vold – hvad er det?

I de senere år har partnervold fået stødt stigende opmærksomhed i samfundet. Der er blevet udviklet politiske handleplaner siden 2002, vi hører om enkeltpersoners erfaringer i medierne, og organisationer på området laver kampagner for at oplyse om de mange måder, som vold kan komme til udtryk på.

I organisationen Lev Uden Vold, der er Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer, arbejder vi bl.a. med at gennemføre undersøgelser og formidle viden til fagfolk. Mens fysisk, seksuel og psykisk vold efterhånden er blevet begreber, som fagpersoner kender til, viser vores seneste undersøgelse fra 2020 ’Veje mod et liv uden vold,’ at reproduktiv vold kan være en mere overset form for vold.

Reproduktiv vold er ikke nyt, da voldshandlingerne altid har eksisteret. Det nye begreb ’reproduktiv vold’ er derimod et forsøg på at sætte ord på voldshandlinger, som hidtil er gået under radaren. Den reproduktive vold går på tværs af seksuel, fysisk og psykisk vold, og fælles for voldshandlingerne er, at partneren udnytter eller ignorerer den fysiologiske og følelsesmæssige sårbarhed, som kvinder oplever under og efter graviditet.

I vores undersøgelse er der eksempler på kvinder, der bliver presset til at udføre tunge fysiske opgaver trods bækkenløsning, og der er eksempler på, at partneren udøver psykisk vold ved at udnytte barnets behov for amning og nærhed til kvinden. Det kan f.eks. være, at partneren tager barnet fra kvinden, når hun er ved at trøste det eller er væk med barnet i flere timer uden at fortælle hvor. Der er også eksempler på, at kvinder har følt sig presset til eller har været tvunget til at have ’sex’ på trods af smerter under graviditet.

”Det første, der skete, var, at jeg ikke ville i seng med ham, fordi jeg havde det hamrende dårligt [på grund af graviditeten]. Jeg var træt, jeg arbejdede virkelig, virkelig meget, og jeg havde overhovedet ikke lyst til det [sex]. Det blev så gennemtvunget. Det var en meget ubehagelig oplevelse. Jeg gjorde ikke noget, fordi jeg var bange for, om det ville skade barnet. Og efter første gang, så skete det flere gange.”
(Kvinde, som har været udsat for partnervold, herunder reproduktiv vold under og efter fødslen).

I vores seneste undersøgelse har 10 ud af de 16 voldsudsatte kvinder, som vi har interviewet, oplevet forskellige former for reproduktiv vold.

Mødet med sundhedsplejersken

I vores undersøgelse beskriver størstedelen af de voldsudsatte kvinder erfaringer med at have besøg af en sundhedsplejerske efter fødslen. Fælles for kvinderne er dog, at de har savnet, at sundhedsplejersken spurgte mere vedholdende ind til deres trivsel og samlivet med partneren. For en nybagt mor er der mange nye følelser og opgaver, og når man som kvinde udsættes for reproduktiv vold, øges belastningen yderligere. Det kan gøre det sværere for kvinden at fokusere på rollen som mor.

Sundhedsplejersker har en helt unik rolle, hvor det er muligt at komme ind i familiens hjem og observere samlivsdynamikken. Derfor kan en sundhedsplejerske spille en central rolle i at opspore partnervold, fordi det bliver muligt at komme helt tæt på en familie og opbygge tillid til især kvinderne over tid.

I vores undersøgelse er det kun i enkelte tilfælde, at en sundhedsplejerske bliver opmærksom på, at kvinden udsættes for vold af partneren. I disse tilfælde har sundhedsplejersken spillet en afgørende rolle for kvindens vej til et liv uden vold, fordi hun har fået støtte til at få hjælp gennem kommune og specialiserede tilbud.

De små tegn på vold

Der er mange mindre omstændigheder, som umiddelbart kan forekomme ubetydelige, men som kan være tegn på vold i et parforhold. For at blive opmærksom på vold og særligt reproduktiv vold, gælder det om at lægge de små tegn sammen. Det kan være en bemærkning fra kvinden om, at hun føler sig trist til mode, at hun føler sig alene med opgaverne i hjemmet, at hun savner omsorg, at hun er bekymret for partnerens måde at være sammen med deres barn på, eller at partneren er aggressiv og uengageret.

For kvinderne i undersøgelsen er det alt sammen måder, hvorpå de har forsøgt at italesætte deres mistrivsel uden at tale direkte om volden. Derfor kan man ved at være opmærksom på og forfølge de tegn på mistrivsel, som kan dukke op, blive i stand til at afklare, om der er vold i parforholdet.

