Hjem » Artikler »Hvad stiller du op med din bekymring?

Forfatter: Trine Svarrer
Fotograf: Colourbox
Magasin: Sundhedsplejersken 1 2022
Udgivet: 20. februar 2022

Hvad stiller du op med din bekymring?

I LMS taler vi med mange sundhedsplejersker, der er bekymrede for en elev. Mange er i tvivl om, hvordan de skal håndtere det og gør sig overvejelser om, hvorvidt de kan forværre situationen ved at sige noget eller sige noget forkert. 

Vores erfaring er, at man sjældent gør noget værre ved at udtrykke en bekymring på en nænsom og omsorgsfuld måde.

At vise sin bekymring kan dog virke meget konfronterende på både eleven og forældrene. Det vil derfor ofte være en balancegang at italesætte bekymringen, da man let kan komme til at gøre personen forkert.

De fleste oplever skam, hvis de f.eks. har kastet op eller er begyndt at spise i smug. Det er ikke sjældent, at man holder tanker om krop, mad og vægt for sig selv. Samtidig kan det være en lettelse, at du tør spørge og vise, at det er okay at tale om.

Som konsekvens af skammen vil eleven ofte i de første samtaler have en tendens til at negligere din bekymring: Det kan både være skamfuldt og ubehageligt at blive ‘afsløret.’ Det er en balancegang ikke at skrue op for bekymringen for at få eleven til at erkende sit problem og samtidig undgå at nedtone sin bekymring så meget, at problemstillingen ender med at blive overset.

Vi bruger figuren her til at tale med de unge om spiseforstyrrelsens indtog i deres liv:

Sammen undersøger vi de livsområder, som spiseforstyrrelsen har grebet ind i.

Indimellem kan den angribe et område, som den unge savner særligt meget. Derfor kan vi f.eks. spørge: ”Hvordan ser det ud i dit liv? Er der områder, hvor spiseforstyrrelsen har taget magten?” Nedenstående viser, hvordan det griber om sig i hverdagen for en ung.

En ung mand fortalte, at han havde fået svært ved at besøge sin mormor, fordi hun altid serverede kage. Han savnede i høj grad besøgene og nærværet, men spiseforstyrrelsen havde fået ham overbevist om, at der var alt for mange kalorier i sådan et besøg.

Gode råd til samtalen med forældrene

Efter samtalen med eleven skal forældrene typisk inddrages. Vi anbefaler, at du præciserer formålet med mødet, og at du også her praktiserer nænsomhed, omsorgsfuldhed og nysgerrighed. Mange forældre kan føle skyld og skam over ikke selv at have opdaget mistrivslen, så det er godt at være særligt opmærksom på at skabe en god kontakt.

Gør plads til, at alle bliver hørt

  • Lyt og anerkend – undgå at bagatellisere
  • Fokusér på trivselsvanskelighederne og vær konkret i dine observationer og begrundelser
  • Lav evt. en handleplan i samarbejde med eleven og forældrene
  • Overvej gerne i fællesskab, om der er grundlag for en underretning
  • Opfordr altid til at kontakte egen læge, der evt. kan henvise til udredning og behandling

Drøft din bekymring med en kollega

Inden samtalen med eleven er det altid en god idé at drøfte din bekymring med en kollega eller leder og forsøge at skabe et overblik over situationen. Det kan opleves som et stort ansvar at stå alene med en alvorlig bekymring.

Deler din kollega bekymringen? Hvad har I hver især observeret, der gør jer bekymrede? Hvem har den bedste forudsætning for at tage samtalen? Hvem har den tætteste relation til eleven?

Vær konkret i dine observationer

Forsøg at være konkret, og sig f.eks.: ”Jeg har på det seneste lagt mærke til, at du har trukket dig i spisefrikvartererne. I tirsdags lagde jeg f.eks. mærke til, at du var ude at gå en tur fremfor at sidde med de andre piger, som du plejer. Er det noget, du tænker, jeg skal være bekymret for?”

