Hjem » Artikler »Men hvornår er det sundt (nok)?

Forfatter: Bodil Just Christensen, Adjunkt, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi
Fotograf: Adobe Stock
Magasin: Sundhedsplejersken 3 2018
Udgivet: 10. september 2018

Men hvornår er det sundt (nok)?

De seneste år er der opstået et væld af modediæter og selvbestaltede kostregimer, der bygger på en række forskellige principper og påstande. Påstande om at særlige typer af mad fx er meget sunde, mens andre for enhver pris bør undgås. Nogle principper har en kort levetid, mens andre bider sig mere varigt fast.

Resultatet er blevet, at vi ser stadig flere forældre sætte deres børn på kost, der er glutenfri eller vegetarisk, eller at de undgår mælk eller raffineret sukker og lignende. Men hvad er det, der gør, at forældre vælger at lytte til deres følelser frem for kostråd i forhold til deres børns kost? Det er der en række årsager til. Årsager, der i høj grad spiller sammen, så jeg vil her gennemgå dem en for en og derefter samle dem til ét argument.

Når mad handler om sundhed

Kulhydrater, omega-3 fedtsyrer, C-vitamin, proteiner og andre ernæringsfaglige begreber er blevet en del af hverdagssproget. De fleste ved ikke, hvad vitaminer eller fibre er, sådan biokemisk set, men alligevel så har de en vis hverdagsviden om ernæring og vælger ikke kun mad ud fra lyst, men i mindst lige så høj grad ud fra, hvad der er sundt. Inden for de seneste 40- 50 år har epidemiologiske studier med stadig større sikkerhed vist at vores kost er en afgørende faktor for vores sundhed og udviklingen af sygdom. Især i forhold til de sygdomme, vi dør af – nemlig hjerte-kar sygdomme, kræft, åreforkalkning og sukkersyge. Opdagelsen af sammenhængen mellem kost og sundhed eller udviklingen af sygdomme har været med til at ændre vores forståelse af mad. Fra blot at være energikilde, som gav kroppen kalorier og næring, er mad blevet til en faktor, der kan være med til at forebygge eller tilskynde udviklingen af sygdomme senere i livet. Denne tankegang er blevet så udbredt og naturliggjort, at de fleste af os sjældent sætter spørgsmålstegn ved den, selvom vi samtidig anerkender, at mad også er så meget mere end ernæring. Vi hygger med mad, nyder mad, forkæler (os selv eller andre) med mad, samles om mad, fester med mad og så videre. Men ikke desto mindre er der mange, som tænker, at mad primært er noget, der skal kontrolleres, så man kan passe på sin krop. Eller sine børns krop.

Autoriteternes fald og overvægt som folkesygdom

Parallelt med at mange har ændret syn på mad og i stadig højere grad vælger, hvad de skal spise ud fra sundhedshensyn, er der kommet en generel højere skepsis over for eksperter og en stigende mistillid til fx lægers viden om sundhed. Samtidig, og til dels som grundlag for det øgede fokus på sundhed, er overvægt som et samfundsproblem kommet på den offentlige dagsorden. Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at befolkningerne de fleste steder i verden bliver tykkere og tykkere. Man taler om en fedmeepidemi og følgesygdomme, som koster mange leveår. Det er ikke blot farligt at veje for meget, det er også voldsomt stigmatiseret. Ingen ønsker at veje for meget, de vil tværtimod gøre en del for enten at undgå at tage på, eller smide de overflødige kilo, som har sat sig på sidebenene. Disse omstændigheder har til sammen været med til at danne grobund for et væld af regimer, diæter og kure. Mange håber, at netop denne kur vil virke – i modsætning til de mange de allerede har forsøgt sig med uden held.

Flere kurer står i mere eller mindre direkte modsætning til de officielle kostråd, hvilket umiddelbart kan virke paradoksalt. Ved nærmere eftertanke er det dog nok et resultat af den traditionelle lægevidenskabs manglende evne til at løse fedmeproblemet. Så selvom bunden af kostpyramiden for størstedelen består af kulhydrater, så må eksperterne bag anbefalingen jo være galt på den – folk er jo stadig for tykke.

