Guide til bedre inddragelse af fædrene i sundhedsplejen

Forfatter: Tobias Siiger Prentow og Svend Aage Madsen, Forum for Mænds Sundhed

Fotograf: Adobe Stock, Mikkel Hamann Jensen

Nu kan alle sundhedsplejersker, der vil inddrage fædrene bedre, få en guide til, hvordan det kan gøres. Forum for Mænds Sundhed har udviklet en ’Guide til bedre inddragelse af fædre.’ Formålet er at fremme fædrenes deltagelse, gøre dem mere tilfredse med sundhedsplejen og dermed styrke deres involvering i barnet og familien helt fra start. Til gavn for både far, mor og det lille barn.

’Far-ambassadør’

På en workshop for 25 sundhedsplejersker i begyndelsen af 2019, hvor bedre inddragelse af fædre blev diskuteret, var der en eller flere sundhedsplejersker, der foreslog, at man – inspireret af amme- og ernærings- m.v. konsulenter – skal have en ’far-konsulent’ eller en ’far-ambassadør’ i alle sundhedsplejer.

Det blev startskuddet til det arbejde, der har udmøntet sig i ’Guide til bedre inddragelse af fædre hos sundhedsplejen’, som udkom i slutningen af 2019 og blev præsenteret første gang på et træf for 86 sundhedsplejersker fra de 65 kommuners sundhedsplejer, som på det tidspunkt havde udnævnt en far-ambassadør.

Guiden er lavet som et redskab for farambassadørerne og deres kolleger. Den er er en slags kogebog til brug for udvikling af sundhedsplejens arbejde med at inddrage fædrene bedre.

Fædrenes manglende deltagelse

Danske fædre har aldrig før været så engagerede i faderskabet som i disse år. De ønsker mere og mere barselsorlov og kræver i højere grad end tidligere ligestilling, når det kommer til engagementet i forældreskabet. Og kvinderne er enige. Ord som ’nærvær’ og ’tilstedeværelse’ går igen og igen, når man spørger fædrene om, hvilken type far de gerne vil være. Der er således al mulig grund til at støtte op om denne udvikling fra sundhedsplejerskernes side.

Undersøgelser, foretaget af Forum for Mænds Sundhed, viser, at det halter med fædrenes deltagelse i sundhedsplejerskens hjemmebesøg. Det kan ikke mindst skyldes, at fædrene ikke føler sig tilstrækkelig inddraget i mødet med sundhedsplejerske og det øvrige sundhedssystem i forbindelse med graviditet, fødsel og hjemmebesøg. Ofte er materialer, hjemmesider og ikke mindst den mundtlige kommunikation særligt rettet til kvinden, og faderen efterlades med det indtryk, at han måske nok er velkommen, men hører til på sidelinjen.

De senere års forskning har vist, hvordan faderens involvering i familien og det lille barn spiller en væsentlig rolle i barnets udvikling, faderens egen trivsel og sammenhængskraften i parforholdet. Vi ved også, at en god relation mellem far og barn styrkes af en tæt tidlig kontakt. En udfordring her er, at fædrene ofte ikke er bevidste om deres egen rolle og vigtighed i starten. Ydermere er mange decideret fortvivlede og frustrerede over, at de ikke synes, de kan bidrage med noget særligt, før barnet bliver et halvt til et helt år.

Om ‘Far for livet’ ‘

Far for livet’ er et projekt, der skal skabe stærke relationer mellem far og barn. Det er Forum for Mænds Sundhed, der står bag projekt ‘Far for livet’, og projektet er støttet af Nordea Fonden.

