Hvad gør du, hvis du møder et menneske, der er udsat for partnervold?

Forfatter: Mateen Malik Hussain, rådgiver ved Lev Uden Volds hotline og Stine Oksbjerg Rydborg, kommunikationsansvarlig i Lev Uden Vold

Fotograf: Adobe stock, privat

Hvad gør du, hvis du møder et menneske, der er udsat for partnervold?

Partnervold Lev Uden Volds døgnåbne hotline kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder der findes og passer til det menneske, du sidder overfor og ønsker at hjælpe.

Måske er du ikke klar over det. Men som sundhedsplejerske kan du spille en afgørende rolle i forhold til at hjælpe et menneske, der bliver udsat for vold af sin partner, til at leve et liv uden vold.

Partnervold foregår ofte indenfor hjemmets fire vægge, og her har du som sundhedsplejerske en helt unik mulighed for at træde ind over dørtærsklen og opleve de dynamikker, der er på spil i hjemmet over en længere periode. Eller du kan få et indblik i en families hverdag ved at have løbende kontakt til børn på en skole.

Men måske har du oplevet at være i tvivl om, hvordan du skulle handle på en mistanke om vold? I Lev Uden Vold hører vi i hvert fald fra mange fagfolk, at de rammes af en tvivl om, hvad de skal stille op. Og med god grund. Vold i familien er et komplekst område. Det er ofte en stor hemmelighed, og det kan være utrolig svært at spotte tegnene på vold udefra.

Partnervold giver sig ikke altid til kende i form af et blåt øje eller en brækket arm. Vold kan også være psykisk og bestå af konstant at blive nedgjort, ydmyget, krænket, manipuleret, truet eller isoleret. Når de voldelige handlinger ikke er til at se med det blotte øje, kan de være utrolig svære at opdage, når du sidder overfor et menneske, der enten er udsat for vold eller selv udøver vold. De fleste mennesker, der bliver udsat for vold, føler desuden, at det er enormt ydmygende at skulle fortælle om volden, og selv tydelige tegn på vold kan derfor blive forsøgt bortforklaret.

Selv når du er forholdsvis sikker i din mistanke om, at der er noget galt i en familie, og at det højst sandsynligt skyldes vold, hvad er så det næste skridt?

Lev Uden Volds hotline

– døgnåben og anonym rådgivning om vold i nære relationer
Ring på tlf. 1888

Hotline – også til fagpersoner

Lev Uden Vold tilbyder direkte hjælp og rådgivning til mennesker, der har været udsat for eller har udøvet vold i en nær relation samt deres pårørende gennem en landsdækkende døgnåben hotline. Hotlinen kan kontaktes på tlf. 1888, og det er muligt at være anonym. Opkaldet vil heller ikke fremgå af telefonregningen.

Hvert år har vores rådgivere på hotlinen flere tusinde samtaler med mennesker om vold. På hotlinen hjælper vi især mange voldsudsatte med at genfinde troen på, at de kan leve et liv uden vold. Det er både kvinder og mænd, der ringer, fordi de har været udsat for vold. Der er dog en overvægt af kvinder, ligesom kvinder dobbelt så ofte som mænd er udsat for fysisk partnervold. Voldsudøvere kan også ringe til vores hotline, og vi så gerne, at flere gør brug af denne mulighed, så de kan få hjælp og rådgivning til at ændre deres voldelige adfærd.

Rådgivernes hovedopgave består i at være lyttende, motivere til forandring og bygge bro til andre tilbud – fx ambulante samtaleforløb, krisecenterophold eller andre aktører.

Udover at rådgive mennesker, der enten er udsat for eller udøver vold, sidder vores rådgivere på hotlinen også klar til at vejlede dig som fagperson, hvis du har brug for at vende en mistanke om vold i en familie.

Hotlinen modtager mange forskellige typer henvendelser fra fagpersoner i sundhedsvæsnet og fra kommunale medarbejdere. Det kan dreje sig om en akut henvendelse på vegne af en voldudsat, der har brug for en krisecenterhenvisning. Her kan vi henvise til et konkret krisecenter, der har ledige pladser, og som kan rumme den voldsudsatte med eller uden børn.

Fagpersonerne henvender sig også, hvis de er i kontakt med en voldsudsat, der har fortalt, at han/hun er udsat for vold, men føler sig handlingslammet og ikke tør forlade sin partner eller ikke har kendskab til mulighederne for hjælp. I disse tilfælde kan vi komme med vores faglige vurdering af, hvilken hjælp der kan være mest hensigtsmæssig, og hvordan man som fagperson kan motivere den voldsudsatte til at opsøge hjælpen.

Rådgiverne er også vant til at modtage henvendelser om, hvorvidt voldsudøveren skal politianmeldes. Der kan være adskillige årsager til, at man som voldsudsat ønsker eller ikke ønsker at anmelde det, man har været udsat for, til politiet. Det er ofte et kompliceret spørgsmål med mange tanker og overvejelser, og det kan derfor være en god idé at sparre med hotlinen omkring dette.

