Hjem » Artikler »Farlige procenter og det lille barns sundhed

Forfatter: Kirstine Søndergaard Aagaard
Fotograf: Privat | Illustration: Tegning efter aftale og fra Lokalavisen.dk
Magasin: Sundhedsplejersken 1 2021
Udgivet: 21. februar 2021

Farlige procenter og det lille barns sundhed

Kilde: https://www.lokalavisen.dk/migration/2013-02-06/-Børn-i-alkoholfamilier-1558090.html

I 2020 blev verden forandret på et øjeblik. Covid-19 kom væltende ind over os som en tsunami. Ingen var forberedt, men en konsekvens var, at børnefamilier kom til at tilbringe mere tid sammen, da samfundet blev lukket ned. Dette var gældende for alle familier, velfungerende såvel som sårbare. Men hvilke konsekvenser har det for det lille barns sundhed at tilbringe mere tid i familier, hvor alkohol er et problem?

Det har store konsekvenser for det lille barns sundhed at vokse op i familier, hvor alkohol er dominerende og styrende. Barnet påvirkes ikke blot på ét parameter. Det har derimod konsekvenser for samtlige parametre; både på den fysiske sundhed, mentale udvikling og om hvorvidt barnet trives socialt.

De farlige procenter

I Danmark vokser langt de fleste børn og unge op under trygge og sunde forhold, men desværre findes der også børn, der vokser op under problematiske forhold. I nogle af disse familier er forældrene ikke i stand til at opfylde barnets behov og dermed sikre barnets sunde udvikling og trivsel. Denne gruppe af børn kan derfor være i risiko for at blive udsat for omsorgssvigt eller overgreb, hvilket påvirker barnets psykiske og/eller fysiske sundhed og udvikling (Sundhedsstyrelsen, 2011). Heriblandt er den gruppe af børn, som lever i familier, hvor alkohol er et problem. I de familier, hvor én forælder er påvirket af alkohol, kan det være vanskeligt at opfylde barnets behov, fordi omdrejningspunktet for forældrene først og fremmest er, hvordan de får dækket egne behov. Disse børn er derfor i risiko for psykisk omsorgssvigt, idet de ikke får opfyldt deres basale behov for omsorg og tryghed (Killén & Olofsson, 2003). Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) skønnes det, at omkring 120.000 børn i alderen 0-18 år har en opvækst i familier med alkoholproblemer.

Lyngby Taarbæk Kommune Lyngby Taarbæk Kommune har et projekt ’Familien i Centrum,’ et satspuljeprojekt, som løber fra 2018 til 2021. Projektets overordnede formål er at opspore og behovsvurdere med det formål at øge forebyggelse og behandling til alle sårbare familier i kommunen.

Der tilbydes graviditetsbesøg og 15-18 måneders besøg til alle. I Lyngby-Taarbæk screenes alle småbørn med ADBB-metoden.

Sundhed som begreb

Sundhedsplejersken skal i sit arbejde bl.a. have fokus på barnets sundhed. Det fremgår af Bekendtgørelsen om Forebyggende Sundhedsydelser for Børn og Unge. I følge Sundheds- & Ældreministeret, 2010 er sundhedsplejerskens formål at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. I praksis udføres dette bl.a. ved, at sundhedsplejersken tilbyder tilsyn med barnets sundhed i dets første leveår. Det indebærer, at der anbefales fem sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg i familierne, hvor fokus ligger på det enkelte barns fysiske og psykiske tilstand med henblik på at støtte barnets generelle trivsel og udvikling (Sundhedsstyrelsen, 2011).

Det er derfor en forudsætning, at sundhedsplejersken forholder sig til sundhedsbegrebet for, at hun kan bidrage bedst muligt til barnets sunde opvækst.

I følge Simovska, cand.psyk, ph.d. og professor i sundhedspædagogik, favner begrebet ’sundhed’ bredt; det kan have et utal af definitioner afhængig af, hvilken kultur og/eller kontekst det anvendes i, af hvem det anvendes og til hvilken målgruppe. Man kan dermed sige, at det er vigtigt, at sundhedsplejersken sætter sig ind i de samfundsstrukturer og det lokalsamfund, hun arbejder i for bedre at kunne tilpasse og dermed opnå optimal anvendelse af det sundhedsbegreb, hun arbejder ud fra med de familier, hun møder. Herved opstår muligheden for at møde målgruppen lige dér, hvor den er i sin forståelse af sundhed. Her er det selvfølgelig vigtigt at pointere at lige meget, hvilken forståelse sundhedsbegrebet tillægges, vil det aldrig kunne opfattes som sundt at lade alkohol interagere med det lille barn.