Ansvar for egen sundhed, individualisering

På sundhedsområdet har politikker, tiltag og praksisser også ændret sig markant de seneste årtier. Det er i stadig højere grad den enkelte borger, der bærer ansvaret for at være sund. Til trods for at det er en minoritet af befolkningen, der faktisk følger kostrådene eller opfylder anbefalinger for daglig motion og bevægelse, føler de fleste et ansvar for at de burde gøre det. Denne følelse af at være ansvarlig og skyldig er vokset i takt med, at sundhed i højere og højere grad bliver forstået som et individuelt ansvar. Hvis man fx vejer for meget, så vil de fleste forklare det med, at man skal tage sig sammen og spise noget mindre og bevæge sig noget mere, selvom det måske i lige så høj grad handler om, at man er stærkt genetisk disponeret for at tage på (hvad nogle mennesker desværre er). Når tingene forstås på den måde bliver sygdom udtryk for manglende selvforvaltning, disciplin eller kontrol, frem for fx at blive forklaret ved livsomstændigheder eller levevilkår. Det bliver den ansvarlige borgers pligt at holde sig sund, og sygdom anskues som resultatet af forkert adfærd – eller livsstil. Ord som livsstilssygdomme er blevet udbredt og taget så meget for givet, at vi sjældent tænker, at ordvalget signalerer, at det er den enkeltes livsstil og dermed ansvar, der er årsag til, at man fx får sukkersyge, selvom man ved, at der er en stærk arvelig komponent i udviklingen af sygdommen.

Mad som identitetsmarkør

Vores mad er blevet et symbol for, hvem vi er som mennesker. Speltmødre, frikadelledanskere eller halal-hippie. Hvad vi spiser fortæller noget om, hvor vi kommer fra samfundsmæssigt. Bager man sit brød selv – af biodynamisk mel og hævet på surdej, eller køber man fem kyllinger i Bilka for hundrede kroner, fordi det er et godt tilbud. Hvilken mad vi køber, tilbereder og spiser viser ofte, hvilket socialt segment vi tilhører. Udviklingen er blevet hjulpet godt på vej af Instagram og andre sociale medier, hvor der findes en mangfoldighed af billeder, posts og opdateringer, hvor folk viser billeder af, hvad de spiser – og dermed positionerer sig socialt. Vi kan bruge madens symbolværdi til at vise vores omgivelser og os selv, hvem vi er, og hvor vi hører til. På Østerbro med Årstidernes kasser eller i forsamlingshuset til en gang tarteletter. Der er opstået en tæt kobling mellem maden vi spiser, vores selvfortælling og vores identitet – og måske mere udpræget blandt højtuddannede i storbyerne.

Familier og måltider

I familier foregår meget spisning i måltider sammen med andre. Hvis man spørger forældre om deres familiemåltider, siger de ting som ”Jeg kunne ikke se, hvad vi skulle i min familie, hvis vi ikke spiste sammen. Så ville jeg ikke kunne se, at der var noget tidspunkt, hvor vi mødtes af os selv og var sammen” eller ”Jeg har tre drenge på 18, 16 og 12. De kan godt lide god dansk mad, sovs og kartofler, og de vil have varm mad hver dag. Så ryger jeg i den der fælde, at når jeg står og laver mad til dem, så spiser jeg selvfølgelig med”. Svarene er gode eksempler på, hvordan måltider både er sociale og praktiske ’begivenheder’, i den forstand at vi har en række sociale og kulturelle normer for familiemåltider. Vi tænker sjældent over dem, for de virker så naturlige: At vi spiser den samme mad, at man taler sammen, mens man spiser, at det er hyggeligt, at man starter måltidet samtidig, og bliver siddende til alle er færdige samt en række andre ’regler’. I de fleste familier er der fx ret stor forskel på hverdags- og weekendmåltider, og især i småbørnsfamilier er det ikke ualmindeligt, at der serveres måltider, som kan sammensættes på flere individuelle måder, eller at man laver det, børnene vil spise, frem for det man ved er sundt – eller måske bedst selv kan lide, fx fisk. I hverdagsmåltiderne er det vigtigste ofte, at alle bliver mætte, at det skal ikke vare for længe at spise eller lave mad, og prisen skal ligge inden for et fornuftigt budget.