Der er en masse aktiviteter knyttet til projekt ’Far for livet’. Vi vil bl.a.:

  • Etablere 25 Fars Legestuer i hele Danmark
  • Udvikle og teste helt nye aktivitetstilbud til far og barn
  • Opkvalificere sundhedspersonale (såsom sundhedsplejersker, læger og jordemødre), så de bliver bedre til at inddrage fædrene i deres arbejde
  • Udvikle og afprøve nye koncepter for fædregrupper
  • Lave en forældreforberedende håndbog

Der er noget at gøre – og sundhedsplejersken er den rette til opgaven

Erfaringer fra sundhedsplejersker, der har haft et særligt fokus på fædrene i deres arbejde samt interviews med fædrene selv, viser os heldigvis, at der er masser af ting, man kan gøre som sundhedsplejerske, hvis man ønsker at øge fædrenes deltagelse. Sundhedsplejerskerne melder om øget deltagelse og mere involvering fra fars side, og fædrene selv udtrykker stor tilfredshed med at blive inddraget, talt til på lige fod med mor og blive bevidstgjort om sin vigtige rolle som far, helt fra starten af barnets liv.

Vores undersøgelser siger os også, at sundhedsplejersken er den helt rette til opgaven. Det er sundhedsplejerskerne, der er til stede på det allermest gunstige tidspunkt i familiens liv, hvor manden er gået fra mand til far – og er særlig modtagelig overfor input til sin nye funktion som far. Det er desuden sundhedsplejerskerne, der har den viden og de kompetencer, der gør dem i stand til at fortælle far om hans store betydning og klæde ham på til rollen ved at vise ham, hvordan han kan holde, lege med og udvise omsorg for barnet, foruden at støtte moderen under amning eller selv være med – med sutteflasker, søvn og skiftninger.

Guide til bedre inddragelse

Forum for Mænds Sundhed har i forbindelse med projekt ’Far for livet’ samlet den foreliggende viden på området, interviewet en lang række fædre og sundhedsplejersker om deres oplevelser og erfaringer. På det grundlag er ’Guide til bedre inddragelse af fædre i sundhedsplejen’ udarbejdet. Guiden samler viden og præsenterer i en letlæselig form, hvordan man som sundhedsplejerske på en række områder kan justere sit arbejde til bedre at tage højde for og invitere fædrene. Guiden kan hentes på www.farforlivet.dk og www.sundmand.dk og uddeles desuden gratis til alle danske sundhedsplejersker som pjece. Pointerne fra guiden gennemgås her i forkortet form.

Præsenter sundhedsplejen, så det er klart, at den også er til fædre

Det er vigtigt, hvordan fædrene fra start får præsenteret, hvad sundhedsplejen er, og hvad den kan tilbyde ham som far og forældrene sammen. Derfor bør man gennemgå alle de måder, som sundhedsplejen præsenteres på. Overordnet skal det stå helt klart, at sundhedsplejen er til hele familien, at det er sundhedspleje til både barn, mor og far. Gennemgå f.eks. kommunens/ sundhedsplejens hjemmeside for følgende:

  • Der bør altid også være billeder af fædre – gerne også et, hvor han står med barnet
  • Det er en god ide at mindske blomster-, hjerte-, natur- og lignende motiver
  • Kommunikationen bør henvendes til familien og parret, ikke mindst i direkte henvendelser: F.eks. i stedet for ’kære kommende mor’ kan der stå ’kære kommende mor og far’

Skriv gerne kort, præcist og konkret uden alt for følelsesbetonet sprog.

Invitation til graviditets- og efterfødselsbesøg

Gennemgå, hvordan fædrene inviteres: På breve og i e-mails m.v. bør der altid stå ’til mor og far,’ ’til de vordende forældre’ til ’den vordende far og mor’ etc.

Få fat i faderens navn, telefonnummer, e-mailadresse m.v. hurtigst muligt – f.eks. når der laves aftale om graviditetsbesøg. Det skal herefter stå på alle henvendelser og indbydelser til efterfødselsbesøg, ligesom SMS’er sendes til begge forældre.

Indhold i henvendelserne både før og efter: Det skal fremgå, hvad begge forældre kan få ud af mødet med sundhedsplejersken. I invitationer m.v. kan man f.eks. skrive/ sige:

Sundhedsplejersken kan støtte jer i, hvordan I kan:

  • få kontakt med jeres barn
  • lære jeres barn at kende
  • forstå jeres barn
  • støtte jeres barns udvikling
  • blive de forældre, som I gerne vil være
  • dele opgaver imellem jer
  • dele ansvaret, barselsorlov osv

Uden bebrejdelser eller moralisering kan det fremgå: Jo tidligere faderen er på banen og får sit eget forhold til barnet, desto stærkere vil båndene og fortroligheden mellem ham og barnet blive på længere sigt.

