Relationer der rykker

Forfatter: Trine Lund og Anne Linder

Fotograf: Adobe stock, Mikkel Hamann Jensen

Sundhedsplejen i programmernes tidsalder

Politisk set lever vi i en tid, hvor vi som samfund har et meget stort fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. Dette fokus bygger bl.a. på James Heckmanns økonomiske argumenter om, at investeringer i de helt små børn ”giver et langt større afkast end investeringer senere i livsforløbet” (Heckman, 2008). Økonomisk set er det altså en god investering at støtte udsatte børn tidligt – både fordi tidlige indsatser kan medvirke til at ophæve forskelle mellem børn i de første tre leveår, og fordi senere indsatser ser ud til at være mindre virksomme og omkostningseffektive end tidlige indsatser. Sagt på en anden måde, så er det billigere at forebygge tidligt end at rette op på problemerne senere i livet.

Denne viden har sat gang i en lavine af forebyggende programmer; f.eks. ‘En god start sammen’, ‘De utrolige år’, hvor omdrejningspunktet er forældregrupper, som undervises. Derudover er der også kommet flere screeningsmetoder i sundhedsplejerskens værktøjskasse, i mange kommuner screenes forældre med EPDS (Edinburgh post natal depression scale) og Gotland scalaen, for at sikre de nybagte forældres mentale sundhed. Børnenes sociale udvikling kan screenes med ADBB metoden fra 2 måneders alderen, så der kan ydes en tidlig indsats ved behov. Alle disse programmer sætter fokus på betydning af relationerne.

Men relationerne burde jo være selvfølgelige! Men, ”Det er vigtigt at huske, at når noget som indgå i vores hverdag, pludselig bliver aktuelt at diskutere, kan der være et tegn på, at det er ved at blive en mangelvare, det gælder f.eks. vand og omsorg, som er en selvfølge, når det er der, men et stort savn, hvis det får dårlig kvalitet eller forsvinder” (Dupont, 2008, s. 11). Men måske er kernen i det sundhedsfaglige arbejde efterhånden så presset af centrale og lokale krav om effektivitet og præstationer, at det at skabe relationer måske i sig selv er på vej til at blive en slags kunstværk. Sproget fra ICDPprogrammet (International Child Development Program) kan reducere risikoen for at vi får smidt relations arbejdet ud med badevandet. ICDP kan beskrives som de øvrige programmers moder – da effekten af de øvrige programmer er begrænset, hvis ikke selve det relationelle forhold mellem aktørerne er på plads, ligesom man i skolesammenhæng kan hævde, at alle trivsels- og læringsprogrammer er afhængige af de gode relationer.

ICDP – et ressoureorienteret sensitiveringsprogram

ICDP er et teori- og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. Programmets grundlæggende mål er at gøre forældre og andre omsorgspersoner mere sensitive overfor børns behov samt forbedre de voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser. Grundtanken i programmet er, at den bedste måde at hjælpe et barn på, er ved at hjælpe barnets omsorgspersoner – primært forældrene. Programmet er udviklet af de to norske psykologiprofessorer Karsten Hundeide og Henning Rye – oprindeligt som et udviklingsprogram til internationalt nødhjælpsarbejde. ICDP programmet indgår blandt andet i Norges nationale forældrevejlednings program og er centreret omkring de norske sundhedsplejersker. Og WHO Verdens sundhedsorganisation, benytter ICDP som et forebyggelsesprogram i arbejdet med børn med en høj psykosocial risiko.

Programmet har udformet tre sensitiveringsprincipper, der lidt forenklet betyder at ressourcer, relationer og refleksion står i centrum for arbejdet, sammen med de otte retningslinjer for et godt samspil. (Linder, 2018). Ressourcetanken udfoldes gennem en konkret indsamling af stjernestunder, der er glædesfyldte øjeblikke, der vitaliserer samspillet og dermed relation.