Få tilladelse til at spørge

Det er vores erfaring, at det skaber gode forudsætninger for en samtale først at få tilladelse til at stille spørgsmål og at anerkende, at det kan være sårbart at tale om: ”Vil det være okay med dig, at vi taler lidt om, hvordan du har det? Jeg har tænkt på dig og vil gerne dele mine tanker med dig – er det okay med dig? Lad mig vide, hvis du synes, jeg går for tæt på – kan vi aftale, at du så siger stop?”

Lav en aftale om det videre forløb

Vær altid ærlig og undlad at love noget, du ikke kan holde. Med elever under 18 år skal forældrene inddrages, og derfor kan I i stedet tale om, hvordan I bedst griber situationen an.

”Vi aftaler selvfølgelig i fællesskab, hvordan du og jeg bedst kan fortælle dine forældre om vores samtale, så det bliver på en måde, du synes, er god. Hvad tænker du om det?”

Spørg forsigtigt

Er eleven meget fåmælt, kan du hjælpe med at sætte ord på tanker og følelser ved at komme med nogle forsigtige bud: ”Jeg ved fra andre, at det kan være svært at fortælle, når man har det svært. Nogle kan være bekymrede for, hvad andre tænker, eller om de er til besvær. Gad vide, om du kan kende det? Men jeg ved også, at det for de fleste føles lettende ikke at gå med det svære helt alene.”

Det er også en god idé at begrunde bekymringen ud fra dit eget perspektiv. For eleven kan det føles mere trygt, at det ikke kommer til at lyde som om, at hele skolen tænker som dig. 

F.eks.:

  • ”Jeg er bekymret for dig.” 
  • ”Jeg spekulerer på, om du er begyndt at tænke mere på dit udseende og din krop?” 
  • ”Jeg har tænkt på, om du har det godt. Jeg har en fornemmelse af, at der er mange svære tanker, der presser sig på hos dig? Er det helt galt set af mig eller?” 
  • ”Jeg spekulerer på, om du mon gør dig tanker om, hvordan de andre i klassen tænker om dig og din krop?”

Vær nysgerrig

Tænk på risikoadfærd som tegn på mistrivsel. En spiseforstyrrelse er et udtryk for, at et menneske har det svært. Fokuser derfor ikke kun på mad, krop og vægt, men prøv at forstå elevens liv. Spørg til, hvordan hun har det med f.eks. venner, familie og skole.

Vær nysgerrig og stil opfølgende spørgsmål som: ”Kan du fortælle lidt mere om det? Hvor ofte oplever du det? Hvor længe har det stået på?” Dermed viser du, at du lytter og er interesseret samtidig med, at du får mere viden om hendes følelser, tanker og motiver.

Lyt og anerkend

Det bedste er at lytte uden at bagatellisere. I stedet for at sige ”Du er jo slet ikke for tyk, din vægt er helt normal,” kan du udvise accept af hendes følelser ved f.eks. at sige: ”Du siger, at du føler dig tyk og forkert. Det lyder ikke rart at have det sådan. Vil du fortælle mere om det?” Det er vigtigt med en ikke-dømmende, bekræftende og nysgerrig tilgang, hvor hun føler sig set og hørt.

Fakta

Du kan bruge LMS’ opspringsredskab som inspiration til samtalen med eleven.

Du finder det på lmsos.dk/viden/vejledning-til-fagpersoner/opsporingsredskaber

Primære kilder, spiseforstyrrelser

Mette Waadegaard: Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser blandt danske kvinder, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. København, 2002

Susanne Lunn, Kristian Rokkedal, Bent Rosenbaum: Frås og Faste – spiseforstyrrelser

Birgitte Hartvig Skoussboe, Loa Clausen, René Klinkby Støving og Lene Kiib Hecht: Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2020

Bohon, C. (2019). Binge eating disorder in children and adolescents. Child and Adolescents Psychiatric Clinics of North America, 28(4), 59-55

Linardo, J. (2018). The relationship between dietary restraint and binge eating: Examining eating related self-efficacy as a moderator. Appetite, 127, 126-129

Olsen, E.M., Koch, S.V., Skovgaard, A.M., & Strandberg-Larsen, K. (2020) Self-reportet symptoms of binge-eating disorder among adolescent in a community-based Danish cohort – A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders

Thorkild I. A Sørensen, Heterogeneous contributions of change in population distribution of body mass index to change in obesity and underweight. NCD Risk Factor Collaboration.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.