Hvad er psykisk vold?

Fagfolk bør kende tegnene

Snart bliver psykisk vold kriminaliseret, da der er flertal i Folketinget for et netop fremsat lovforslag. Psykisk vold bliver dermed skrevet ind i Straffeloven og bliver strafbart ligesom fysisk vold og andre overgreb.

Psykisk vold kan ofte være ’usynlig’ for dem, der lever i den. Derfor kan fagfolk, f.eks. sundhedsplejersker, som er i nær kontakt med borgerne, være gode hjælpere, der henviser til andre fagfolk eller spørger ind på en empatisk måde.

Der er et spænd mellem dårligt fungerende forhold og psykisk vold. Det er vigtigt at understrege, at psykisk vold udvikler sig over tid gennem handlinger, der har til formål at dominere og nedbryde et andet menneske – et par høje råb eller et enkelt skænderi er f.eks. ikke psykisk vold.

Psykisk vold er, når en person gentagent truer, krænker og dominerer en anden, så denne person lever med utryghed og frygt for vold, som over tid nedbryder selvværdet.

Kvinder er i langt højere grad end mænd udsat for ikke kun psykisk vold, men al slags vold i parforhold og andre nære relationer.

”Han var jaloux, når en veninde ringede, eller når andre talte til mig. Når vi var ude, skulle jeg kun have fokus på ham. Hvis min bluse var gennemsigtig, så andre kunne se min undertrøje, blev han vanvittig. Jeg måtte ikke en gang tisse med lukket dør – kun når vi havde gæster.” (Kristina, tidligere beboer hos Danner, var sammen med en dominerende og voldelig mand i mere end 10 år.)

Hvad er psykisk vold?

Enhver form for krænkelse af en partner er alvorlig og aldrig i orden. Når krænkelserne bliver mange og gentagende, er der tale om psykisk vold, som kan være svær at stoppe uden hjælp fra andre.

For at forstå, hvad der er på spil for en kvinde, der er udsat for psykisk eller andre former for vold, er det vigtigt at forstå selve voldens dynamik. Denne dynamik kan sammenfattes i en faglig model kaldet ’Voldsspiralen’. Den viser, hvordan volden udvikler sig over tid for til sidst at blive normaliseret i relationen. Det kan også være en del af forklaringen på, hvorfor en voldsudsat kvinde bliver hos en voldelig partner eller vender tilbage til ham.

Det er vigtigt, at man er klar over, at vejen ud af spiralen kan tage lige så lang tid som vejen ind.

I nære relationer med vold udvikler den, der bliver udsat for volden, nogle strategier for at forhindre volden i at opstå og for at overleve i forholdet. En af reaktionerne er fortrængning af voldens årsag. I begyndelsen forklarer den voldsudsatte kvinde volden som ulykkestilfælde, voldsudøverens stress eller jalousi, men med tiden sker volden uden at kunne forklares.

Grænserne for det normale udviskes. Kvinden påtager sig skylden for volden og accepterer og forklarer den med f.eks. udøverens opvækst eller livssituation. Både voldsudøveren og kvinden bagatelliserer volden. Grænserne for, hvad hun finder sig i, rykker sig. Med tiden får hun sværere og sværere ved at skelne mellem det normale og det unormale, og volden bliver langsomt en del af hverdagen. Denne normaliseringsproces sker gradvist og påvirker langsomt kvindens tro på sig selv og på, at det kan være anderledes.

Tab af selvtillid. Den psykiske vold er velovervejet, og voldsudøverens vekslen mellem vold og ømhed nedbryder gradvist den voldsudsattes selvværd, indtil hun tilpasser sig volden. Hun begynder at se sig selv med udøverens øjne. Voldens intensitet og hyppighed bliver langsomt øget, og kvindens strategier i forhold til volden ændrer karakter. Hun bliver mere og mere isoleret fra omverdenen, hvilket gør hende følelsesmæssigt afhængig af voldsudøveren. Muligheden for at bryde ud af forholdet bliver forringet.

Tappet for styrke og handlekraft. Det manglende selvværd tapper den voldsudsattes styrke og handlekraft, så hun bliver ude af stand til at forandre sin situation. Derfor kan det tage flere år, før den voldsudsatte finder mod til at opsøge hjælp hos venner, myndigheder eller på et krisecenter. I den situation er det vigtigt, at hun får støtte til at indse, hvad der sker med hende, og hjælpe hende til at finde styrken til at forandre det.