Grundtanken i denne tilgang er, at mennesker er tilbøjelige til at tænke i negative spiraler, og det kræver en målrettet indsats og strategi at gøre sig fri af sine negative tanker. Hvis de negative tanker bliver det normale, kan de overtage tankestrømmen, så der ikke bliver plads eller rum til livets glædesfyldte øjeblikke. Stjernestunderne er øjeblikke, hvor vi lykkes fagligt, øjeblikke som er meningsfulde og som “puster til den professionelle glæde”. Ved at samle på stjernestunder kan man finde de nødvendige kræfter til at skabe de forandringer der er nødvendig i samspillet.

De otte temaer for godt samspil

De otte temaer for godt samspil og de tre dialoger, der er beskrevet i ICDP-programmet, har som nævnt vist sig at kunne anvendes som en god faglig ramme til at arbejde professionelt med det relationelle forhold. Som nævnt tidligere er formålet med ICDP at gøre de voksne sensitive over for samspillet med børn.

Den emotionelle dialog

1. Vis glæde for barnet
2. Se barnets initiativ og juster dig
3. Inviter barnet til samspil – lyt og svar
4. Giv barnet anerkendelse for det barnet magter

Den meningsskabende og lærende dialog

5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelse og entusiasme
7. Fold barnets oplevelse ud – uddyb og forklar

Den guidende og vejledende dialog

8. Skab rammerne. Fortæl barnet hvad det må og skal og guid det trin for trin.

ICDP og sundhedsplejen

De otte samspilstemaer kan virke banale, men enkeltheden er programmets styrke, blandt andet når sundhedsplejersken skal formidle temaerne til forældre. Uanset forældrenes ressourcer, giver det mening for forældrene, når sundhedsplejersken f.eks. fortæller, at der er vigtigt at smile og vise glæde for barnet. Ligesom det er forståeligt at barnet lærer turtagning – gennem dialogen. Derfor skal forældrene både kunne invitere til dialog, men også lytte og svare.

Men det er ikke kun forældrene, der kan sensitiveres gennem ICDP-programmet. Relationer og sensitivitet er centralt for alle sundhedsplejersker, uanset om det er vejledning af forældre og/ eller skolebørn. Via ICDP’ens 8 samspilstemaer bevidstgøres sundhedsplejersken om de relationelle byggesten. Ofte er disse samspilstemaer indlejret i en tavs viden, og langt de fleste ved intuitivt, hvad de skal gøre for at opnå kontakt, men når man er bevidst om, hvad der virker relationsskabende, har man et gear mere, når man møder problematiske relationer. Alle sundhedsplejersker kommer ud for situationer, hvor det kan være svært at skabe et relationelt forhold, men med ICDP i sin faglige bagage, er der altid et ”gear til”, et samspilstema eller en dialogform, som man kan ” skrue på”. Det er den professionelles ansvar at få skabt en relation, der kan bære en vejledning eller en rådgivning. Gevinsten ved at bruge ICDP er dobbelt. Dels giver det den enkelte sundhedsplejerske et konkret tværfagligt sprog, som kan styrke faglighed, og dels kan samspilstemaerne formidles som konkrete handleanvisninger til de familier, som hun kommer i kontakt med i sit arbejde.

Kontakt før opgave

Kernen i ICDP-programmet er kontakt før opgave. Hvis du ikke får etableret en relationel forbindelse til borgeren/brugeren, kan du som sundhedsplejerske mestre nok så mange forskellige programmer og have en høj sundhedsfaglig viden uden at komme i mål med vejledningen. En grundtanke i ICDP er, at brugerne altid skal bevare deres kulturelle følsomhed, hvilket betyder, at man altid skal justere sine relationelle udfordringer til den andens bedste. Derved bliver det muligt at tilpasse ICDP programmet til sin specifikke målgruppe. Er vejledningsopgaven en skoleklasse, en enkelt elev, en familie, eller vejledning af en forælder med begrænset kognitiv kapacitet? Det er for så vidt ligegyldigt for den professionelle, der mestre ICDP sproget, tilpasser blot formidlingen af samspilstemaerne til opgaven og den aktuelle målgruppe. At have et sprog for det relationelle forhold styrker det sundhedsfaglige felt og kan skabe en konstruktiv dialog mellem mennesker.