Når fokus er på det lille barn, som vokser op i en familie, hvor én eller begge forældre har et alkoholproblem, er det ud fra WHO’s definition ikke blot barnets fysiske sundhed, der skal fokuseres på, men også i høj grad den mentale udvikling og barnets sociale trivsel. Her vil interaktionen mellem barnet og forældrene være et vigtig parameter i vurderingen af barnets muligheder for at udvikle sig sundt.

Konsekvenser for barnets sundhed

Det vilkår at have én eller begge forældre med et alkoholproblem påvirker barnets sundhed negativt. Barnet påvirkes både fysisk, mentalt og socialt.

Ved indtagelse af alkohol i graviditeten er der risiko for, at barnet påvirkes allerede i fosterstadiet, hvilket kan bidrage til varige mén hos barnet (Killén og Olofsson 2003). Alkoholen vil endvidere blive overført til barnet via modermælken og dermed have skadelig virkning på barnets organer (SST, 2018).

Af WHO’s definition af sundhed fremgår det, at det mentale og sociale velbefindende, herunder nærende omgivelser, er vigtige parametre (Simovska, 2012).

Mental sundhed kan ifølge Bjørn Holstein, professor i medicinsk sociologi, inddeles i tre centrale komponenter. For det første skal følelsen af at have det godt være til stede hos det lille barn (Holstein m.fl., 2018). Allerede som helt spæd kan barnet skelne mellem følelsen af ubehag som f.eks. vrede ansigter, voldsomme, pludselige bevægelser og behagelige indtryk som f.eks. nuanceret stemmeføring og nænsom berøring (Hart, 2016). Det lille barn har altså som spæd allerede udviklet en evne til at fornemme, om det har en følelse af velbefindende. Et eksempel på det, der kendetegner den måde, alkoholiserede forældre agerer på i samspillet med barnet, er at udvise følelser af vrede, aggressivitet og irritabilitet (Parolin og Simonelli, 2016). Disse sindsstemninger med det negative adfærdsmønster kan resultere i høj stemmeføring og en karakteristisk mimik, som kan få negativ indflydelse på det lille barns følelse af velvære.

Dernæst skal gode sociale relationer være til stede (Holstein m.fl., 2018). Ifølge psykologen, Parolin, er alkohol forbundet med meget store konsekvenser for samspillet mellem barnet og forældrene. Faktisk udgør alkoholen den mest almindelige psykosociale risikofaktor i forhold til at lave underretninger (Parolin og Simonelli, 2016).

Det tredje aspekt indbefatter de nærende omgivelser som f.eks. støtte, udfordring og vækstmuligheder (Holstein m.fl., 2016). Et dysfunktionelt miljø, hvor barnet oplever, at ovenstående ikke er til stede, er hæmmende for dets sunde opvækst (Parolin og Simonelli, 2016).

Sundhedsplejerskens rolle

Det har store sundhedsmæssige konsekvenser for barnets opvækst at leve i familier med alkoholproblemer. Derudover er alkoholproblematikken belagt med tabu, og forældre er ofte bange for konsekvenserne, hvis de åbner op omkring deres alkoholproblemer (VIVE, 2016). Disse forhold er medvirkende til at gøre det komplekst at opspore denne gruppe af børn. Det synes derfor relevant at se nærmere på, hvordan vi som sundhedsplejersker bedst muligt kan medvirke til en opsporing af denne gruppe børn.

Her har det vist sig, at besøg af sundhedsplejersken allerede i graviditeten har en positiv betydning, da den giver mulighed for den tidligste opsporing. Besøg af denne karakter giver sundhedsplejersken mulighed for at møde forældrene, før barnet kommer. Her kan sundhedsplejersken have fokus på at skabe en tryg og tillidsfuld relation og derigennem tale om evt. alkoholproblemer.

En anden mulighed for at opspore er at anvende ADBB-metoden. Én af sundhedsplejerskens kerneopgaver er at udføre systematisk opsporing af dårlig mental og social trivsel. Denne opsporing foregår som et led i sundhedsplejerskens hjemmebesøg i barnets første leveår (Sundhedsstyrelsen, 2011). Som en standardiseret og systematisk metode til at opspore barnets mentale og sociale velbefindende er der udviklet et screeningsredskab, Alarm Distress Baby Scale (ADBB). Denne metode har til formål at lave en tidlig opsporing af barnets sociale tilbagetrækning og psykiske mistrivsel i alderen 0-2 år (Socialstyrelsen, 2019). Metoden kan dermed med fordel anvendes i praksis til at undersøge barnets sundhed. Ved anvendelse af systematiserede metoder sikres den høje kvalitet i den faglige indsats, således at opsporing ikke sker på baggrund af den enkeltes faglige skøn. Når sundhedsplejersken observerer et barn, der vækker bekymring, har hun mulighed for at tilbyde ekstra besøg til den pågældende familie, hvor der kan tilbydes råd og vejledning (Sundhedsstyrelsen, 2011). Derudover vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at indgå i et tværfagligt samarbejde med f.eks. egen læge, en psykolog eller en socialrådgiver for at kunne hjælpe familierne og dermed barnet bedst muligt. Ved at inddrage andre faggrupper muliggør sundhedsplejersken, at der inddrages en mere fyldestgørende viden fra flere perspektiver, hvilket skaber et bedre fundament for at opnå den bedst mulige sundhedstilstand for barnet i den alkoholiserede familie.