En del af samtalerne på hotlinen drejer sig også om vold i et hjem, hvor der er børn til stede. Undersøgelser viser, at hvert sjette barn vokser op i hjem med vold . Dette kan påvirke skolegangen, hvor disse børn ofte præsterer ringere fagligt. Vi ved også, at børn, der vokser op i hjem med vold, oftere bliver diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), ligesom disse børn også har en øget risiko for at blive udøvere af eller udsatte for vold i voksenlivet.

Børn påvirkes af vold i hjemmet – både hvis de selv bliver udsat for vold, eller hvis de er vidne til volden. Derfor forsøger rådgiverne på hotlinen i høj grad at få den voldsudsatte til at fokusere på barnets trivsel og udvikling. Børn kan have fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner på volden. På hotlinen hører vi ofte om børn med mavesmerter, separationsangst, indadvendthed, udadreagerende adfærd eller overtilpasning. I disse samtaler kan vi hjælpe med at belyse de konsekvenser, vold i hjemmet kan have for børnene, ligesom vi kan rådgive om, hvordan man som voldsudsat kan skabe basal tryghed for sit barn ved i så høj grad som muligt at fjerne barnet fra de utrygge rammer og f.eks. tage på krisecenter.

Hvordan taler man om et emne, der er så sårbart?

Hos Lev Uden Vold ved vi, at den første samtale om vold i hjemmet kan være enorm svær, og samtalen kan ofte bære præg af meget smerte og sorg. Det skyldes, at mange voldsudsatte har et nedbrudt selvværd, en oplevelse af være handlingslammet og en opfattelse af, at det er deres egen skyld, at de er udsat for vold. Dertil kommer skam over at være i et parforhold, hvor der er vold. For nogle kan det også opleves som retraumatiserende at skulle genfortælle episoder med vold. Derfor er det nødvendigt at have blik for den sensitivitet, der kan være forbundet ved at tale om vold. Det stiller krav til, at vi som fagpersoner ikke kun skal kunne spotte tegn på vold, men at vi også tør at tage den svære, men nødvendige samtale med dem, vi er bekymrede for.

Hvis du bliver opmærksom på en, der er udsat for vold eller har bekymring herom, så er det først og fremmest vigtigt at give udtryk for din bekymring. I mange tilfælde har den voldsudsatte ikke fortalt det til nogen endnu, og du er måske derfor den første, han/hun betror sig til. Derfor kræver det også, at du er nærværende i hele samtalen og udviser empati og omsorg – også igennem dit kropssprog.

Selvom det kan være svært at vide, hvordan du konkret kan hjælpe et menneske, der er udsat for vold, er det vigtigt at huske på, at det i sig selv også kan være en stor hjælp at lytte og udvise rummelighed over for et menneske, der er i krise eller deler sin historie om vold i hjemmet. Derfor er det vigtigt at anerkende, at det er svært at tale om, men understreg samtidig, at du er der for at hjælpe. Som voldsudsat er det vigtigt at blive gjort opmærksom på, at der er nogen, der udviser bekymring og omsorg.

Gode samtaleteknikker

På hotlinen benytter rådgiverne sig meget af aktiv lytning. Ved brug af specifikke samtaleteknikker kan du være med til at skabe et rum, hvor den voldsudsatte både kan blive klogere på sine egne oplevelser og forhåbentligt også blive motiveret til at bryde med voldsudøveren eller søge yderligere hjælp.

Det kan være en god idé at anvende spejlinger undervejs i samtalen med en voldsudsat. Ved spejlinger foretager du dig nogle naturlige pauser i samtalen og forsøger at gengive det, du hører og fornemmer. Spejlinger hjælper den voldsudsatte til at blive opmærksom på sine udtryk, følelser og oplevelser. De er også med til at mindske misforståelser, da du herved viser, at du lytter og forstår den voldsudsattes oplevelser.

En anden god samtaleteknik er generaliseringer. Selvom hver fortælling er unik, vil der ofte være mange fællestræk, der går igen. Derfor kan du med fordel gøre den voldsudsatte opmærksom på, at du har talt med eller mødt andre kvinder, mænd eller børn udsat for vold, der har været udsat for lignende og herigennem give den voldsudsatte en oplevelse af, at hans/hendes reaktion på volden er normal. Det kan både være med til at give en oplevelse af, at den voldsudsatte ikke står alene, og det kan være med til at skabe et rum, hvor ansvaret for volden løftes fra den voldsudsattes skuldre. På den måde kan du forhåbentligt være med til at fremme motivationen for at bryde med den voldelige partner.

Der kan være mange usikkerheder og mange veje at gå, når et menneske, der er udsat for vold, skal hjælpes væk fra et forhold præget af vold. Det vigtigste er altid at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes situation og behov og vælge den vej, som vedkommende har mod på og føler sig tryg ved.

Vi ved, at vold i hjemmet ikke er let at opspore. Derfor opfordrer vi altid fagpersoner til hellere at ringe én gang for meget end én gang for lidt.