Hjem » Artikler »Elacta konference

Forfatter: Modtagere af legater fra FS 10, sundhedsplejerske, IBCLC Sanne Holm, Albertslund Kommune, sanne.holm@albertslund.dk og sundhedsplejerske, IBCLC Charlotte Sponholtz, Albertslund Kommune, charlotte.sponholtz@albertslund.dk
Fotograf: Privatfoto
Magasin: Sundhedsplejersken 4 2016
Udgivet: 02. august 2016

Elacta konference

Stenaldermødre og stenalderbabyer i en moderne verden – betydningen af vores jæger-samler historie for os og vores børn i dag.

Intro

Vi er to sundhedsplejersker (IBCLC), der tog til Athen med støtte fra FS10, for at deltage i konferencen og samtidig præsentere en poster, der omhandler vores erfaringer med etableringen af en ammerådgivning i Abertslund.

De sidste 3 år har vi i Albertslund arbejdet målrettet på at optimere vores støtte til amning gennem forskellige tiltag. Dels har hele sundhedsplejerskegruppen deltaget i flere fælles undervisningsdage og mange efterfølgende temamøder, og dels har vi etableret en åben ammerådgivning, som nu er blevet en fast del af vores tilbud. Vi har fra starten af projektperioden registreret, hvordan ammerådgivningen er blevet brugt, og hvordan det i øvrigt er gået med ammevarigheden i kommunen. Disse resultater præsenterede vi på vores poster på konferencen. Den egentlige konference varede to dage. Derudover var der mulighed for at deltage i workshops dagen før konferencen startede. Om aftenen var der planlagt forskellige sociale arrangementer, hvor vi fik mulighed for at udveksle erfaringer med IBCLC’er fra resten af verden.

Konferencedagene var lange og intense med mange spændende indlæg, inspiration og ny viden til at tage med hjem og omsætte i sundhedsplejen. Fordelt over de to dage var der i alt 15 forskellige foredragsholdere og emnerne spændte vidt fra oplæg omkring vores genetiske kodning, det nyfødte barns adfærd, betydningen af hospitalsrutiner og indgreb i fødslen, endokrinologi, jura og brug af sociale medier til praksisnær rådgivning. Vi har valgt at gengive hovedpointerne fra nogle af de oplæg, der gjorde mest indtryk og bibragte ny viden.

Dr. Evelin Kirkilionis

Dr. Evelin Kirkilionis fra Tyskland åbnede konferencen med et indlæg omkring betydningen af vores evolutionshistorie. Titlen på hendes oplæg var stenaldermødre og stenalderbabyer i en moderne verden.

Dr. Evelin Kirkilionis er biolog og har i mere end 25 år beskæftiget sig med barnets udvikling, med særlig fokus på småbørns grundlæggende behov og betydningen af at bære babyer. Hun kom med nogle tankevækkende betragtninger omkring vores genetiske kodning, der stammer helt tilbage fra samler/jæger tiden og endnu længere tilbage fra aberne. Først for 10.000 år siden begyndte mennesket at opgive samler/ jæger kulturen. 90 % af vores genetiske kodning stammer derfor fra samler/jæger tiden og vi er stadig 98 % genetisk ens med aber/chimpanser!

Karakteristisk for vores forfædre i samler/jægertiden var, at de levede i små grupper, som bevægede sig over store afstande, hvor det var nødvendigt at bære ungerne. Bærertraditionen har eksisteret i 50.000 år. Således har vores spædbarnsomsorg i det meste af vores fortid været karakteriseret ved tæt mor/barn kontakt, hyppig amning op til 4 gange i timen, samsovning, netværkets aktive deltagelse i barnets pasning og amning i 2 – 3½ år. Da længere perioder med gråd forstyrrede stammens samler/jæger adfærd, var hele gruppen optaget af at møde barnets behov og minimere gråd og tegn på utilfredshed.

