Nyt forskningsprojekt vil tættere på fødselsdepression

Forfatter: Seniorforsker Trine Munk-Olsen og postdoc Katja Glejsted Ingstrup, Center for Registerforskning, Aarhus BSS ved Aarhus Universitet

Fotograf: Adobe Stock

Tænk, hvis sundhedsplejersker havde et værktøj, der kunne forudsige, om en nybagt mor var i risikozonen for at udvikle en fødselsdepression. Tænk, hvis sundhedsplejersker kunne sætte ind med hjælp allerede inden, en fødselsdepression bryder ud. Det er målet for en et nyt dansk forskningsprojekt, hvor sundhedsplejerskernes rolle er helt central.

Hvert år bliver 8000-9000 mødre i Danmark ramt af en fødselsdepression. For disse kvinder bliver de lykkelige omstændigheder pludselig – og ofte uden varsel – i stedet ulykkelige, når barnet fødes. Det svarer til 10-15 procent af alle de kvinder, der føder et barn inden for et år.

Men desværre ved vi endnu ikke, hvad det er, der udløser en fødselsdepression. Den rammer tilsyneladende i flæng, og den kommer ofte uden varsel.

I et nyt, stort dansk forskningsprojekt vil vi nu forsøge at komme tættere på årsagerne til fødselsdepression og forhåbentlig blive i stand til at forudsige, hvilke mødre der har stor risiko for at udvikle den alvorlige sygdom. Projektet hedder HOPE, og alle mødre er inviteret til at deltage i projektet.

Sundhedsplejerskernes rolle i dette projekt er helt central. Ikke mindst som formidler af selve projektet over for mødrene men i endnu højere grad som den faggruppe, der efterfølgende skal få gavn af de resultater og værktøjer, som projektet forhåbentlig munder ud i.

Hvis jeres kommune gerne vil være med i projektet, kan forskerne bag projektet kontaktes

 

For yderligere oplysninger: Seniorforsker Trine Munk-Olsen Postdoc Katja Glejsted Ingstrup Center for Registerforskning, Aarhus BSS.

E: hope@econ.au.dk
M: 93 50 93 51
Web: www.hope.au.dk

Påvirker hele familien

Fødselsdepression påvirker barnet, moderen selv og resten af familien negativt, og i sjældne og alvorlige tilfælde kan moderen gøre skade på sig selv eller barnet.

Fødselsdepressioner har desværre også konsekvenser for barnets udvikling, da tilknytningen mellem mor og barn påvirkes eller forsinkes. Børnene bliver påvirket på både kort og lang sigt, og der ses psykologiske, sociale og udviklingsmæssige forstyrrelser samt en øget risiko for, at barnet selv kan udvikle depression senere i livet.

Hos mødrene med fødselsdepressioner er der en øget risiko for yderligere depressioner, både efter en ny graviditet eller på andre tidspunkter.

Det, som forskerne imidlertid mangler viden om, er, hvad der udløser en fødselsfødselsdepression, og hvem der er i fare for at blive ramt.

Vi ved, at mødre, der tidligere har haft en depression, har en højere risiko for også at få en fødselsdepression, men det rammer også kvinder, der aldrig har haft en depression. Umiddelbart ser det ud til, at det rammer tilfældigt, og at alle mødre uanset social status eller alder kan rammes.

Det overordnede formål med forskningsprojektet HOPE-fødselsdepression, er at blive bedre til at identificere kvinder i risiko for at udvikle fødselsdepression. Projektet, som er finansieret af Aarhus Universitets forskningsfond og Vilhelm Pedersens og hustrus mindelegat ønsker at sætte fokus på fødselsdepression både i forhold til risikofaktorer og konsekvenser hos mor og barn.

En app som forskningsværktøj

I forskningsprojektet beder forskerne så mange mødre i Danmark som overhovedet muligt – uanset hvornår de har født, og om de har haft en fødselsdepression eller ej – om at downloade appen Hope fødselsdepression og svare på en række spørgsmål.

Appen kan downloades fra både App Store (Apple) og Google Play (Android), og når man har downloadet appen deltager man i forskningsprojektet.

Appen indeholder blandt andet Edinburgh Postnatal Depression Scale. I dag anvendes EPDS som et udbredt og valideret værktøj til at identificere fødselsdepression i Danmark og mange andre lande i verden. Ved hjælp af kvinders deltagelse i projektet kan vi koble EPDS scoren med baggrundsoplysninger og diverse oplysninger fra danske sundhedsregistre.

Værktøj til sundhedsplejersker

På længere sigt ønsker vi at udvikle et risikovurderingsværktøj til sundhedsplejersker til tidligere identifikation af hvilke kvinder, der har størst risiko for at blive syge. I Danmark har vi særligt gode muligheder for at identificere mødre med fødselsdepressioner pga. sundhedsplejerskernes vigtige arbejde med nye mødre/ familier. Sundhedsplejerskerne kan derved hurtigere sætte ind med behandling eller henvisninger til egen læge og måske på længere sigt være med til at forebygge nogle tilfælde af fødselsdepression. Sundhedsplejerskerne er derfor vigtige samarbejdspartnere i forhold til forskning og implementering af risikovurderingsværktøjet.

Når moderen har svaret på spørgsmålene i appen, får hun en samlet vurdering af svarene og en umiddelbar vurdering af, om hun har eller har haft en fødselsdepression. Afhængig af hendes svar vil hun derefter få oplysninger om, hvor hun kan finde yderligere information og eventuelt støtte. Her opfordrer vi til, at moderen kontakter sin sundhedsplejerske eller egen læge. For nye mødre vil der desuden være en række generelle råd.

Fødselsdepression er en alvorlig sygdom, og det er svært for både moderen og hendes omgivelser at forstå, at hun er trist, ulykkelig og mangler glæde oven på det, der skulle være en lykkelig og glædelig begivenhed. Det påvirker naturligvis både mor, barn og omgivelser. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver klogere på denne sygdom.

Kilder

Postpartum Psychiatric disorders. Nature 2018.

Effects of perinatal mental disorders on the fetus and child. Stein Et al. 2014

Maternal depression and primary healthcare use for children: a population-based cohort study in Denmark. Lyngsøe Et al. 2019

All-Cause mortality in women with severe postpartum psychiatric disorders. Johannesen Et al. 2016

Maternal depressive symptoms in the postnatal period are associated with long-term impairment of mother-child bonding. Moehler Et al. 2006