Nogle af tegnene på, at en kvinde er udsat for psykisk vold, er:

• At hendes partner siger ting som “hvis du elskede mig, ville du…”.
• Bliver vred, når hun vil være sammen med sine venner.
• Isolerer hende fra venner og familie og taler dårligt om dem.
• Truer med at skade hende eller sig selv, hvis hun forlader ham.
• Kræver altid at vide, hvor hun er og kan finde på at spore hende via gps’en i hendes telefon – uden hendes tilladelse.
• Tjekker hendes telefonopkald, sms’er, emails eller Facebook-adfærd og truer hende, hvis hun ikke svarer med det samme.
• Hans humør kan svinge på få sekunder. Han bliver meget hurtigt virkelig sur og siger undskyld og ‘jeg elsker dig’ lige så hurtigt.
• Puster sig op og virker truende, når de har en diskussion.
• Rakker hende ofte ned og bruger ord som ‘følelseskold’, ‘luder’ eller ‘du vil aldrig ha’ sex’ for at ydmyge hende og ødelægge hendes selvtillid.
• Vil kontrollere hendes liv og f.eks. diktere, hvilket tøj hun skal have på, hvem hun skal omgås, og hvad hun skal sige.
• Bebrejder andre for de problemer eller følelser, han har.
• Bruger nedsættende og krænkende ord.
• Truer hende til at holde det hemmeligt, hvad der foregår mellem dem.
• Presser hende til at sende nøgenbilleder.

Din rolle som rådgiver

Det kan føles som en udfordring at tage hul på en snak om vold i et parforhold. Men det er altid bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt. Når du handler, viser du omsorg for den udsatte.

For nogle kan det være en stor lettelse at få sat ord på problemet. Andre vil måske først reagere længe efter din henvendelse. Det vigtigste er altid at lade den, der er udsat for vold, styre tempoet. Og husk på, at nænsomhed, respekt og tålmodighed er kodeordene i enhver snak, der går så tæt på et intimt problem som dette.

Som rådgiver er det vigtigt at give den udsatte vished for, at du er på hendes side. Den udsatte har brug for, at du kan rumme de modsatrettede følelser, der ofte eksisterer i et voldeligt kæresteforhold.

Din rolle som hjælper eller rådgiver er vigtig og kan have altafgørende betydning for den voldsudsatte. Måske er det lige præcis de spørgsmål, du stiller, eller din måde at være på, der kan gøre en forskel for hende.

Gode råd til samtalen

For at gøre samtalen så tryg som muligt, er der nogle grundlæggende ting, du kan have i baghovedet:

• Du skal kunne rumme voldsomme fortællinger uden at blive overvældet.
• Du skal kunne klare, at du ikke kan handle på den udsattes vegne, men derimod hjælpe vedkommende til selv at handle.
• Du skal have faktuel viden om vold i nære relationer og voldens konsekvenser, og du skal have viden om, hvor den udsatte kan søge hjælp.
• Skab tillid og tryghed.
• Vær rolig, lyttende og tålmodig, og lad den udsatte fortælle i sit eget tempo.
• Støt den udsatte i de betragtninger og den tvivl, der måtte komme.
• Styrk og bekræft den udsatte i egne oplevelser og vurderinger af, at der måske er noget i forholdet, der ikke er sundt.
• Giv den, du taler med, lov til at føle og tænke, som hun eller han gør. Skyldfølelse og selvbebrejdelse over volden er normale reaktioner – prøv evt. at tale om det, men også om, at volden ikke er normal.
• Fortæl gerne den udsatte, at du har talt med andre, der har det på samme måde. På den måde lettes presset over at føle sig alene.

Skyld

Reaktioner som netop skyld kan hænge sammen med, at den udsatte kan være stærkt påvirket af en lang periode med nedværdigende behandling og hån fra partneren. Det kan rykke ved virkelighedsopfattelsen og tilliden til, om hendes egne oplevelser og følelser er rigtige.

Husk på muligheden for, at den udsatte bliver i forholdet, fordi hun er forelsket. Det er vigtigt, at du som rådgiver også rummer og anerkender disse følelser og ikke fordømmer den udsattes valg af kæreste. Hvis den udsatte omtaler sin kæreste som ”den store kærlighed”, kan du tale med hende om, hvad der for hende kendetegner en god kæreste, og om kæresten reelt opfylder disse krav.

”Vi var sammen i mere end 10 år. I begyndelsen så jeg slet ikke, hvem han også var. Jeg så kun ham, jeg var forelsket i. Hvis han ikke havde overfaldet mig den aften, er det ikke sikkert, jeg havde siddet her i dag. Så var jeg måske stadig sammen med ham, eller han havde gjort alvor af sine trusler om, at hvis han ikke kunne få mig, så skulle ingen have mig.”

– Kristina, tidligere beboer hos Danner, var sammen med en dominerende og voldelig mand i mere end 10 år.

Kærestevold
– en side målrettet fagfolk

Som fagperson kan du få flere råd på www.danner.dk/kaerstevold. Denne side er målrettet fagfolk, som møder unge, der er udsat for kærestevold. Tegnene og rådene gælder dog for alle kvinder og mænd uanset alder. Derfor kan man med fordel klikke sig rundt på siden og tage råd med derfra til brug i sit eget arbejde med en bestemt målgruppe, når det handler om partnervold.

Sig det til nogen – gratis ambulant tilbud

Siden oktober 2018 har fagfolk kunnet henvise voldsudsatte kvinder eller deres pårørende til rådgivningen ‘Sig det til nogen’, som er et samarbejde mellem tre af landets mest erfarne krisecentre, nemlig Ringsted og Randers krisecentre samt Danner i København.

Man kan læse mere på www.sigdettilnogen.dk