Børn er altså præprogrammeret til at blive båret, og kvinder har derfor udviklet en hofteposition, der gør det muligt at bære barnet. I Afrika, hvor børn bæres på hoften er hofteluxation næsten ukendt, fordi barnets ben holdes i en anatomisk korrekt stilling. For barnet har den tætte kropskontakt desuden en lang række andre positive effekter. Den fremmer udviklingen af immunsystemet, øger barnets resistens mod stress og fremmer selvregulering. Barnet føler sig mere komfortabelt, græder mindre og er nemmere at berolige. Barnet er mere vågent og opmærksomt, og der ses oftere sikker tilknytning. Den motoriske udvikling fremmes og sanserne stimuleres – specielt taktil og propriovestibulærsansen, der er grundlæggende for udviklingen af hele sansesystemet.

Genetisk er vi programmeret til at reagere følsomt og responsivt på barnets signaler, men stress kan forstyrre den intuitive tilknytningsadfærd. Ingen mor er prædisponeret til at tage sig af barnet 24 timer i døgnet måned efter måned! Det moderne liv afskærer os fra hjælp fra netværket og unge familier kan være præget af usikkerhed, stress og store krav.

For at tilgodese vores genetiske kodning bedst muligt kom Dr. Evelin Kirkilionis med følgende anbefalinger: Fødsel i et hjemligt miljø med støtte af kendte erfarne personer, samsovning i flere år, amning efter behov, trøst med det samme og hjælp fra faren og netværket til at passe barnet. Hun anbefalede også, at barnet bæres eller tilbydes anden fysisk kontakt så ofte som muligt. I kulturer, hvor man bærer barnet, er det aldrig et spørgsmål om man skal eller ej, og I traditionelle kulturer, sover barnet med andre, mens vi ofte forventer at barnet sover alene.For mødrene er det at bære barnet på kroppen også forbundet med mange fordele. Fysisk kontakt gør det nemmere at fornemme barnets signaler og mødrene føler sig sikrere i forhold til at tage vare på barnet. Hud til hud fremmer udskillelsen af oxytocin og der ses også højere ammefrekvens, når barnet bæres.

Michel Odent, læge

I forlængelse af oplægget om vores genetiske fortid havde Michel Odent, læge, obstetrisk kirurg, fra Frankrig et oplæg om de positive effekter af stress udløst af veer.

Det er nyt i evolutionsperspektiv, at babyer fødes uden at have været udsat for fødslens stresshormoner og ny forskning viser, at det på mange måder er problematisk – bl.a. for amningen. Et studie fra 2012 viser øget risiko for laktationsproblemer ved elektivt sectio. 1979 opdagede man endorfiner, og man fandt også senere ud af, at endorfiner påvirker prolactin. Man har også påvist en stærk sammenhæng mellem koncentrationen af endorfiner i colostrum og varighed af amningen. Efter vaginale fødsler ses en pulserende frigivelse af oxytocin. som er vigtig for amningen. Studier viser også, at babyer normalt kan genkende dufte 4 dage efter fødslen – undtagen babyer født efter elektivt sectio. Lugtesansen guider barnet til brystet og dette har derfor betydning for amningen.

Michel Odent redegjorde for flere positive effekter af stress-hormonerne udløst af veer og argumenterede på den baggrund for, at vi skal stile mod at lade kvinder gå i fødsel, inden vi udfører elektivt sectio på et passende sikkert tidspunkt.

Catherine Watson Genna, IBCLC

Catherine Watson Genna, IBCLC, fra USA havde et rigtig spændende oplæg om, hvordan spædbørn bruger deres hænder under amning, og hvordan vi bedst understøtter barnets medfødte adfærd ved brystet.

Børn bruger deres hænder til at hjælpe med at finde brystet. Det er derfor hænderne ”altid synes at være i vejen” når mødre forsøger at kontrollere påhæftningen. Tilbage i tiden foregik halvdelen af barnets måltider i mørke. Barnet er derfor genetisk kodet til at bruge hænder og lugtesans til at finde vej til brystet.

Hvis barnet ikke forstyrres, vil det gribe om brystvorten eller areola under vorten og sutte på hånden i nogle sekunder, inden det flytter hånden og søger brystvorten med munden. Barnet bruger også hænderne til at flytte brystet og brystvorten, forme brystet og stimulere brystvorten til at blive fast. Barnets berøring af brystet udløser oxytocin og studier viser, at barnet masserer brystet dobbelt så længe inden mælken løber efter epidural-blokade der hæmmer oxytocinfrigørelsen.