Besøget i hjemmet: Hvordan kan man bedst placere sig – hvor sidder hvem, og hvad gør man?

Det er vigtigt, at sundhedsplejersken tænker over, hvordan hun kan placere sig i det rum, besøget sker, så man kan tale direkte til begge forældre.

Det er klart, at sundhedsplejersken er gæst i forældrenes hjem, og forældrenes ejerskab hertil skal respekteres. Men sundhedsplejersken kan godt være aktivt engageret i og opfordre til, at begge forældre kan være sammen under sundhedsplejerskens undersøgelse af barnet, da denne er en god vej til inddragelse af faderen i barnets univers.

Man kan godt foreslå, at sundhedsplejersken sidder over for begge forældre og har øjenkontakt med begge. Målet er, at samtalen med begge udfolder sig naturligt og kommer i flow. Dertil kan det kan være hjælpsomt for sundhedsplejersken at stille spørgsmål direkte til far om: ’Hvad har du lagt mærke til f.eks. i forhold til søvn, gråd, kontakt m.v.’

Ved besøg med fokus på leg og motorik kan sundhedsplejersken vise, hvordan hun aktiverer barnet og så derefter høre far ’Har du mod på at prøve, så støtter jeg dig gerne?’

Indhold og temaer under besøget

Indholdet i hjemmebesøg er som foreskrevet centreret omkring forældreskab, relationer til barnet, viden om barnet og dets evner til kommunikation, samvær etc., viden om søvn, skiftning, amning, kontakt, trøst, søvn etc. Dertil screening, som også er en god og afprøvet måde at inddrage fædrene på.

Det er alt det, som sundhedsplejersken er specialist i, og som altid har været sundhedsplejens kernefaglighed. Men husk hele tiden at have fokus på, at der er to forældre og også at bringe temaer op, der har et særligt blik for faderen. Snak f.eks. gerne om også henvendt til faderen:

  • Det I sammen ser og det, som de fortæller om deres barn
  • Spørg til hans beskrivelser af barnet, hvad det kan lide at gøre, hvordan det har det etc.
  • Hvordan han kan trøste og få kontakt
  • Hvad et spædbarn kan forstå og gøre
  • Hvordan faderen er vigtig, både for barnet med hans egen kontakt med det samt som støtte til moderens amning etc.
  • Om hans oplevelse af graviditet, fødsel m.v.
  • Giv også faderen kompetencer i forståelsen af barnet samt i at holde og sidde med det

Screening

I kommuner, hvor man screener for fødselsdepression, bør man også på lige fod screene faderen. Her kan introduktionen være:

  • For nogle kvinder og mænd kan det være psykisk hårdt og svært at vente og få barn. Nogle får en fødselsdepression – det gælder ca. 10 % af mødrene og ca. 8 % af fædrene
  • Ved tidligt at finde og støtte dem, som har behov, vil vi kunne forebygge de store belastninger, det er for alle i en spædbarnsfamilie, at en af forældrene får en fødselsdepression
  • Derfor vil vi gerne tilbyde jer en screening, der kan vise, om en af jer er i risiko for en sådan fødselsdepression

Hvor der screenes under graviditet, kan man sammen med ovenstående sige: “Det er nu blevet muligt at opdage begyndende fødselsdepression hos en del kvinder og mænd allerede under graviditeten.”

Kommunikation

Man skal tale direkte til begge og svare direkte til den, der har stillet et spørgsmål. Man skal tale, som man plejer og som er naturligt for en.