Norsk forskning

ICDP er udbredt og gennemprøvet som forældrevejledningsprogram i Norge, og et forskningsprojekt fra 2018 dokumenterer, at sundhedsplejersker, der har gennemført en certificeret ICDP-uddannelse, anvender ICDP i deres vejledning og konsultationer. De oplever, at ICDP er anvendeligt som et fælles begrebsapparat for samspil og som et brugbart værktøj til at kvalificere observation, samtale, vejledning og dokumentation. Sundhedsplejerskerne fremhæver særligt tre styrker ved ICDP-programmet

  • ICDP giver sundhedsplejersken et nyttigt begrebsapparat til at italesætte samspil og relationer
  • ICDP giver sundhedsplejersken mulighed for at styrke forældrenes oplevelse af deres egen kompetence
  • ICDP giver forældrene mulighed for at se og forstå samspillet med deres barn.

Relationsbaseret forældrevejledning

Sundhedsplejen i Danmark er under forandring. Hjemmebesøgene til spædbørn, som er noget ganske særligt for den sundhedsfaglige profession, er under pres, og for at effektivisere og økonomisere tænkes der ofte i forældreuddannelse i grupper. Nye organisationsformer kalder på nye metoder. Efter norsk forbillede tilbydes der i Dansk center for ICDP uddannelse til fagprofessionelle – Relationsbaseret forældrevejledning. De otte temaer for godt samspil er udgangspunktet for forældreuddannelsen i grupper. Samspilstemaerne inddrages for at understøtte forældrenes sensitivitet, så de på en naturlig måde viser kærlighed, omsorg og empati for deres barn, men også tager ansvaret for et kærligt lederskab.

Målet for den relationsbaserede forældrevejledning i grupper er, at:

  • Øge forældrenes viden om deres barns behov – følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt
  • Skabe nye relationelle handlemuligheder
  • Give støtte til forældrenes refleksion over deres egen forældrerolle
  • Give støtte til at forstå den følelsesmæssige kommunikation

Undervisningen bliver tilpasset den enkelte forældregruppes formåen og situation.

ICDP- programmet er under konstant udvikling og omhandler nu ikke bare kontakten mellem børn og voksne. F.eks. arbejdes der aktuelt med at implementere ICDP ideerne i f.eks. norske fængsler og i den svenske ældrepleje. ICDP kan anvendes i alle relationsprofessioner. I Danmark anvendes ICDP som et kompetenceløft til mange forskellige relationsprofessioner, blandt andet: Dagplejere, pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker og andet socialog sundhedspersonale, hvilket øger kvaliteten af den tværfaglige indsats i kommunerne.

Anne Linder

Psykolog, forfatter og centerchef for Dansk Center for ICDP.

Hun underviser lærere og pædagoger, personalet på PPR-kontorer, sagsbehandlere i børne- og familieafdelinger, behandlingsinstitutioner, familieplejekonsulenter, plejefamilie, sundhedsplejersker m.fl. i professionelt relationsarbejde.

Hun er forfatter til en lang række bøger omkring professionelt relationsarbejde – en forståelse, der integrerer positiv psykologi, udviklingspsykologi og systemisk tænkning. Bøgerne er oversat til flere sprog.

Se mere www.danskcenterfor-icdp.dk

Trine Lund

Trine Lund er uddannet sundhedsplejerske, ICDP-træner og ADBB-supervisor.

Har de sidste 14 år arbejdet i Lolland Kommune. Har uddannet flere forskellige faggrupper, bl.a. sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejere ergo- og fysioterapeuter i ICDP.

Er medforfatter til bogen “Venskabsyoga. Trivselsfitness i skolen”, hvor ICDP kobles sammen med børneyoga.

Kilder

Dupont, Søren & Liberg, Ulla (2008) Atmosfæren i det pædagogiske arbejde. Roskilde universitetsforlag

Hackman, James (2008), School, skills and synapses. National Bureau of Economic, Massachusetts, Cambridge

Linder, Anne (2018) Professionelt relationsarbejde. Stjernestunder i det relationelle univers. Dafolo

www.sykepleien.no/forskning/2018/06helsesostre-bruker-programforeldreveiledning-aktivt-i-praksis