Forskning viser, at barnet allerede i fostertilværelsen bruger hænderne i et bestemt mønster, hvor hænderne føres til ansigtet eller munden inden fosteret synker.

Barnet vil ofte være bedre til at få rigtig fat på brystet, hvis det får lov til at prøve sig frem. Hvis moren forstyrrer barnets adfærd, bliver barnet frustreret og man risikerer, at barnet til sidst ikke vil ammes. Hvis der er brug for at forme brystet, er det vigtigt, at finde en position, hvor morens hånd ikke kommer imellem barnet og brystet. Hvis barnet bliver ved med at sutte på sin hånd ved brystet, kan barnet trækkes tættere til kroppen, så det kan føle brystet med ansigtet, eller barnet kan løftes, så det nederste af kinden rører brystet ovenover vorten, for at stimulere søgerefleksen. Barnet har måske brug for flere forsøg. Hvis der er brug for at flytte barnets hånd, så tag barnets hånd og hold kontakten mellem barnets hånd og brystet.

Hvis brystvorterne er ømme, kan barnet lægges tæt ind til kroppen med hænderne placeret på hver side af brystet, så hænderne ikke får fat på brystvorten. Denne stilling stabiliserer samtidig barnets krop. Herefter føres barnets kind og læber ned under brystvorten, så den berører filtrum over overlæben. Dette udløser søgerefleksen og får barnet til at tage fat.

Studier viser at syntetisk oxytocin givet under fødslen nedsætter mængden af hånd til mund bevægelser i den første time efter fødslen og påvirker den organiserede spisning.

Daniela Karall, Pædiater og IBCLC

Daniela Karall, Pædiater og IBCLC fra Østrig og Martha Gouth Gumberger, Civilingeniør og IBCL fra Tyskland havde et indlæg om stramt tungebånd.

De skelnede mellem anterior og posterior stramt tungebånd. Anterior stramt tungebånd, hvor tungebåndet hæfter fortil på tungen, er den mest kendte og behandlede form. Tungen kan være hjerteformet, og barnet kan typisk ikke række tungen ud over læberne eller løfte tungen halvvejen mod ganen, som normalt. Mindre kendt er posterior stramt tungebånd, der hæfter længere tilbage under tungen, og ofte ikke diagnosticeres. Ved posterior stramt tungebånd observeres en flad, bred tunge med en lille fordybning i midten, Tungen er mindre bevægelig og kan ikke bue op i siderne, så den kan svøbe tæt om brystvorten.

Symptomerne og behandlingen er den samme for begge typer stramt tungebånd, men posterior stramt tungebånd bliver ofte overset og derfor ikke behandlet.

Mangel på vægtøgning er tidligt tegn på begge typer stramt tungebånd. Der kan også ses normal vægtstigning i den første tid efter fødslen, hvor mælkeproduktionen kan være rigelig, indtil barnet får nedreguleret mælkemængden. Herefter ses langsomt faldende kurve over tid.

Andre vigtige observationer, der kan give mistanke om begge typer stramt tungebånd, er ømme, sårede brystvorter, asymmetrisk form af brystvorten efter amning, manglende mælkeoverførsel, et barn der ammer uden energi eller går i stå og bliver inaktivt, øget brug af kæbemuskler og manglende brug af temporalmuskler fordi barnet forsøger at kompensere for tungens manglende bevægelighed, mælk der løber ved siden af ud af mundvigen fordi tungen ikke kan svøbe, klikkelyde når barnet mister vakuum, problemer med flaske og skemad, behov for udmalkning eller tilskud og senere taleproblemer. Spiseproblemerne vil ofte påvirke mor-barn relationen og det anbefales altid at tungebåndet klippes.

UL-studier har vist at mælkeindtaget fordobles umiddelbart efter indgrebet, men der kan også gå nogle uger før man rigtig ser en effekt.