Forældre og ansvar

I takt med den stigende individualisering af samfundet, som vi har set de seneste årtier, er børns trivsel og sundhed i højere grad end tidligere forældrenes ansvar. Der er en voksende social ulighed i forekomsten af overvægt blandt børn og unge, og det at være et overvægtigt barn associeres derved ofte med at have en lavere social status. Mange ressourcestærke forældre vil have en stor opmærksomhed på at sikre deres børns sundhed og fx undgå overvægt, som i stigende grad er blevet et meget synligt symbol på, at man er usund. Så én ting er de sundhedsmæssige konsekvenser, som overvægten kan medføre for barnet, en anden ting er, at overvægten ofte vil blive tolket som, at forældrene ikke har evnet at løfte deres ansvar i forhold til barnets sundhed. Det vil derimod ses som en succes, hvis man som forældre lykkes med at give barnet gode vaner, både i forhold til mad og motion. Det er vigtigt at understrege, at det selvsagt er godt, hvis børn er glade for grøntsager, spiser varieret og måske endda selv er med til at lave mad; at de kan lide at bevæge sig, har en fornuftig vægt, sover, det de skal, om natten, og at de i det hele taget trives. Det jeg gerne vil sætte fokus på her, er at et barns sundhed i stadig højere grad også er blevet et udtryk for forældrenes evne til at være ’gode forældre’.

Food trends – og hvad de bliver til i praksis

Så hvis vi vender tilbage til udgangspunktet: Vores syn på mad har ændret sig, så det ikke blot handler om smag eller sult, men også om sundhed. Mange vælger at spise nogle ting frem for andre, fordi de ved, at det er sundere. For børnefamilier vil de fælles måltider ofte være de tidspunkter, hvor familien samles og forældrene har størst indflydelse på, hvad børnene spiser, og hvor børnene kan lære forskellen på sundt og usundt. Maden får derved en helt central værdi, idet mine børns spisning indirekte, symbolsk viser om jeg er en ansvarlig forælder. Spisningen signalerer således, hvem vi er – også som forældre. Men det er ikke sikkert, at vi kan stole på eksperterne. Måske tager de fejl i deres anbefalinger, når nu der stadig er så mange, der vejer for meget, får sukkersyge eller andre livsstilssygdomme. Alle disse omstændigheder til sammen bevirker, at vi ser forældre, der sætter deres børn på kost, der er glutenfri eller vegetarisk, eller at de undgår mælk eller raffineret sukker og lignende. Disse forældre vurderer, at der er meget på spil og de vil gå langt for at sikre deres børns sundhed, så de vurderer, de kan gøre noget mere eller bedre end hvad kostrådene anbefaler. Det skal dog siges, at hvis man faktisk måler disse tendenser, så er tallene forsvindende små. I det seneste madindeks udarbejdet af Madkulturen (http://madkulturen.dk/viden/madindeks- 2017/) er der 1-2% af befolkningen, der følger forskellige food trends som fx palæo, glutenfri eller vegansk. Der vil selvfølgelig kunne være en generel afsmitning af disse regimer på resten af befolkningen, men det er utroligt krævende at ændre kostvaner. De fleste tilpasser reglerne til deres hverdag og egne muligheder og behov – især børnefamilier med en travl hverdag! Så de forskellige trends bliver en slags inspiration, og værdier man orienterer sig mere eller mindre efter, så det kan være, at hverdagsmåltiderne ændrer sig lidt hen imod at være med flere lokale råvarer, være med mindre kød eller indeholde såkaldte super foods, fordi det vistnok skulle være sundt. Men det gælder altså stadig kun for nogen, det er langt fra et fænomen, der gælder ‘danskerne’.

Bodil Just Christensen

Bodil er antropolog og ansat som adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Hun har arbejdet med temaer omkring mad og sundhed, livsstilsomlægninger og vægttab. Hun har særligt set på, hvordan mennesker håndterer og ændre hverdagsrutiner, som har med kroppen og spisning at gøre.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.