Endvidere ses overgangen fra hjemmet til daginstitution som endnu et vigtigt tidspunkt at sætte ind. Her kan sundhedsplejersken ved sin tilstedeværelse bidrage til at styrke samarbejdet mellem de udsatte familier og pædagogerne, således at børnene får den optimale omsorg.

Endeligt kunne et 15-18 måneders besøg have en positiv effekt i forhold til at opspore og støtte familier, hvor alkohol er et problem; I dette besøg er fokus på forældrenes mentaliserings evne. Her vil det altså give mening at beskæftige sig med den måde, hvorpå forældrene reflekterer over sig selv og ikke mindst over det lille barn. Hvis den alkoholpåvirkede mor f.eks. italesætter, at det lille barn græder, fordi det vil irritere og provokere, kan dette være et udtryk for mors manglende evne til at forstå barnets mentale tilstand. Udover en opsporing af disse særlig udsatte børn giver besøget sundhedsplejersken mulighed for at yde en sundhedsfremmende indsats, hvori hun støtter forældrene i at aflæse og spejle barnets signaler. Det kan bidrage til en udvikling af forældrenes mentaliserings evne og på længere sigt barnets evne til mentalisering.

Vi lever i en tid, hvor corona har sit tag i verden. Mange spørgsmål er uafklarede – hvornår stopper denne situation, og stopper den overhovedet? Ét er sikkert – tiden, hvor familier med alkoholproblemer er sammen, øges, hvilket kræver en større indsats fra sundhedsplejen. Det ses hermed som værende aktuelt at have særlig fokus på sundhedsbegrebet for bedre at kunne støtte denne gruppe af børn.

Kirstine Søndergaard Aagaard

Uddannet sundhedsplejerske juni 2020.
Ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune

Artiklen er skrevet på baggrund af den afsluttende opgave på specialuddannelsen til sundhedsplejerske juni 2020.

Ønskes yderligere information kan henvendelse rettes til forfatteren via e-mail: kiraa@ltk.dk

Referenceliste

Hart, Susan, 2016. Neuroaffektive udviklingspsykologi 1, Makro- og Mikroregulering. Hans Reitzels Forlag.

Holstein B.E, Pedersen T.P, Weber S.P,Ammitzbøll J & Due P. 2018. Databasen Børns Sundhed. Sundhedsplejerskers bemærkninger til forældre-barn relation i første leveår. Temarapport. Børn født i 2016. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018. [online] Tilgængelig hos: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/databasen_boerns_sundhed/publikationer/rapporter

Killén, K. og Olofsson, M., 2003. Sårbare børn – Børn, forældre og rusmiddelproblemer. København: Akademisk Forlag A/S., kap. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 Simovska V. og Jensen, J. 2012. Sundhedspædagogik og sundhedsfremme: Principper og Sammenhænge. I: V.

Simovska & Jensen, J, red., Sundhedspædagogik i Sundhedsfremme. 1. udgave, 3 oplag. Gads forlag.

Sundhedsstyrelsen, 2011. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. [Online] Tilgængelig hos: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2011/Publ2011/BOFO/Sundhedsydelser/Vejledning-om-forebyggende-sundhedsydelser-til- b%C3%B8rn-og-unge.ashx

Socialstyrelsen, 2019. Tidlig opsporing – Nyt tema på vidensportalen. [Online] Tilgængelig hos: https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2019/tidlig-opsporing-nyt-tema-pa-vidensportalen

Parolin, M. & Simonelli, 2016. A. Attachment Theory and Meternal Drug Addiction: The contribution to Parenting Interventions. Frontiers in Psychiatry. Vol 7. article 152.

VIVE/SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2016. Tegn på alkoholproblemer i børnefamilier – mulighed for opsporing og hjælp i en kommunal kontekst. [Online] Tilgængelig hos: https://www.vive.dk/media/pure/6400/445636

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.