Cathrine Watson Genna, IBCLC

Cathrine Watson Genna, IBCLC, fra USA stod for en meget grundig gennemgang af refluks og amning.

Hun skelnede imellem ukompliceret refluks, som er det langt mest almindelige form og symptomatisk refluks, som sjældent ses de første levemåneder.

Hun påpegende at irritable børn ofte diagnosticeres med refluks, men det kan også handle om spiserelaterede problemer eller allergi. Her er kun refereret den del af oplægget, der handler om refluks.

Børn der gylper og tager på, går under betegnelsen ukompliceret refluks.

Anbefalingen til forældrene er små hyppige måltider, oprejst position og bøvsepause, hvis barnet har behov for det. En del af problemet er, iflg. Genna Watson, at vi kulturelt ønsker at børn skal propfodres for at sove længere!

Studier viser, at siddende stilling efter måltidet, er værst i forhold til refluks. Det er bedre at forældrene sidder oprejst med barnet. Andre gode råd til forældrene kan være at lade barnet spise først lejret på højre side og derefter på venstre side. Bøvsepause er ikke altid nødvendig. Et barn, der tager dårligt på i vægt, kan skiftes hurtigt til det andet bryst mens nedløbsrefleksen virker på begge sider, hvis mælkemængden er begrænset. Barnet tilbydes mad, inden det melder sig, for at tilstræbe mindre måltider. Barnet vil vænne sig til flere, mindre måltider over nogle dage.

En lille gruppe børn vil udvikle refluks med komplikationer. Her kan man se symptomer som eosophagitis, dårlig trivsel, afvisning af mad og aspiration. En lang række sygdomme og misdannelser kan disponere for refluks med komplikationer.

Der er ikke evidens for effekt af medicinsk behandling. Anbefalingerne til forældrene er at fortsætte amningen, undgå rygning, forsøge udelukkelse af mælke- og sojaprotein i nogle uger og ellers følge samme vejledning som ovenfor med små hyppige måltider.

Stelios I. Grigorakis, Læge og endokrinolog

Stelios I. Grigorakis, Læge og endokrinolog, fra Grækenland havde et meget interessant oplæg om betydningen af normal funktion af thyreoidea hos ammende kvinder.

Der indgår en lang række hormoner i amningen bl.a. insulin, østrogen, progesteron, HPL, cortison, prolactin, oxytocin m.fl. Blandt alle disse hormoner har thyreoidea hormonerne en endnu ikke klarlagt essentiel rolle i brystets funktion, som sandsynligvis kan relateres til oxytocins frigivelse. Brystvævet er en endokrin kirtel og hele 10 % af kvinder har thyreoidaproblemer efter fødslen. Der ses både for lavt og for højt stofskifte.

For lavt stofskifte vil ofte komme snigende med symptomer som træthed, depression, hårtab, hjerteproblemer, vægtøgning, hæshed, nedsat tarmfunktion og frysen.

I forhold til amningen påvirker det brystkirtlens udvikling. Fald i oxytocin vil hæmme nedløbsrefleksen og mødrene vil give udtryk for, at de aldrig har mærket fyldte bryster. Den lave mælkeproduktion ses ofte før diagnosen med lavt stofskifte stilles.

For højt stofskifte giver symptomer som åndenød, vægttab, øget hjerteaktion, søvnproblemer, tab af muskelstyrke, menstruations klager, svedtendens, diarre, og psykologiske symptomer – nervøsitet. I forhold til amningen ser man accelereret brystkirtel udvikling, tidlig start af amning, smertefuld brystspænding, mælkestase og mastitis. Reduceret oxytocinudskillelse hæmmer nedløbsrefleksen og forårsager tidlig nedbrydning af mælkekirtlerne. Oxytocin spray kan muligvis hjælpe.

Tidlig diagnose og behandling kan redde amningen, og al thyreoidea medicin er sikker undtagen den radioaktive. Check derfor thyreoidea ved ammeproblemer! D-vitamin har også betydning for brystets udvikling. D-vitamin mangel kan derfor også påvirke mælkeproduktionen.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.