I nogle tilfælde vil partneren fremstå engageret og kærlig, når sundhedsplejersken og andre kommer på besøg. Måske kan partneren også give udtryk for bekymring for moderens mentale helbred. Her er det væsentlig at være opmærksom på, hvad der er hønen og ægget. En kvinde, som bliver udsat for vold af sin partner, vil altid være påvirket af volden, og derfor er det vigtigt at undersøge, om mistrivslen er relateret til rollen som mor eller et udtryk for problemer i samlivet med partneren.

Samtidig kan det også være svært for kvinden at sætte ord på, at det, der foregår i hjemmet, er grænseoverskridende og voldeligt – særligt hvis hun ikke bliver spurgt, eller hvis partneren er til stede ved hvert besøg. Derfor er det afgørende at tale med kvinden alene.

”Hvordan har du det egentlig?”

Lev Uden Volds nye undersøgelse viser, at partneren har en tendens til at fokusere på sine egne behov. Det vil sige, hvad partneren har brug for og lyst til og ikke, hvad kvinden og barnet har behov for. Flere kvinder i undersøgelsen beskriver, at de ofte må tilsidesætte deres egne behov for at mindske partnerens jalousi, vredesudbrud og anklager og i stedet have fokus på at tilfredsstille partnerens behov for opmærksomhed og omsorg. Det kan f.eks. være ved at have ’sex,’ selvom hun ikke har lyst og oplever store smerter, eller det kan være ved at gå ture i timevis for at give barnet ro og kunne amme i fred.

Som sundhedsplejerske kan du være med til at gøre en afgørende forskel ved at spørge ind til tegn på mistrivsel. Selvom det kan være grænseoverskridende at spørge ind til samlivet, så er det et ønske fra de voldsudsatte kvinder i undersøgelsen. Når du spørger ind til, hvordan kvinden har det, udviser du omsorg. Overvej, hvordan der kan afholdes enesamtaler med kvinden og undgå at spørge til samlivet, mens partneren er der, da det vil kunne få repressalier for kvinden efter besøget. Hvis der er tegn på mistrivsel, kan det være en god idé at komme på besøg, når hun er alene eller komme på uanmeldt besøg. I samtaler med kvinden er det afgørende at give kvinden tid til at kunne fortælle om sit liv i et tempo, som hun er tryg ved. Du kan hjælpe kvinden ved at spørge ind til hendes oplevelse af samlivet:

  • Føler hun sig presset i forhold til noget i samlivet med partneren?
  • Oplever hun, at partneren kun har fokus på sine egne behov?
  • Har partneren udvist omsorg for hende efter fødslen – f.eks. støttet hende psykisk i rollen som mor og sikret, at hun ikke løfter tunge ting, hvis hun har fået kejsersnit?
  • Føler hun sig alene med opgaverne relateret til barnet?
  • Hvordan er deres sexliv – er der kun fokus på partnerens behov?
  • Hvordan er partnerens kontakt til barnet?
  • Er partneren jaloux på kvindens relation til barnet?
  • Har hun oplevet at blive straffet, skældt ud, skubbet, slået eller talt grimt til?
  • Er hun utryg i hjemmet?

Ved at stille spørgsmål, lytte og vise, at du tror på kvinden, er du med til at bekræfte kvinden i hendes virkelighedsopfattelse.

Det kan være et vigtigt skridt på vejen mod at få hjælp både til kvinden og til den voldsudøvende partner og dermed forebygge, at barnet vokser op i en familie med vold.

Der er hjælp at hente

Uanset hvilken faglig baggrund man har, kan man blive usikker på, hvordan man skal spørge til noget, som er så intimt som vold i et parforhold. Det kan være lige så grænseoverskridende at spørge til, som det kan være at fortælle om.

Organisationen Lev Uden Vold driver en national hotline, hvor rådgivere med specialviden indenfor vold i nære relationer sidder klar til at rådgive fagpersoner, voldsudsatte, voldsudøvere og pårørende om deres situation. Bliver du bekymret for en kvinde, men er i tvivl om, hvad du kan gøre, er du altid velkommen til at henvende dig og få sparring på din bekymring. Hvis du har mistanke om, at en kvinde er udsat for partnervold, kan du også henvise hende til vores hotline. Måske vil kvinden ikke handle direkte på de anvisninger, hun får om hjælp, men det vil uden tvivl være et vigtigt skridt mod at få hjælp.

På Lev Uden Volds hjemmeside kan du downloade en samtaleguide, som kan anvendes af alle fagpersoner. Derudover anbefaler vi, at arbejdspladsen udvikler en lokal handlingsplan, så alle medarbejdere ved, hvordan de skal reagere, når der er en mistanke om partnervold hos en borger.