Men prøv at undgå:

  • Underforståede ting: Regn med, at der er meget, der ikke er underforstået for faderen
  • Tilstande som forældrene ikke selv har givet udtryk for, f.eks. lykke, kærlighed m.v.
  • Alt for stærke og for mange følelsesudtryk
  • Kalde det ’pasning,’ når faderen er sammen med barnet, eller at han skal ’hjælpe til’

Frem for at spørge for meget til, hvordan han har det, er følgende gode ledetråde:

  • Gå nøgternt til samtalen
  • Spørg ikke om følelser først
  • Vær tilbageholdende og hold pause efter hans udsagn – måske kommer der tilføjelser
  • Stil konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte…
  • Giv råd og opstil valgmuligheder
  • Læg op til, at manden styrer selv, hvis han vil
  • Stå til rådighed, hvis du bliver spurgt – vent og lyt

Snak også gerne om, hvad han har af arbejde og interesser – bliv gerne lidt ved det.

Afslut og evaluer besøget

Ved afslutning af hvert besøg er det vigtigt at få indtryk af og afklaret med forældrene og her specifikt faderen, om han har oplevet sig imødekommet og inddraget på lige fod – og som han ønskede det. Det kan gøres ved at lave en lille evaluering, hvor man spørger både far og mor en ad gangen:

  • Blev du hørt, inddraget og forstået?
  • Talte vi om det, du gerne ville tale om?
  • Var der noget, der manglede i samtalen?
  • Hvordan synes du alt i alt, at besøget gik?

Det kan virke lidt kunstigt, men efter kort tid bliver rigtig mange glade for at gøre det. Formålet er, at man kan tilpasse sig på næste besøg, så det passer bedre til begge – ofte specielt faderen. Hvis man synes, det ikke passer til én at stille de spørgsmål, er det under alle omstændigheder vigtigt, at man får afklaret, om i dette tilfælde faderen oplever sig talt til på en måde, der passer ham, oplever sig inddraget, og oplever, at de emner, han gerne vil have op, kommer op.

Lav aftale om næste besøg

Brug evt. svarene fra ovenstående og udsagn om faderens betydning for barn og familie som indledning til at arrangere næste besøg, så han klart er inviteret. Hvis han synes, der manglede noget i dagens besøg, så lav en aftale om, at det kan komme op næste gang. Find ud af, om han kan være til stede. Drøft muligheder ud fra, at næste besøg også er for ham. Drøft mulighed i jeres kalendere. Tilbyd, hvis muligt, at komme inden eller efter hans arbejdstid.

Materialer og henvisninger specielt for faderen

Giv under graviditetsbesøg bogen ‘Forældre sammen’ og/ eller henvis til den elektroniske udgave på ’www.farforlivet. dk’. Fortæl, at det er en brugsbog med spørgsmål, der kan styrke en til at blive forældre og parret til at blive stærkere som forældre sammen. Husk der er ingen rigtige eller forkerte svar – kun gode spørgsmål at tænke over.

Uanset hvornår så giv kortet med ’Farforlivet.dk’. Fortæl om, hvad hjemmesiden indeholder og nævn nogle relevante ting fra den. Afhængigt af, hvor parret er i forløbet, kan man henvise til sektionen for forberedelse, graviditet, for nyfødte osv. Vær særligt opmærksom på alt, der kan understøtte faderens barselsorlov.

Fortæl også fædrene om ‘Fars legestue’ og eventuelle fædregrupper i lokalområdet – sundhedsplejersken kan evt. have fundet noget på hjemmesiden og forberedt sig på det.

Alle materialer kan bestilles gratis, så længe lager haves, på kontakt@farforlivet.dk

Far-ambassadører og det fremadrettede arbejde med fædre

Forum for Mænds Sundhed havde i december 2019 sundhedsplejersker fra 65 forskellige kommuner til træf i Middelbart. En dag med oplæg om inddragelse af fædre, sparring sundhedsplejersker imellem, præsentation og gennemgang af ’Guide for bedre inddragelse af fædre’ samt oprettelse af regionale erfagrupper. Således findes der nu ca. 85 far-ambassadører i 66 kommuner landet over. De har bl.a. til formål at udbrede kendskabet til arbejdet med fædre og stå til rådighed for kolleger ved sparring. Arbejdet med fædreinddragelse fortsætter i 2020, og er der flere sundhedsplejer, der ønsker at være en del af indsatsen, kan man kontakte Forum for Mænds Sundhed på kontakt@farforlivet.dk – derigennem kan guiden også rekvireres.